Til tider ..savner jeg ros, ikke sådan rygklapperros men ros, fordi jeg evner...et eller andet. Faktisk får jeg allermest ros på mit arbejde, endnu en grund til at stå op hver morgen kl. 6, men ærlig talt bør det ikke være ens kæreste, børn og familie, der roser en mest - på den ærlige og kærlige måde?

Mine venner er fantastiske, de roser også - en skam jeg kun har to og den ene rejser hele tiden. Mine børn er blinde og døve og modellen er egentlig at det er mig, der roser dem, hele tiden. Kæresten er hård, så der står den på kontruktiv kritik og kærlige blikke og resten af familien er født uden munde, tror jeg.

Så, ros lidt mere - ikke sådan påtrængende skingrende, men det ville være dejligt at ikke alt ligger i underforstået. Bortset fra det så venter en dejlig weekend med fødselsdag og venindesladder.  ¶ 09:36  3 comments

  Prisen for drømme ...er lige nu en ubeskrivelig angst for næste skridt af min gigantiske rygtatovering. Det gjorde ikke bare ondt - det var lige før det tenderede at slå presseveer i 11 time.

3 timer med en kniv i ryggen - sig mig er der ikke en eller anden happy-pille man kan tage inden, jeg DØR! Min kæreste var ikke imponeret, min tatovør var ikke imponeret, jeg var ikke imponeret og de få gæster der kom forbi så lidt chokeret ud.

Næste gang jeg får en hjerneblødning, hvor jeg skal leve en drøm ud - STOP MIG!  ¶ 15:00  1 comments

  tv bundløs Nu jeg er i gang med at harselere over medierne, så kommer her en række personer, jeg gerne vil have fjernet fra tv. Jeg forstår bare ikke, hvad de bidrager med.

I ikke-prioriteret rækkefølge:
Joan Ørting med eller uden skøjter
Bubber - giv den mand et ordentligt navn
Joachim og Maria - samme princip som med printmedierne, jeg har så rigeligt i Frederik og Mary og dem må man også gerne skære ned til den kvarte tid, tak.
Samtlige deltagere i Paradise Hotel, Robinson og lignende programmer ud i al fremtid
Annemette Fogh - tilbage til børnehaven
CF Christiansen -- betyder camouflagetøj ikke at man går i et med omgivelserne og forsvinder?
Samtlige stand up komikere der forsøger sig som tv-værter pået tv 3 shows - nej, I er ikke sjove og tag lige og tjen til parcelhuset på en anden måde.
Andrea Rudoph Etellerandet - har lige så meget charme som en selvdød ko
Caroline Fleming - time up your medication and leave the program
Dennis Knudsen - du kan læspe og lave hår - hvad ellers?

Undrer du dig over min liste er lidt altmodish, så er det fordi det er meget meget MEGET længe siden jeg har set tv...eller hey, det skulle da ikke undre nogen, med de personager.  ¶ 20:19  2 comments

  Avisdøden Der skrives og tales meget om avisernes trængte kår pt. Selv har jeg den fornøjelse hver dag at skulle tvangslæse 2 landsdækkende aviser, samt surfe nyhedsfladen igennem - Oh glory job.

Her kommer en vindtør midaldrende sukkersur kvindes råd til samtlige nyhedskanaler - det er ganske simpelt. En tur med viskelæderet og aviserne bliver lynhurtigt en tand mere spændende. Der er en række personer, jeg simpelthen ikke gider læse mere om. De er udtømt, overeksponerede, uværdige og banalt set kedelige. Spaltepladsen kunne så passende bruges på mere kvalitetspræget indhold, som man rent faktisk gad abonnere på.

I ikke prioriteret rækkefølge:
Jønke - smid manden i fængsel og undlad at skrive mere om ham.
Stein Bagger - lad mig vide når dommen falder - punktum!
Paris Hilton - hvad kan hun andet end være anorektisk og hvor interessant er det?
Joachim og Marie - ærlig talt, lad dem avle i fred, vi har rigeligt i non-nyhederne om Frederik og Mary
The Beckhams - det er ok at eksponere når han scorer mål, men hold det til sportssiderne.
Dommerpanelet i X-faktor - den time de broadcastets får de løn for, lad det blive ved det.
Masca Vang - tæsk med en færge ud i glemslen tak
Annie Fønsby og Erik Damgaard - avisen vil ganske simpelt blive pænere uden billeder af dem.

Der er sikkert flere, men disse har ligget på mit irritationsbarometer længe.  ¶ 10:52  5 comments

  Videnfreak Jeg lever og ånder for at lære nye ting og elsker at sidde på skolebænken. Jeg har 2 ting på programmet i foråret - dels er jeg tilmeldt et hukommelsestræningskursus og det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg satser på at få et værktøj der vil åbne nye verdener - som f.eks. rent faktisk at kunne huske hvad folk hedder og lignende. Fantastisk.

Dernæst er jeg begyndt en diplomuddannelse i ledelse. Jeg ved ikke om jeg bliver en god leder, men et eller andet om ledelse samler jeg nok op. Det er aftenskole, det er mange fag, det er eksaminer og projektopgave. Jeg glæder mig allerede til det er færdigt.  ¶ 10:21  0 comments

  En teenager i huset Min datter er teenager på godt og ondt. Det gode er at jeg kan se at alt det jeg har proppet ind i hovedet på hende nu i større eller mindre målestok omsættes til noget man kan kalde "projekt voksen menneske".

Men hun fylder - gokgok hvor hun fylder. Hun brager ind ad døren, fægter med sin meget lange og meget tynde arme og ben og taler og griner med høj stemme, samtidig med hun med en selvfølgelighed udtaler sig skråsikkert om alt og alle og især sin mor.

Mor er, ifølge hende, dømt ude som en småbuttet løgner (jvf. min sidste indlæg) - HAHAHA DU SPISER I HVERTTI'FALD IKKE FISK 3 GANGE OM UGEN HAHAHA BUSTET lød det med orkanstyrke gennem den lille østerbrolejlighed. Udover at tabe min gaffel i et midlertidigt anfald af akut døvhed, mens jeg forsøgte at pippe noget om frokostordningen som rent faktisk er mit hovedmåltid og at Inge, vores udmærkede køkkendame hver dag har et fiskealternativ til hovedrettet, så så jeg på denne smukke skabning, der kalder sig min datter og undrede mig over skabelsesprocessen. Jeg er ikke sikker på hun hørte en millimeter af det jeg sagde, men fik da verificeret at hun læser med her, så måske det skrevne ord trænger en smule igennem.

Hun er som en gryderet, hvor man ikke er helt sikker på at den broccoli man puttede i kommer op til overfladen og stadig ligner broccoli - at af og til lyder der et "PLUP" og man får et stænk kogende gryderet strintet op på kinden, fordi man nærsynet står med hovedet over gryden. Eller for at blive i madlavningsanalogien, min smukke datter er som en bøtte kimchi. Alle ingredienserne er puttet i bøtten, så nu skal det bare gære et en 5-6 år - det lugter fælt men smager godt og hemmeligheden er at have en lufttæt bøtte og en bagtrappe. Jeg krydser fingre.

Pølsen entered the house!  ¶ 10:29  0 comments