EAT MY SHORTS 1.0
Så gik jeg ned
Efter et ualmindeligt hårdt efterår bukkede jeg under i denne uge. Min krop gjorde ondt, jeg kunne ikke sove, tirsdag havde jeg 2 svimmelhedsanfald, min slidgift blussede op og jeg havde lyst til at tude i utide. Mit sædvanlige energiske jeg lå helt under gulvbrædderne så kl 4 natten til onsdag meldte jeg mig syg grundet stress.
Det har jeg ikke prøvet før, så det var ikke uden dårlig samvittighed. Men jeg kender mig selv og når min krop reagerer på denne måde, så er det fordi den er ved at lukke ned. Nu er der lagt et forebyggende program i næste 4 dage. Saunagus, yoga, meditation og besøg hos små babyer - så kan jeg da kun regenerere og blive glad igen.
Min krop emmer ihvertilfald "AHHH" efter 1 times saunagus og jeg har formået ikke at logge på arbejdsmail, men set
Mr. Magoriums Wonder Emporium, spist lækker økochokolade, rester af koreansk mad og venter nu på lækker thaimad. Det skal nok gå alt sammen.
Jeg er 6 sær
En tynd kop the har tagget mig og jeg overvejede, om jeg skulle dukke mig og lade som om den ikke eksisterede - dels fordi jeg ikke kan tagge andre (der er ikke flere tilbage der gider svare, jeg er den sidste) og dels fordi det er jo i bund og grund voldsomt ufedt at afsløre alle sine underlige vaner - skodmeme.
Men jeg leger med så her er memereglerne, som jeg så ikke overholder halvdelen af:
link til din tagger
nævn reglerne i din blog
fortæl om seks af dine særlige vaner
tag seks andre bloggere
læg besked hos bloggerne om, at de er blevet tagget
1. Jeg laver årsbudgetter ikke bare for i år men også for ca. 5 år frem og redigerer dem jævnligt - og ja lige nu har jeg årsbudget til og med 2012. Spørg mig hvilket overskud jeg vil have på kontoen i august 2011, forudsat jeg fastholder, den løn jeg har nu og jeg vil vide det - skræmmende og meget sært.
2. I det hele taget laver jeg excelark for mit liv 5 år frem, det hjælper mig til at holde fast i nogle af de ting, jeg gerne vil nå - f.eks. rejser, ting jeg vil lære eller gøre. Og ja, jeg ved det er frygteligt analt og sært. Bla. har jeg planlagt at lære at synge allerede til næste år - jeg er allerede nu ved at fortryde, at jeg er sær.
3. Jeg smager sjældent på den mad, jeg laver. Dvs. jeg tager alt på fornemmelsen - krydderier, salt og peber. En sjælden gang har det katastrofale konsekvenser, men fremover vil det jo bare hedde sig, at jeg serverer sær mad - meget særtsaltet mad.
4. Jeg futter jævnligt rundt i en musegrå munkedragt, der får mig til at lige en sæk kartofler - både dragten og det, den får mig til at ligne er vitterligt sær, og endnu mere sært er, at jeg frivilligt trækker i den, når jeg er hjemme bag lukkede døre. Det svarer lidt til at gå klædt i en stor lyserød kanindragt - så lidt sært er det.
5. Jeg kan ikke finde ud af at gå med armbåndsur med det resultat, at jeg konstant kigger på min mobiltelefon eller kommer for sent. Jeg har selv tit undret mig - og synes det er sært, at jeg ikke kan gå med et ur, der vejer en 10.del af min mobil.
6. Det mest sære er, at jeg ikke kan finde en sjette sær vane. Man burde vel nok i min alder have nok at tage af - men jeg synes ikke jeg har flere af de sære - resten af min vaner elsker jeg, ligesom jeg synes der er en god og logisk forklaring på dem - især min mange par sko, som jeg helst skal have stående fremme i mit soveværelse. Slet ikke sært...nå!
Og så synes jeg, den her meme er lidt sær.
Note to self
Når man har en kæreste, der er
Urban Explorer i seriøs grad, skal man ikke troppe op til en simpel brunch på
Cafe Alma med sine fine Kurt Geiger støvler og lille røde læderjakke. Man ender med mudder på støvlerne og kolde fingre. Men nu er holmen seriøst udforsket og vi fik endda set på både
husbåde og vindmøller.
Min skæbne er besejlet - jeg må have mig en
husbåd en dag, men jeg tror jeg selv vil bygge den.
Tykhovedet
Når man tropper på kærestens dørtrin med verdens største trykmærke i panden og en lettere hovedpine, så finder man ud af at:
1. Ens cykelhjelm kan spændes ud
2. Ens pande har taget på
3. Vent...ens pande har taget på...???...er cykelhjelm ikke bare et skodkoncept?
Jeg gider ikke rejse mere
Jeg troede aldrig, jeg skulle høre mig selv sige dette, da jeg normalt er helt vild med at komme ud og få luftet de små flade ører - men lige nu kan jeg slet ikke overskue jeg skal rejse til London mandag aften.
Det skal vaskes og pakkes og ryddes ud af køleskab. Der skal stryges og sorteres og det hele skal passe i håndbagagen, fordi jeg ikke gider tjekke bagage ind.
Men jeg har lige stillet bilen, pakket ud af en rygsæk, jeg er mørbanket af dårlige senge og alt for megen aktivitet. Jeg er træt, har ikke set kæresten ordentligt længe og vil bare gerne ligge stille med en film og en liter is.
Jeg savner at få kært min træning ind i en rolig rytme, at få gjort rent hjemme og ordnet de mange små ting, der skal ordnes i et hjem der fungerer.
Det er sidste tur i dette efterår - og jeg glæder mig til at sidde helt stille på mit kontor og vide at jeg skal sidde der de næste 2 måneder uden alt for mange falballader.
Det er ikke dig...
kender I udtrykket "det er ikke dig men mig"? Hvor man bare har lyst til at pande ham en skalle, fordi gu' er det da mig din spade, gu' er det mig, du ikke vil have og ikke vil kysse og ikke vil noget som helst med.
Hvad gør en klog kone så med en kæreste der på alle andre områder signalerer..."det er ikke dig..." og hvor man har en erfaringsramme, der består af flere jeg-slår-op-fordi-jeg-ikke.kan-håndtere-kærligheden forsøg?
Pause, forståelse, vrede, rummelighed, lidt ufed selvpineri, trøstespisning, redningsplaner, stalking?
Det handler vist om, at jeg er yderst usikker på, hvordan jeg skal takle denne situation igenigen og ved ikke om min jeg-elsker-dig rummelighed, i bund og grund virke så godt? Måske det bare trækker pinen ud?
For jeg elsker dig...sgu...og det
er dig og ikke mig...så kan du ikke bare give det er nakkeskud, hvis det ikke er levedygtigt?
For pokker da også!