Det magiske tal 53 Jeg har en vægt på 53 kilo - det mener min vægt i mit fitnesscenter i det mindste på trods af, jeg nærmest har barberet håret af mit hoved for at krybe under. Og uanset hvad jeg gør - så vil den forbandede vægt ikke under. Det er ikke fordi 53 i sig selv er galt - det er et nydeligt tal næsten geometrisk smukt, men jeg er ikke særligt høj og har hele mit liv ligget på 47 kilo - selv da jeg var i kamptræning (teakwondo). Og 47 er ganske vist ikke så smukt grafisk tal, men derfor bør den ikke diskrimineres.

Ifølge min mangelfulde kalorietæller og alaskens træningsplaner, så burde jeg på nuværende tidspunkt ligge under de 50 kilo. Og ærlig talt, lige nu føler jeg mig som undtagelsen, der skal bekræfte reglen, som freakeksperimentet der mislykkedes, som monsterklidbollen, der bare ikke vil blive mindre.

Så blogverden, er der en derude, der har lidt forstand på kost, træning og vægt, som kan gennemskue, hvad jeg gør galt og hvor jeg kan sætte ind - herunder følger en længere smøre om min træning og kost - for de uinteresserede: SPRING DET OVER!

Godt så - her er planen:
Jeg indtager mellem 1100 og 2000 kcal om dagen.
Sukker kommer primært gennem: frugt, tørret frugt og en smule sirup af og til
Drikkevarer: vand, mineralvand, kaffe, urtete og havremælk (ingen sodavand og juice kun ved særlige lejligheder).
Ingen laktoseprodukter (udover en smule mælk i kaffen), intet hvede og meget lidt okse og svinekød.
Morgenmad: 200 ml Smoothie, 1,5 dl soyayoughurt med hvedefri müsli og lidt æblesirup, 200 ml kaffe med minimælk.
Frokost: 150 gr. blandet salat, ca. 100 gr kød (ofte fisk) og 100 gr. tilbehør (rodfrugt, kartoffel etc.).
Eftermiddag: ½ æble, ½ pære, 1 gulerod og 400-500 ml urtete.
Aftenmad: varierer - men i gennemsnit 100 gr. ris, 125 gr. kød/fisk (sjældent gris og oksekød), 150 gr. tilbehør i form af groft grønt (ofte råt) og krydderier.

Træning
Dagligt:
ca. 17 km cykling med moderat til høj fart, ca. 2 gange om ugen 25 km.
20 min. yoga
Ugentligt:
Mellem 3 timers styrketræning fordelt på 3 dage
1½ times yoga én gang om ugen
2 timers pulstræning fordelt på 2 dage

Derudover mediterer jeg ugentligt og renser ud med en saunagus hver 14 dag. Og så er det sgutte tid til mere, hvis jeg også skal have et liv.

Så du kære anonyme ekspert - hvad f***** er der galt i dette billede - udover jeg burde se at få mig et liv og gå op i noget andet (det vil ske når vægten er på plads - jeg lover - amagerhalshug).  ¶ 10:56  6 comments

  Jeg sagde pandevin og ikke pansersvin. Jeg er vokset op i en sort/hvid verden, hvor politiet standsede trafikken så andemor kunne gå over vejen med sine små ællinger. Hvor den dårlige samvittighed tyngede, hver gang man så en politibil også selvom ens samvittighed var hvid som sne. Hvor politiet var efter røverne.

Jeg tror min verden knækkede første gang, da den berømte Benjamin sag kom frem og siden er det gået slag i slag med sager, der forskæmmende nok omhandler især de grupperinger, der i en politimands verden er med til at forsure livet.

Og jeg kan da godt forstå at det kan være surt, stressede og træls gang på gang at skulle stille op til skældsord og agressivt kropssprog - men det er en del af jobbet og at være en del af ordensmagten kræver til stadighed at man udviser en ansvarlig og neutral adfærd.

Når det så glipper og ukvemsord ytres - så betrygges jeg ikke ved at Hanne Bech Hansen bedyrer at betjenten skam sagde "perle", når man ved selvsyn og almen hørelse kan konstatere at der råbes "perker". Tværtimod er det beskæmmende at konstatere, at det åbenbart er ganske legalt at bortforklare - og ikke kun bortforklare men gøre det på en så ufiks og latterlig måde, at man kun som modtager kan blive fornærmet over at blive anset for værende ganske debil. At samtlige medier ukritisk bringer hele fornærmelsen til tovs uden at udføre deres journalistiske gerning - gør kun sagen værre.

Jeg græmmes og krummer mine tæer.  ¶ 22:49  1 comments

  Tak glansbloggere! Jeg har længe tænkt over hvad man mon skal betegne disse mange blogindlæg, men deres farvestrålende billeder af deres perfekte overskudsliv og handlinger. Selv modgang illustreres ud i det yderste med glimmer på kanten. Endeligt faldt tiøren for fru Gullach - så nu kalder jeg dem glansbloggere - pænt hugger fra glansbilleder, der jo blot er billeder med lidt lak og glimmer på.

Der er intet nedladende eller misundeligt i det - jeg elskede glansbilleder som barn, samlede dem i farvestrålende albums og det samme gør jeg i min rss reader - samler deres farvestrålende indlæg, så hverdagen er pyntet med lidt simili og drys. Og det er jo ikke så tosset.

Selv strikker jeg ikke en meter, men syr lidt af og til, har ikke 17 hjemmerørte chuntneys i køleskabet, men laver en god kimchi og kokkererer al sønnikes allergimad selv. Og så er jeg brugt op. Mit hjem hælder til den lidt nussede side, mine møbler er flossede og mit tøj primært fra H&M. Jeg ville godt ligne Carrie i Sex and the City men ligner mere Simon Jul i Slik mig Hvid. Jeg ville godt nippe anstændigt til et par hjemmegjorte kanapeer men hælder som regel en hurtig omgang økobiks ned og spiser som regel alt hvad der kommer min vej. Min udsigt er ikke tågetsmuk med et strejf af natur - den er grumsetsmogget med frit kig ind i genboens stue, når der ikke er trukket for.

Så glansbloggere - tak fordi I "Sex and the City" prettynizer mit feed, jeg holder af jeres billeder, jeres opskrifter og jeres pudsede ruder. Selv er jeg glad, bare jeg får børstet tænder to gange om dagen.  ¶ 17:23  7 comments

  Hyldest til Inger Christensen Når livet er angsfyldt og hæmmet
blir' sindet så stille og grimt,
at alt der er smukt bliver fremmed
og mødet uendeligt slemt.

Så spærrer vi udsyn og hjerte
og kalder det dansk politik,
forfremmer den gnavende smerte
til sandhed og rigtig logik.

Et land, der er småt befolket
kan lukke for alt der er nyt,
det små bliver storladent tolket
mens vi reelt bliver snydt.

Forfattet af undertegnede til minde om Inger Christensen og hendes samfundsrevsende poesi.  ¶ 21:48  0 comments

  Det Lys Græs Sommerfugledalen Inger Christensen lærte mig at værdsætte danske moderne digte. Der er få nulevende danske digtere, jeg får en stor glæde ud af at læse, faktisk kun 3: Inger Christensen, Søren Ulrik Thomsen og Mette Moestrup. I går blev min mulighed for at blive poetisk beriget i fremtiden reduceret betragteligt.

Det kan kun være tilfredsstillende at efterlade sig så markante og smukke værker.  ¶ 10:47  0 comments