Nørrebro's finest... Jeg var til fest med de brune folk på Nørrebronx igår og det var da meget sjovt, og så står man der i al Bollywoodmusikken og tænker - hvorfor er det nu liige vi så gerne vil være danske?

Altså, integration, ligeværdighed og accept er skam plusord i min brune bog - men personligt føler jeg mig lidt ramt i sjælen hvergang det danske hyldes som værende attråværdigt, for jeg ville så gerne rejse langt væk, hvis jeg kunne.
Bevares det er en ganske forkælet holdning, men når man står i en sportshal på Nørrebro og hører de velmenende konferencier, så kan det næsten ikke blive mere dansk og det er lidt synd.

Så da jeg stod der tænkte jeg at Bevægelsen Brun allerede havde vundet - at de var blevet danske og velmenende, og det kun er et spørgsmål om tid før alle de hvide også kan se det.  ¶ 13:10  0 comments

  opgave et eller andet sted skal jeg begynde at tage mit frygteligt meget sammen og skrive min eksamensopgave - et eller andet sted....jeg ved ikke engang hvornår den skal afleveres...piz!  ¶ 11:45  0 comments

  lagkage eller ingenting På den ene side har jeg afsindig lyst til lagkage med flødeskum og det hele og på den anden side er jeg ikke sulten. Hvorfor står der så en flæskesteg i min ovn?

Jeg kan ikke tåle at have en kæreste, der rejser fra mig i tide og utide!  ¶ 17:29  0 comments

  Forlovet EMS skal giftes, jeg blev spurgt og sagde ja og nu sidder der en fin ring fra Kopan Klostret på min finger. Det er ikke den endelige ring, men et eller andet sted er jeg helt tilfreds selvom den kostede 7 kr.

Jeg har fundet ham, jeg går i ét med, ham, der passer til præcist skæve mig og jeg kan ikke være mere lykkelig, græsset er ikke grønnere et andet sted og livet bliver ikke bedre end dette. Vi bliver gamle sammen.

Vielsen foregår i marts, bliver buddhistisk og low key. Vi bruger pengene til at tage til Nepal for.

"You are my first, my last, my everything"
Barry White  ¶ 21:38  2 comments

  Hjem Så kom han hjem til mig og når man står sammen i sit køkken og laver mad, så tænker jeg at tiden er en underlig fætter - nu hvor han er hos mig igen, virker måneden slet ikke så lang, det var somom han gik ud af døren for en time siden og vendte hjem med cigaretter/tomater/kondomer.

Men mens han var væk virkede det hele som en evighed og jeg kunne næsten ikke overskue at skulle vente i så lang tid.

Om ikke andet så bragte denne rejse min hang til kitchede udtalelser frem - jeg er ikke så sikker på det er en positiv ting.  ¶ 10:51  0 comments