at krænke og føle sig krænket Når man bliver krænket handler det som oftest om, at det, som man anså for at være sit private rum, bliver overtrådt uden accept fra en selv. I dag måtte jeg opleve at føle mig krænket i en sådan grad, at jeg blev helt målløs.

En person som jeg tidligere har stået mig nært og haft tillid til, havde fået fingrene i nøglerne til min hoveddør. Jeg lå i sofaen og så film efter at have handlet da det kort ringer på døren. Da jeg ser på overvågningskameraet er der ingen og jeg tror fejlagtigt at det bare er reklamefolkene, der har ringet på alle dørene for at komme ind og lægge deres farvestrålende ligegyldigheder, så jeg daffer ind igen for at se videre.
Pludselig pulset det ved min hoveddør og minsanten om ikke spasseren er ved at låse sig ind. Jeg bliver så paf, at jeg i bogstaveligste forstand taber kæben, men når dog at få fremstammet, at det er en overskridelse af mine grænser og mit privatliv. han undskylder sig med han handler på vegne af andre.
Først da han er gået, kan jeg mærke hvor rystet jeg er, og jeg må erkende at jeg ganske simpelt føler mig krænket i en sjælden grad. Endnu engang må jeg erfare at graden af intelligens hænger på ingen måde sammen med etisk habitus - og at en nok så nydelig og kultiveret person, kan være blind, døv, stum og jeg vil næsten fristes til at sige dum.

Vigtigheden af at ens hjem er privat og at man har kontrol over hvem, der går og kommer, er for mig af allerstørste betydning. Nu spekulerer jeg bare på om politiet vil tage en anmeldelse af en sådan forseelse alvorligt?  ¶ 18:09