EAT MY SHORTS 1.0
Det er næsten for meget
Mae Wests berømte citat: "For meget af det gode er vidunderligt" holder kun, hvis man ikke tager tidsdimensionen med. Jeg har for meget af det gode og det er vidunderligt men også temmeligt stressende, for for meget af det gode tager tid og tiden til at nyde det vidunderlige svinder ind.
Jeg elsker mit nye arbejde, jeg tager glad afsted og glæder mig til de opgaver der venter på mig - hver dag. Jeg elsker mine projekter og skriver hver aften på oplæg, foredrag og vedtægter etc. Jeg elsker mine venner og laver gerne mad til dem, dyrker yoga, går i teatret og går på udstilling. Jeg
elsker mine børn og læser gerne højt, kysser og går tur med dem, jeg elsker koreansk kultur og lærer gerne sprog, madlavning og historie. Jeg elsker at lære nye ting såsom kagedekoration, scootcarkørsel og trommeslagning. Jeg elsker i det hele taget alle de ting jeg gør med det resultat jeg ikke har tid nok i livet.
Min hjerne brændte derfor sammen i dag og jeg måtte lige tage mig en ordentlig morfar gennem hele "Købmanden i Venedig". Godt det snart er påske.
Ohlala
Demains: Au revoir Copenhagen, Bonjour Paris! Trois jour avec grande plaisire.
Jeg håber det går bedre med det franske dernede.
Sukkerchock

Rikke kom forbi (få dig en hjemmeside Rikke) efter at have tilbudt, at jeg kunne være hendes prøvekanin udi kagedekorationens læring. Jeg takkede ja med kyshånd og så blev der ellers dekoreret kage, kan jeg love dig. Det er sværere end det ser ud til.
Ud af mors små fedtede hænder kom en meget lyserød kage - jeg er ikke til farvede kager, så næste forsøg bliver en decideret bryllupskage, tror jeg. Papdatteren har snart fødseldag og bryllup/fødselsdag same/same.
Kagen skulle ikke gå til spilde, så kæreste og veninde var tvangsindlagt til spisning, vi gik alle tre i behørigt sukkerchok og nu spekulerere jeg som en gal i dekorationsbøger, kagefarver, ekstra tyller og andet snart tilbehør. Note til mig selv - husk at glasér kagen med smeltet gele eller abrikosmarmelade inden man glaserer den, så slipper manf or krummer i glasuren. Anden note til mig selv- al kagefyld skal ikke være særligt sødt ellers hviner den hele vejen igennem og sprut fungerer sikkert også godt. Tredie note til mig selv: køb tyllespidser i Korea og fjerde note: find ud af hvor man kan få vokset bagepapir.
Er der nogen der skal bruge en dekoreret kage, så sig til - jeg prøver gerne mine nyvundne teknikker af - det bliver nok ikke så kønt de første par gange - så er du advaret, men det bliver sødt.


Min mødregruppe forstår mig ikke
Jeg har to børn og derfor også 2 mødregrupper. Og især den ene samles hver 2. måned for at vende verdensituationen. Tiden hvor vi snakkede bleskift og andet er forlængst forbi og indrømmet, så taler vi mest om 1., 2. eller 3. mand, job, sex og rejser, men vi taler stadig om vores børn - meget endda. Men her er det jeg på en eller anden underlig måde føler mig ved siden af - jeg har ganske simpelt ikke problemer med mine børn. Jeg kan ikke engang få fremprovokeret en lille bitte "de-plager-for-meget-i-supermarkedet-krise"!
Mine børn er selvkørende, selvmotiverende og yderst velfungerende socialt. Min 14 årige datterer brølende teenager, men opfører sig forbløffende eksemplarisk. Hun har tudet lidt over sin strenge mors præmis for at hun kunne gå til Gallafest i Ungeren (nemlig at jeg skulle med for at sikre hende, men hun behøvede ikke sige jeg var hendes mor - hun betakkede sig og blev hjemme), hun har protesteret over uretfærdigheder som at hun ikke måtte være sent ude søndag aften, men har overhold aftalen uden slinger i valsen. Hun har af og til fået lektioner i, hvordan man opfører sig, men aldrig har hun været noget problem. Min 8 årige søn har været lidt ked over legekammeratsituationen, men er ved at få styr på det igen, læser flydende, regner som en knag og spiller glimragende fodbold. Han er lige ved at lære at svømme og er en kærlig dreng, der stadig gider kramme.
Det er bare ikke er en særlig god historie i mødregruppen og derfor spekulerer jeg som en gal på hvad jeg dog skal gøre for få lidt credit i den gruppe. Jeg må til at tæske mine børn lidt mere, så de kan blive til uvorne, oprørske, grønhårede revolutionister. Problemet er at det vil sikkert gøre mig pavestolt, da jeg frejdigt har proklameret at min opdragelse har slået fejl, hvis ikke mine unger er venstreorienterede revolutionister når de er 16 (de skal lære at danne deres egen mening, hvor unuanceret den end er og handle derpå).
En af mine mødrecompadros deklamerede i dag, at jeg ikke har prøvet at være "rigtig" forældre fordi mine unger er så pokkers nemme - men ærlig talt jeg kan ikke gøre for det - jeg har prøvet at gøre dem til skæve, besværlige hoveder og det er ikke lykkedes. tro det hvem der kan med den mor! Jeg satser på at blive ramt af boomerangen lige i nakken, nu hvor jeg så frejdigt har udtalt mine manglende problemer men indtil da ser jeg dem begge ind i øjnene, ser overskuddet og kærligheden og føler jeg har fået alt, hvad jeg fortjente i dette liv.
Vruuuuuuuuuum
Indrømmet, jeg har aldrig været godt til at fremstå som værende særlig sej eller cool (alene brugene af disse to ord må cementere min påstand som værende nær en sandhed) men nu har jeg købt en
scootcar og ser frem til at mine street credits stiger i takt med at larmen tager til.
Den er sort, overdækket og trænger seriøst til en kærlig hånd, nye fordæk, rem og bremseklodser. Da jeg er en bette satan, har jeg trukket gassen op i håndtaget og fået svejset en klods på bremsen. Den er min og imorgen bliver den vasket i varmt sæbevand og poleret med vinylglans. Om et ½ år kommer den til doktoren og får skiftet hvad der skal skiftes og jeg har investeret i et par hynder, så jeg kommer længere frem. Den accelerer og bremser lidt langsomt, men den koster kun 720 i forsikring om året, må parkere på fortovet og ved de gule striber og kører 33 km. på literen.
Jeg har aldrig været godt til at forstå disse mekaniske køretøjer (biler siger mig f.eks. intet) men denne lille brummende scootcar, er jeg dybt forelsket i og jeg spekulerer allerede på, hvordan jeg opgraderer den, så den kan blive helt stolt af sig selv igen.
Jeg har ikke opgivet æveret
.....jeg har bare så frygteligt frygteligt travlt. Nyt job i dag, Paris i denne måned, Gathering til denne sommer, Berling til dette efterår og så er der lige alle de andre små ting som blogfond, bestyrelsesarbejde, redesign af andres hjemmesider og det der hejs med at man bør dyrke en sund sjæl i sundt legeme, venner, kultur og andre "biting".
Jeg skal nok blogge....engang. Undskyld!