EAT MY SHORTS 1.0
Undskyld, kan man leje en turbokørestol?
Jeg er seriøst ved at blive sindssyg - efter 2 dages inaktivitet. Det eneste positive er at jeg vist aldrig får en fremtid som pillemisbruger eller sofadyr - ingen af delene fungerer særlig godt for mig.
Men undskyld mig, hvad får I tiden til at gå med, når alt I må gøre er at gå korte ture, spise piller og ellers ligge ned?
Måske man skulle kigge lidt på alle de projekter, der ikke er blevet rørt ved i 100 år...njaahhh...tjoooh...måske!
Trafikuheld
Jeg har været årsag til et trafikuheld - og sidder nu med blå mærker, blodansamlinger, mange sting og en brækket finger og takker gud, buddha, de gode energier og hvem der nu end synes, de har skabt verden, for at det ikke gik mere galt.
Først og fremmest er jeg lykkelig over 2 ting.
1) mine børn var ikke med
2) den anden part kom ikke til skade (men fik sikkert et chok - undskyld)
Det var klassikeren, jeg blev dårlig, fik ikke bremset op og endte i den anden vejbane. Heldigvis kører jeg i en let lille scootcar, så istedet for en brag, lød der et bump og jeg trillede rundt og blev forslået. Hastighederne var lave, så jeg døde ikke - så simpelt er det.
Jeg har nu lært:
1) At et blåt mærke kan blive voldsomt blåt
2) At smerte kan vurderes i en scala fra 1-10
3) At man ikke altid tænker "Nu dør jeg", når man rammes af skæbnen
4) At jeg er meget glad for min nære omgangskreds og at de gerne vil forkæle mig
5) At sushi også smager godt efter et biluheld
6) At læger er en mangelvare man sjældent ser på hospitaler
7) At jeg ser mønstret fra den smadrede forrude for mit indre øje, hver gang jeg lukker det
8) At det gør virkeligt nas at lægge en lokalbedøvelse
9) At det er en dårlig idé at have en forstuvet hævet hånd, når al plejepersonale har lært de skal ae ens hånd for at trøste én.
10) At jeg også kan være heldig og så gør det ikke noget jeg ikke vinder i lotto.
Fremover er jeg at finde på en cykel - med cykelhjelm.
Hvad sker der her?
Jeg tror, at hvis man skal spekulere for længe over om man orker kærligheden, så er man ikke rigtig forelsket - på den anden side når man så bliver tacklet hårdt fra siden og ligger i rabatten med ømme skinneben, så ville det nu have været ok med bare et lille varsel inden :-)
Jeg er fanden fuckme ramt af en eller andens sløve pile, hvis der er en eller anden der ser det lille fede kræ i lændeklæde, så hils vedkommende og sig jeg gerne vil have en alvorlig snak med ham. Uanset om det går godt eller skidt herfra, så er det mange år siden jeg har været så glad.
18th. Dye
Jeg har en fantastisk ven, der spiller i
et fantastisk band og han gør mig så stolt, fordi de vitterligt er et fantastisk liveband (og ja han er en af mine allerbedste venner, så jeg er absolut ikke upartisk). Spilleglæde og vitalitet emmer ud af deres optræden.
Igår spillede de på Lille Vega, der var ikke folk nok, men de der var, var hard core fans - inclusiv mig og for pokker, det er fantastisk støj i überklasse - så fint nuanceret i sin variation, poetisk og larmende. Jeg havde taget en inkarneret
Einstürzende Neubauten fan med samt en rigtig heavy metal rocker og de kunne begge lide det - eller også ville de ikke skuffe mit glade smil og røde kinder.
Det havde ikke forringet aftenen at forinden havde vi spist enorme mængder sushi hos
Bento. Bento er flyttet til Helgolandsgade og har fået store lyse lokaler. Jeg savner det lille baglokale, der mindede mig om Seoul men det er nu stadig mit yndlingssushisted i København. De holder høj høj sushikvalitet til lave priser (min datter halshugger mig nu, da hun arbejder på en anden højkvalitetssushibar på Nørrebro).
Alt i alt en superaften, flere af dem tak :-)
Old school
jeg er fandme gået hen og blevet old school doven retro internetbruger og spekulerer på om det er tegn på min hjerne lige så langsomt er ved at bære mig over på den anden side - den sure side, den side der ikke kan følge med i hvad ungdommen nu til dags foretager sig, den håbløst uddaterede side.
Det har sneget sig ind på mig over de sidste par år, jeg orkede ikke
twitter, jaiku, meebo eller hvad det nu hedder, jeg synes de evindelige netværkstilbud a la
facebook,
myspace,
zyb,
kommunikationsforum og
linkdin blev trættende og gentagende i en uendelighed. Jeg har set alle datingportalerne, jeg kender til de fleste bloggersoftwares, jeg ved der findes et uendeligt antal hacks der vil gøre min blog til det mest veltilpassede cool applicationjuletræ på denne side af bloggerverdenen.
Jeg ved, der findes et uendeligt antal nye versioner af mit open souce cms, jeg burde få installeret, opdateret og tweaket. Jeg burde få langt 1000 vis af billeder ind på min
flickr - og ikke mindst få taget dem. Jeg skal have reinstalleret styresystemet på begge mine computere og koblet min printer til netværket. Summa summarum er jeg er gået totalt sukkerkold på det hele.
Jeg kan lige forholde mig til
blogger.com, fordi jeg ikke skal lave andet end logge ind. Jeg er blevet internetfed - er ikke længere oppe på beatet, in front eller hvad pokker jeg nu burde være. jeg vil bare have fred og ro, tid til at slikke sol og spise is og pleje mig selv. jeg burde se det komme, da jeg i sin tid skrottede fjernsynet - trætheden over det forunderlige tidrøveri. Undskyld netværk, undskyld revolutionerende teknologi, men jeg orker simpelthen ikke mere.
Jeg kan bare så godt lide mennesker IRL.
At knække koden
Så troede EMS lige hun havde knækket koden og grejet spillet. Vidunderlig helt single mand meldte sig på banen og for første gang i lang tid gik det den rigtige vej. Sushi blev spist, ord blev udvekslet og lidt senere og mange ord efter også kys. Singlemand var præcist så sød, sjov, sexet og skæv som EMS måtte ønske sig - a match made in heaven.
Hvorfor er det så lige at EMS skal kaste skærver i maskinen og begynde den berømte men også lidt trættende "skal vi lege hvem der distancerer sig først og sige farvel hurtigst" legen? Hvorfor skal hun partout ikke bare se men ligefrem lede efter de 117 ting, der potentielt, muligvis og vistnok kan og er galt? Hvorfor kan hun bare ikke for én gangs skyld lade som om, hun ikke har siddet skævt på potten som barn og bare tillade ting at ske?
EMS har nu besluttet sig for at glemme det hele, alle forestillinger, opstillinger og vrangindstillinger. Single, sød, sjov , sexet og skæv mand skal bare være den, han er - tiden vil vise om han er den for EMS og så vil EMS nyde ham i passende doser indtil andet sker. Vi kan alle blive ramt af virkeligheden og det kan selv EMS ikke kæmpe imod, men indtil da er det ikke forbudt at nyde lidt af det gode.
Under alle omstændigheder er det forår og det bringer EMS sjove steder hen i livet og dette er EMS chance for at forfine buddhapraksis nummer ét - at gå ind i ting uden satte forventninger, så man ikke påfører sig selv unødvendig lidelse. Det er meget svært, når man er vokset op i en vestlig materiel kontekst, hvor man vil eje og have mere konstant.