Hverdagen Dagligdags ting som madlavning og rengøring giver bare meget mere mening, når man er forelsket. Hallelujah, jeg er nu officielt reduceret til en übergelykkelig hausfrau. Gud ved hvor lang jeg kan nå at ruche endnu?  ¶ 14:52  0 comments

  Ledelseskurser Jeg er ved at tage endnu en uddannelse (tak, vil ikke høre et ord om afhængighed af uddannelse) - Diplomlederuddannelsen på Ingeniørhøjskolen. Så lang så godt.
Jeg er ved 2. fag og allerede nu er jeg langt mere utidig end godt er. Jeg får stadig lyst til at råbe "pik" og skride, jeg kommer stadig med barnlige og provokerende bemærkninger. Og så er det jeg spekulerer på om dette aldrig ændrer sig for mig?

Det er ikke fordi uddannelsen ikke er den rigtige/fin nok/ok/kvalificerende/kompetencegivende/fordummende på den rigtige måde - vælg selv én - det er mere fordi jeg ser en flok glade åbne mennesker, men når de åbner munden kommer der det samme ud. Jeg tænker - tror vi selv på al den ledelsessnak?

Jeg har meget lidt ledelsesautoritet og hvordan kan jeg så selv blive til én? Jeg synes at managementteori tenderer mod at fornærme begrebet teori og alt hvad jeg ser er en evig jagt på at profitmaksimere forklædt som medarbejdermotivation og deslige.

Jeg skal vist arbejde med min attitude og motivation på kurset...men jeg er jo også medarbejder og ikke leder.  ¶ 12:24  2 comments

  14 dage tilbage til manden min, der er elsket, rejser alt for længe væk. Så er det nu Charlotte, du skal bevise du så sandeligt er en selvstændig kvinde med mange jern i ilden og et udfarende rigt liv. Sandsynligheden for jeg går i hi med mange film og Ben&Jerrys is er overhængende stor, så når manden min vender tilbage fyldt med oplevelser, indre sjælefred efter klosterophold og frisk Himalayluft i lungerne, så tørrer jeg isrester af mundvigene, triller ud af sengen og vralter ham glad imøde.

For at forebygge dette scenarie er der planlagt seriøst meget træning...dammit elskede, det er næsten forbudt at rejse væk så længe af gangen - jeg mener at have læst det i parforholdshåndbogen et eller andet sted....  ¶ 11:04  0 comments

  Hvad de andre ikke ser Det er så forunderligt det syn man har på sig selv og livet og hvor forvrænget troldspejleagtigt det nemt bliver. Jeg har venner, men sjæle så smukke, at man kun kan glæde sig, der konstant forsøger at være bedre mennesker, det bekymrer sig om verden, om livet, om kærligheden og de mindrebemidlede. De er afsindige dygtige til deres fag, kunsteriske kreative på den yderst talentfulde måde og er elsket af deres omgivelser. Når de falder i en samtale, føler den anden part sig beriget, når de elsker føler deres kærester sig unikke og løftet.

Alligevel er deres verden et kaos af angst, depression og selvbebrejdelse. Deres tanker dystre og deres opfattelse af dem selv at de aldrig er gode nok og at det fundament de står på konstant skrider under deres fødder. Du kan sige nok så mange gange til dem, hvordan verden ser ud fra den anden side af deres udsyn, men forgæves, for de kan kun se ud af deres egne øjne.

Hvad skal der til i denne verden, før den fortærende angst slipper taget? Jeg ved kun at jeg kan ikke andet end se dem for de smukke væsener de udgør, fordi det essentielle indre står så lysende klart for mig. Jeg ville ønske de kunne se deres eget lys. Kryds fingre for dem, for de fortjener det.  ¶ 13:46  0 comments

  Frisk fisk... et gammelt ordsprog siger at frisk fisk og liggende gæster holder kun 3 dage. Dette kan man også bruge om familiebesøg. Jeg var på en ambitiøs 5 dages tur i Køln for at besøge svigerfamilien og nu er jeg virkelig træt.

Man bliver træt af at smile så meget, af at møde så mange nye mennesker, af at spise så megen tung mad og af at tale tysk hele tiden. Så 3 dage må gøre det - 3 dage med familie slut, prut, finale.

På den anden side så skylder manden min mig nu 5 dages familietur - kan jeg høre Slovakiet kalde - MUAHAHAHA....  ¶ 14:25  0 comments