Nu sker det Jeg bliver 40 om 27 minutter - jeg er fandme klar!  ¶ 23:33  7 comments

  Når kærlighed spærrer udsynet Jeg har en ven, der står mit hjerte nært - og måske lidt for nært. Det er en af den slags kærligheder, der er intense, dybe og ganske ganske umulige og hvis det ikke var fordi han og jeg jævnligt berørte hinandens inderste og forsøgte begge at håndtere det varsomt og fint, så ville jeg være dybt dybt deprimeret over det ikke skal være os to i dette liv.

Men jeg spekulerer for tiden på, om han spærrer mit udsyn, forstået på den måde at der er bundet så megen kærlighedsenergi op på vores relation, at jeg ikke lader noget andet - noget muligt og blivende komme ind og være et potentiale. Jeg kan mærke, der er en snert af emotionel masochisme i kærligheden og så er det, jeg bliver urolig. Vi bliver en art sutteklude for hinanden og det er dejligt og nemt, men ikke opbyggende og frugtbart.

Det handler ikke om, at jeg ikke ved, hvad jeg føler - jeg føler en stor stor kærlighed - det handler om, at denne kærlighedens overspringshandling ikke er god at fastholde i længden. Mit hjerte gør ondt og det længes mod at blive modtaget af det ægte og vedvarende.

Jeg tror, det er noget, jeg må lidt mere tænke over(potentiel overspringshandling - jeg ved det) - og jeg ved det bliver en smertefuld amputation med fantomsmerter i lang tid. Det er sjældent man møder kærligheden i så ren en form, men jeg må videre en dag.  ¶ 10:22  2 comments

  Jeg vænner mig aldrig til det Det hænder at man ser dyr dø og nogle gange mere roligt en andre. I dag så jeg en lille sort kat blive kørt ned ved søerne. Den løb på vejbanen på det mest befærdede tidspunkt og undgik ikke at blive ramt af et forhjul. Den trillede rundt et par gange, var stadig i live og spurtede rædselsslagent over vejen. Men slaget var voldsomt og jeg har set det nok gange til at skønne at den gør som katte instinktivt vil gøre - løbe væk, skjule sig og lægge sig til at dø.
Så savner du din sorte mis med halsbånd, der kunne funde på at rende rundt ved Sct. Jørgen sø - så har jeg ikke gode nyheder.

Af alle måder at dø på synes jeg trafikdrab hører til de mere brutale.  ¶ 00:31  0 comments

  Gaver, karma og være midtvejs på livets bane Jeg har givet mig selv gaver i år - af flere omgange. Først gav jeg mig selv en smuk sølvring i fødselsdagsgave lavet af min kosmiske venindes designerveninde og så gav jeg mig selv en smuttur til Las Vegas og Los Angeles i julegave. Det må så være materialisme nok for i år. Men den allerbedste gave jeg har givet mig selv, har været en langvarig sjælelig gave, der hed selvudvikling og den har stået på i mange år.

Værktøjerne har været mange, men det buddhistiske tankegods har været en væsentlig del og jeg bliver altså nødt til at hikke lidt om hele karmabegrebet og den letkøbte selvgodhed, den ofte er pakket ind i.

Rigtigt mange - og især min ex-mand er begyndt at smide om sig med god karma og shanti - og det er jo voldsomt smukt - men desværre er konteksten ofte belærende og doserende og hvorfor så bruge energi på at sende velmenende tanker, når man destruerer dem med den ånd man sender dem i?

