Det er ikke dig...
kender I udtrykket "det er ikke dig men mig"? Hvor man bare har lyst til at pande ham en skalle, fordi gu' er det da mig din spade, gu' er det mig, du ikke vil have og ikke vil kysse og ikke vil noget som helst med.
Hvad gør en klog kone så med en kæreste der på alle andre områder signalerer..."det er ikke dig..." og hvor man har en erfaringsramme, der består af flere jeg-slår-op-fordi-jeg-ikke.kan-håndtere-kærligheden forsøg?
Pause, forståelse, vrede, rummelighed, lidt ufed selvpineri, trøstespisning, redningsplaner, stalking?
Det handler vist om, at jeg er yderst usikker på, hvordan jeg skal takle denne situation igenigen og ved ikke om min jeg-elsker-dig rummelighed, i bund og grund virke så godt? Måske det bare trækker pinen ud?
For jeg elsker dig...sgu...og det
er dig og ikke mig...så kan du ikke bare give det er nakkeskud, hvis det ikke er levedygtigt?
For pokker da også!