EAT MY SHORTS 1.0
jeg er sikkert en postgang for sent
Når reklamer er godt lavet, kan jeg blive helt misundelig over at andre kan have så spøjse idéer i deres hoveder og ikke mindst få lov til at producere dem desuagtet motivet.
Internetreklamen for min nye Nokia N95 er vel det man kalder "a product within the product" og så er det jo skønt at se at gode gamle Shakespeare ikke levede forgæves og at Monty Python har sat så gennemgribende et præg på, hvad vi vil karakterisere som britisk humor.
Jeg morede mig kosteligt.
I mange år læste jeg for meget
og forkert - hvilket betød jeg mistede min glæde ved at læse. I over 10 år har jeg pligtlæst en lang række romaner, fordi jeg mente jeg skulle læse bare lidt, men i bund og grund læste jeg dem ikke, jeg konsumerede dem som billig formkage. Til gengæld skrev jeg på alt, hvad jeg kunne skrive på.
Denne roman har givet mig min læseglæde igen, så nu er min skrift gået i stå. Men for pokker hvor er den skrevet saftigt og skrivelysten skal nok komme igen en dag - der er skriveflader nok, men kun få romaner, der kan vække en læselyst igen.
Akut ramt
Jeg har travlt - og travlt på en måde, så det næsten er usundt. Jeg vil være hjemme, jeg vil slappe af, jeg vil have ro - basta.