I bund og grund køber jeg ikke rigtigt tanken om at sende god karma rundt med aftenposten, selvom den er nok så velment, det er for mig udtryk for en letkøbt selvfedhed. God karma sender man bare efter min mening, ikke til nogen som en pose bolcher.
God karma handler i bund og grund om at man sætter sig ned og arbejder med sig selv. Den karma man får og har, er summen af fortidige, nutidige og fremtidige handlinger og resultat af det man har erkendt og ikke-erkendt. Man kan udvikle den ved at arbejde sig frem mod en højere og bedre erkendelse, som man så bærer videre i næste livs karma for at opnå bl.a. shanti. Så når min ex i sin skjulte irritation over at jeg kommunikerer agressivt med ham, sender god karma og shanti - så handler det mere om, at han ønsker at placere det negativ tankegods hos mig og ikke erkender, at vores forbindelse i bund og grund er opstået fordi vi skal lære hinanden noget om os selv. Det er selvfølgeligt ikke ensbetydende med at man skal acceptere agressioner og anden dårlig opførsel fra nogen - og heller ikke fra mig, men lad os lige kalde en spade for en spade. For i bund og grund kan man ikke sende god karma men gode handlinger og det er en væsensforskel - for når du sender god karma er det blot tomme ord, der viser en ansvarsforflygtigelse og en manglende erkendelse af at karmaen er bundet til dig selv og dine egne handlinger. God karma handler om at række hånden ud og gøre noget for en anden, fordi dit hjerte byder det og så reelt gøre det uden bagtanker.

Karma er ikke noget man kan smide om sig og deler ud af som et pund leverpostej (hvis det var så nemt ville vi alle rende rundt med evig lykke uden reelt at skulle arbejde for det). Karma er man selv ansvarlig for - så jeg skal ikke have sendt noget fra nogen - det betyder ikke jeg ikke vil modtage kærlige og venlige handlinger, for handler du positivt overfor mig og har du hjerte med, når du interagerer med mig, ja så forbedrer du din egen karma og derigennem hjælper du dig selv - og det samme gælder for mig.

Jeg er heller ikke et sekundt i tvivl om at min ex-mand er i mit liv for at lærer mig en vigtig lektie - om jeg så har lært noget af det, finder jeg først ud af i det næste. Sjovt nok var Ohm-tegnet indgravet i vores vielsesringe - så en karmisk forbindelse har jeg nu altid haft til ham, det er bare længe siden jeg har lyttet til den - hmmm. Men fri mig fra livet med en øllebrødsspiritualisme og en selvgod frelsthed, der i bund og grund bruges til at lufte en overskudskonto og en "se hvor er jeg god" mentalitet. Walk the talk baby - hvis du vil have god karma.

Buddhismen har givet mig gode værktøjer, men den har ikke taget ilden ud af geden (jeg er født i fårets år med ild som element - og tro mig det er vigtigt for koreaneren i mig) - jeg er stadig besk som en slåensnaps, men jeg tror nu heller ikke på at en lallende blidhed er tegn på balance og selvindsigt - det er højest tegn på konfliktskyhed.

Mine første grå hår er kommet for at blive og det er betydeligt hårdere at holde min krop i form, men for pokker hvor holder jeg af min alder. Livet er i balance og lige nu har jeg nok i mig selv og min lille familie.  ¶ 15:35  0 comments

  Fan-tante-isk overraskelse Jeg har en veninde og af en eller anden grund er vi blevet døbt tanterne i vores omgangskreds. Sikkert fordi vi sammen udgør en tosomhed, der står for "husk nu varme tørklæder og drik ikke for meget" omsorgen og fordi vi er så pokkers skæve og sammenspiste i vores humor.

Nå, men tante 1 havde arrangeret en overraskelsesmiddag på en thailands økorestaurent på Blågårdsplads og undskyld tante, men jeg blev så befippet at jeg har glemt navnet. Men godt var det.

