Min tatovering   ¶ 00:35  3 comments

  PUF Når man er sammen med sin familie på et stykke naturgrund, lugter som en sindssyg, sover alt for tæt med alle og knokler som en hest, så får man i svage øjeblikke lyst til at skride fra dem alle og være fuldstændig egoistisk.

Jeg elsker mine børn og hans med, jeg er helt på det rene med overskud og kærlighed, men derfor kan man godt savne voksennærhed med kæresten. Problemet er at den kan jeg ikke rigtigt få før efter den 17 august og vupti rejser han i næsten en måned. Skal vi sige oktober...måske, forhåbentligt, kryds fingre!  ¶ 07:44  0 comments

  Tak til mine 2 mænd Jeg sad hos bedsteveninden igår og talte parforhold - det er der ikke noget nyt i og vi forstår begge hinandens snørklede kærlighedsveje og ikke mindst overraskende og for andre uforståelige valg.

I foråret gik jeg næsten direkte fra ét parforhold over i et andet - noget ganske ulig mig og når jeg har set det hos andre, har jeg i mit stille sind fordømt det. Måske jeg derfor selv skulle opleve det og lære at slippe den fordømmelse. To mænd byttede plads - hvor den ene gik fra at være kæreste til ven så gik den anden fra at være ven til kæreste.

Manden jeg gik fra havde og har den smukkeste sjæl og jeg oplevede en tæt, harmonisk og hjertevarm kærlighed. Den kom nemt og blev accepteret af os begge rimeligt hurtigt. Der var forskellighed men også rum til forskellighed og der var dyb hengivenhed og inderlighed. Intet gik i og for sig galt - vi manglede bare tiden. For jeg har et dybtfølt ønske om at stifte familie igen - et ønske jeg én gang satte på stand by i 5 år for en mand, der i sidste ende ikke ville det med mig og hvor jeg svor, at det ønskede jeg ikke at gøre igen. Jeg har aldrig rigtigt tilgivet ham, at han stjal disse år fra mig, så dybtfølt er dette ønske. Denne smukke sjæl bad mig om det samme - om at vente - men jeg kan bare ikke vente længere, biologien og hjertet kan ikke vente, så jeg valgte at gå.

I det øjeblik jeg gik trådte min nuværende mand uventet ind på scenen - og jeg var ikke et sekundt i tvivl om at dette måtte jeg tage alvorligt og lytte til. Dels fordi jeg har kendt denne mand gennem 3 år og været ham nær i næste alle situationer og dels fordi jeg aldrig har været i tvivl om, at der eksisterede stor kærlighed mellem os - jeg havde bare ikke troet, det skulle realiseres i dette liv.

Men det var ikke nemt, på den ene side at sidde og græde over tabet af en smuk sjæl og på den anden side glæde sig over etableringen af det nye parforhold. Det kunne kun lade sig gøre, fordi den nuværende mand også var og er min bedste ven og kunne rumme jeg sad og græd over en anden, samtidig med vi byggede parforholdsrelation op mellem os - kærlighedsrelationen eksisterede jo allerede og fordi den anden, ham med den smukke sjæl valgte at rumme mit valg. Jeg er så heldig at den smukke sjæl positivt tilvalgte en accept af mit valg og stadig forsøger oprigtigt at glæde sig på mine vegne. At han kan møde min nuværende mand uden vrede og uden modstand.

Jeg bliver så rørt - rørt over dem begge, rørt over jeg er så heldig, jeg kan beholde dem i mit liv, rørt over at jeg oplever det lyse, smukke, positive og kærlighedsnære - selv i et brud og en svær overgang. Det står i skærende kontrast til den voldelige, mørke og negative energi jeg oplevede for bare 2 år siden. Så hver dag takker jeg dem i mit stille sind - mine to mænd. Fordi de lettede overgangen, fordi ingen af dem slap mig eller lod mig i stikken, fordi de er så pokkers smukke begge to. Begge får de mig til at tro på kærligheden og det positive tilvalg.  ¶ 08:45  1 comments

  Uforskammet lykkelig Der er turbulens i mit liv - på den gode måde. Jeg oplever en lykke og en tilfredshed, jeg ikke troede mulig, når jeg blot skuer 4 måneder tilbage. Hvor jeg er om et år ved jeg ikke, men lige nu er jeg tilfreds med hvor jeg står. Mine tæer vipper op og ned og min krop emmer af lykke.
Jeg er et hjertebarn og har altid fulgt mig vægelsindede hjerte. Det har givet mig mange gaver og en del skuffelser, men det har aldrig svigtet mig - der har været nerve på godt og ondt i alle mine relationer.
Men denne gang siger mit hjerte mig at jeg er på rette vej, at det der er vil blive og jeg behøver ikke tumle rundt mere. Jeg er så fantastisk lykkelig lige nu.  ¶ 09:43  0 comments

  Jeg er for gammel til det pis Det er sjældent, jeg brokker mig over de småracistiske hændelser, jeg møder i min hverdag - men én ting man bare slet ikke må som "etnisk" anderledes er at klæde sig det mindste smule sexet på.

Nu skulle man tro, at jeg i en alder af 41 ikke længere fik diverse klamme tilbud - men næh nej, man skal bare tage grå knæstrømper på, en grå knælang nederdel og et par sko med hæl på og bingo, straks er er der frit lejde for at råbe diverse klamme ting efter mig.

Ét er "kineser" og andre uopfindsomme tilråb (herregud knægten var max. 16 år)- men hvad får fuldvoksne mænd til at dytte, råbe "fisse" eller bremse brat op og bare glo uhæmmet ugeneret?

Jeg mener, de råber ikke den slags ting efter hende, der gik foran mig - og det er heller ikke fordi jeg ligner Naomi Campell på en god dag. Det er ganske simpelt min såkaldte "etnicitet" der giver - især dumme mænd - frit lejde til at hælde al deres småklamme liderlighed ud over mig. Og skulle nogen spekulere på, hvad jeg mon taler om, så svarer det til, at I går gennem Nørrebro i et par cowboybukser og en tanktop og bliver kaldt "luder" af agressive nydanskere. Forskellen er, at jeg oplever det hver dag fra de såkaldte "normaldanskere" - og ingen tager det voldsomt alvorligt når jeg brokker mig over det og ingen kalder "normaldanskerne" for agressive og utilpassede - desværre.

Jeg spekulerer på, om jeg slipper for det, når jeg bliver 51 eller måske 61?  ¶ 13:43  0 comments

  Velkommen til nørdverdenen Jeg er og bliver en semi-nørd, dvs. jeg synes alt det nye 2.0, trådløs, grøn, open source, blablabla it lyder smaddergodt og jeg nikker adstadigt til det hele. Når man så teamer op med en full blown nørd, så er det, det er slut med at nikke og der skrides til handling. Så nu kører den stationære problemfrit på den sidste nye Ubuntu og den bliver jeg glad for.
Planen er at bruge den stående monster til at komme igang med mine videoeksperimenter igen - yay. Så nu mangler jeg bare at køre Ubuntu studio ind på maskinen.

Så ved jeg hvad de lange efterårsaftener skal bruges til hvor kæresten er ude at rende i Himalayabjergene.  ¶ 11:05  0 comments

  Patetisk i sommervarmen Når man nu har indstillet sig på at man ikke skal se sin kæreste i aften grunde kombinationen ondt i maven(mig desværre) + meget arbejde(ham desværre), er det så ikke patetisk at sidde med en pastasalat til 2 og ynke sig selv over man er alene?

Jeg må se at blive voksen en dag.  ¶ 20:22  0 comments