Genfortællingens svære kunst Når man hører om sig selv gennem en fortælling, der har været gennem 2-3 personer, så kan det være meget svært at genkende sig selv. Jeg var blevet konverteret til en sexgal ulykkesfugl, der ikke havde styr på mit liv (det være næsten som at optræde i en spændingsfiktion, hvor jeg for en kort stund levede som en anden person).

Det er jo altid interessant at høre om sig selv, selv når det ikke kun er positive ting, der er lidt "Talent 2008" over det - pinagtigt tåkrummene, men med så tilpas meget distance, at jeg kan se det morsomme i det, selvom det principielt er mig på scenen. Jeg har det lidt, somom jeg er kendt nok til at blive parodieret.

Men summa sumarum er, at kildens læk ikke har tænkt sig om, så her kommer en lille bøn: Kære ex - vil du ikke nok, når du omtaler mig til andre, tænke lidt dybere over, hvem du fortæller hvad til og gøre det med tilpas respekt for vores 5 års samliv? Jeg gør det samme for dig.
Tak!  ¶ 07:03