Trafikuheld Jeg har været årsag til et trafikuheld - og sidder nu med blå mærker, blodansamlinger, mange sting og en brækket finger og takker gud, buddha, de gode energier og hvem der nu end synes, de har skabt verden, for at det ikke gik mere galt.

Først og fremmest er jeg lykkelig over 2 ting.
1) mine børn var ikke med
2) den anden part kom ikke til skade (men fik sikkert et chok - undskyld)

Det var klassikeren, jeg blev dårlig, fik ikke bremset op og endte i den anden vejbane. Heldigvis kører jeg i en let lille scootcar, så istedet for en brag, lød der et bump og jeg trillede rundt og blev forslået. Hastighederne var lave, så jeg døde ikke - så simpelt er det.

Jeg har nu lært:
1) At et blåt mærke kan blive voldsomt blåt
2) At smerte kan vurderes i en scala fra 1-10
3) At man ikke altid tænker "Nu dør jeg", når man rammes af skæbnen
4) At jeg er meget glad for min nære omgangskreds og at de gerne vil forkæle mig
5) At sushi også smager godt efter et biluheld
6) At læger er en mangelvare man sjældent ser på hospitaler
7) At jeg ser mønstret fra den smadrede forrude for mit indre øje, hver gang jeg lukker det
8) At det gør virkeligt nas at lægge en lokalbedøvelse
9) At det er en dårlig idé at have en forstuvet hævet hånd, når al plejepersonale har lært de skal ae ens hånd for at trøste én.
10) At jeg også kan være heldig og så gør det ikke noget jeg ikke vinder i lotto.

Fremover er jeg at finde på en cykel - med cykelhjelm.  ¶ 19:16