Jeg troppede op i den tro at min datter, søn og tante1 blot havde tænkt sig, at vi skulle hyggespise en lille tur og vupti sad der 10 andre og kiggede på mig. Jeg blev glad og klogere, for da de gav gaver kom der er lille historie om, hvorfor jeg fik gaven - og I skal da også gætte med:

Jeg fik en kaktus i kosmiske farver fordi:
1. Jeg i tidernes morgen har opdrættet kaktusser
2. Kan stikke udenpå men er sød og blød indeni
3. Slår alle mine indendørsplanter ihjel, så dette var en udfordring til at have én, der kan leve i min stues ekstreme vilkår

Jeg fik en MCDonalds happy meal æske med alternativt indhold fordi:
1. Jeg i tidernes morgen en kort overgang var med til at udtænke alternativ markedsføringsstrategier for MacD
2. Jeg mødte giveren på MacDonalds på Østerbro en dødelig torsdag for 2 år siden
3. Giveren havde bare ikke andet indpaking her til aften

Jeg fik 1 liter innocent juice + en lille flaske innocent juice fordi:
1. Jeg engang har levet ½ år af juice alene som et eksperiment
2. Fordi der med mig altid kommer lidt ekstra
3. Fordi frugt er godt for huden

Signe sad med til bords fordi:
1. Hun er den fordrukne ex-kollega med et alkoholproblem, der godt kunne lide mig og derfor overfaldt mig til en fest og fortalte mig sandheder
2. Hun gik til Turbotown teater regelmæssigt alene ligesom jeg og vi faldt i snak, fandt ud af vi var to weirdoes og fortsatte med at gå i teatret sammen.
3. Hun havde engang en kæreste, der hed Thomas som også er koreaner - var til en fest, hvor han slog op med hende, behandlede hende grimt, hun tudede og jeg reddede hende

Jeg kender svarene - så nu er det din tur til at gætte.

Den bedste gave fik jeg af mine børn - en stor oilily toilettaske fyldt med lækre Weleda hårprodukter, dvd'er (så nu har jeg første sæson af The Simpsons) og et gavekort til 3 kugler is + en thickshake på Paradis is - mine børn elsker mig <3
Derudover fik jeg mere Weleda. kræs for øregangene, kræs til læsehesten,kærlige billeder, smykker og kærlighed i spandevis og jeg var varm, glad og taknemmelig for at have så gode venner.

Tusind tak fordi I var der igår og fordi I er med til at gøre mit liv rigere.  ¶ 12:12  4 comments

  Når dødeligheden slår igennem Jeg er nået panikalderen, den alder hvor halvskaldede mænd køber røde sportsvogne og dater alt for unge kvinder. den alder hvor kvinder får nye bryster og sexer med alt for unge mænd. Kort sagt, den alder hvor man erkender at man er dødelig og derfor skal skynde sig med at opleve alt det m,an har udsat, fordi livet syntes uendeligt langt.

Jeg er ingen undtagelse. Derfor har jeg besluttet mig at jeg vil have en tatovering - og ikke bare en lille diskret en, men en ordentlig mother fucker tusch midt på ryggen ca. 50 cm. høj (som en af mine tuschede venner sagde det - så lang er din ryg jo slet ikke, så vi må nok skrumpe motivet). Så kan jeg lære det kan jeg! Panikalder eller ej, jeg fatter ikke hvorfor jeg har udsat det så længe - men nu skal det være.

Jeg har to motiver jeg vakler mellem - begge koreanske kunstværker - den ene er sort/hvid - rund, fra 1900 tallet og illusterer fugl fønix - en figur jeg elsker symbolikken af og som er yderst passende for mig. Den anden er en farvet buddhistisk illustration fra 1600 tallet der illustrerer Kuan Um (kinesisk: Kuan Yin) - en kvindelig asiatisk boddhisattva - reinkarnationen af omsorg og medmenneskelighed (Buddhismens svar på Jesus). Jeg elsker, hun er kvinde i den asiatiske version (mandling form i andre grene af buddhismen).

Beslutningen er taget, nu går jeg bare og gruer for, hvor ondt det mon gør at få lavet en sådan streg? Så må alle andre gerne le af min panikalder.  ¶ 09:46  4 comments