EAT MY SHORTS 1.0
Miss Grace Jones
Kvinden, divaen, ikonet, forbilledet, sexsymbolet - Grace Jones gjorde alt for at føde alle disse myter under sin koncert i falkonersalen mandag aften. Kvinden der er 60 lod os vente i 1½ time (man er vel kvinde), optrådte i korset og fiskenetstrømper - sylehøje sko og vanvittige hovedbeklædninger. Henkastede seksuelle bemærkninger - vind og løse gevanter og ikke mindst et fantastisk nummer, hvor hun roterede en hula hop ring om livet mens hun sang, introducerede sit band og så sexet ud - uden at tabe ringen vel at mærke.
Men uanset Miss Grace Jones - det var en fantastisk koncert og hvis jeg bare ser 10% så godt ud som du gør i en alder af 60, vil jeg dø med et lykkeligt smil om munden. Hele Københavns ældre bøssemiljø var troppet op og hvinede om kap med mig - og så kan en koncert ikke blive festligere.
Tiden
Seriøst, der er en der har trykket på speedknappen for jeg fiser rundt og taler med Mickey Mouse stemme. Jeg vil gerne have det normale tempo tilbage - faktisk vil jeg gerne have en planlagt nedetid - tak.
Som det er lige nu, får jeg banket nye uger op i fjæset på mig hurtigere end jeg kan nå at blinke og hey, nu er snart fredag - hvad skete der lige der?
Jeg når ingenting og føler hele tiden, jeg glemmer et eller andet. Men nu kan jeg huske de 10 største lande og morsealfabetet, for jeg har lært
Oddbjørns memoteknikker - så må jeg se at finde tid til at læse hans bog også.
Jeg opgiver
...at holde øje med hvad jeg spiser og hvordan. Efter at have fået lavet et sundhedstjek der afslører at min fedtprocent er meget lav, min muskelmasse høj og min kropslige alder lig 26, så konkluderer jeg at 52 kilo er ok og at de sidste 3 kilo kommer hvis de kommer.
Sunde olier, lavt sukkerindhold og meget fysisk aktivitet bør vel være en fornuftig vej frem.
Damn, jeg er sulten :-)
Naaiiiii
jeg gider ikke være mere syg, gider ikke at være stakåndet, havde røde øjne og i det hele taget ligne en opvredet karklud. Jeg savner min styrke, mine lunger og mit grrrr...
14 dage, det må da være nok - så har jeg vist taget min kvote for i år.
Jeg vil skide i dit påskebed
...som resultat af en halsonde, der bare ikke vil gå væk, så er Fru Gullachs tålmodighed med sundhed, blåklokker, markblik, smsforvirring og kærlighedssorger bare ikke på sit højeste. Faktisk ligger jeg allermest og er dødtræt - mest af mig selv - med fedtet hår, mens jeg drikker en kaffe og kværner to havregrynssmåkager med chokolade, men hey havregryn er i det mindste sundt.
Min brostensbelagte vej er ved at blive hakket til pindebrænde, så sove kan jeg heller ikke - og facebook vil ikke lade mig logge ind.
Det bliver en skoddag!