Mass Costumization Jeg har fået begrebet Mass Costumization på hjernen og det er NCCs skyld. De første bøger er bestilt og nu skal der researches. Jeg elsker når nye begreber kribler ind - det er ikke sket siden David Snowdens fortolkning af begrebet Story telling.  ¶ 11:04  0 comments

  Helt ind i rygraden Kender du det at have en længsel efter noget så dejligt, at det giver et sug helt ind i rygraden - det sig være barndommens chokolade, et sug af cigaretten i den blå time eller et strøg over håret med løftet om mere?
Så får man lov til at nippe til sin længsel, bare en lille smule men nok til at smagen bliver hængende længe nok på tungen, at kroppen sukker at velvære og hjertet banker lidt heftigere. Det var bare ikke nok.

Nu sidder jeg fuldstændig elektrisk og overvejer om jeg ikke bare skal overgive mig og erklære mig som fuldtidsjunkie - en lille bid og man er solgt til stanglakrids og så ganske afhængig igen. Og nej, jeg er ikke begyndt at ryge igen :-)  ¶ 16:51  0 comments

  Lykkens pamjulefis Når man har savnet noget i rigtig rigtig rigtig lang tid, så er det rigtig rigtig rigtig dejligt, at opleve det igen og den, som giver én det man savnede, er rigtig tigtig rigtig sød og så er det endda udsigt til lidt mere. Uhmmmm...Charlotte nu med færre abstinenser.  ¶ 16:59  0 comments

  Når man skranter Skranter er et vidunderligt ord - jeg får billeder af afmagrede heste parat til aflivning for min indre øje og svagelige brystsyge børn. Men det er et præcist udtryk for, hvordan jeg har det lige nu - jeg skranter.

Jeg er ikke rigtig syg med en ordentlig feber og stor hoste - jeg går mere og smårømmer mig, er lidt halvforkølet og har en træt krop. Problemet er at når jeg skranter, så står jeg i det store dilemma hver morgen om jeg skal slæbe den trætte krop ned til scootcaren og satse på jeg får lavet noget fornuftigt på kontoret eller om jeg skal blive hjemme og være syyyg. I dag valgte jeg det sidste udfra præmisset om at tage det i opløbet, men fortryder - der er nemlig en tendens til at man vitterligt føler sig lidt mere sløj, når man har valgt at tage en sygedag. Så er det jeg tænker på min gamle yndlingsteoretiker - den bindegale Baudrillards koncept om simulakret. Når hypokonderen kan frembringe lige så ægte og lige så smertefulde symptomer, som den syge - hvem er så i virkeligeheden syg og giver det mening at behandle hypokonderen?

Så nu sidder jeg oppe med arbejdsmailen tændt og lader somom jeg ikke er syg - bortset fra turen til apoteket og den uldne klud om halsen. Gud ved om jeg skal tage på arbejde imorgen?  ¶ 10:55  3 comments

  Jeg skal bruge en rigtig rigtig sjov tegneserietegner, der forstår humor i hele Norden - er der nogen der har et godt bud?  ¶ 12:00  0 comments