Look and weep my baby is flying!  ¶ 17:25  6 comments

  Julens dichotomi Jeg har en utrolig lille familie og vi ser ikke hinanden særligt meget, ikke fordi vi ikke kan, men fordi lige præcis min familie vist ikke er skabt til at være tætte i alt for mange dage af gangen. Dette har skabt et underligt dualistisk forhold i mit juleindre, for på den ene side har jeg et stort og blødt hjerte og på den anden side værger jeg mig ved at lukke min egen familie (bortset fra den nære familie selvfølgelig - ingen jul uden mine børn) for meget ind.

Næsten alle de jul jeg kan komme i tanke om, har der siddet en eller to personer ved mit julebord, der af en eller anden grund haltede sig gennem julen. Ikke fordi de var stakler, men bare fordi de selv havde krise i familieforholdet. Jeg har været harm over andre familiers dårlige opførsel, over tåbelige forældre eller egoistiske børns opførsel, over forladte og fattige søskende - og alle har de siddet med til bords og fået gaver. Jeg har kysset mine børn, mens de måbende har set fremmede bekendte stryge mandelgaven til sig og foræret mine egne julegaver videre til dem, der ikke fik nogen hjemmefra. Men jeg har ikke evnet at holde en jul sammen med min egen familie og jeg tror heller ikke, jeg kommer til det.

Hvert år spekulerer jeg på, om jeg elsker mine skæve venner mere end min familie, for sjovt nok kan jeg langt bedre udholde tanken om at sidde med venner og bekendte i julen end min egen familie. Det er ikke ensbetydende med, at det er de samme venner, der kommer hvert år - hen over årerne har det skiftet, som et landskab der eroderer. Men jeg må erkende, at jeg er bedre til at føle med og for andre end at føle med og for mig selv. At jeg har berøringsangst og kontaktbesvær, når det gælder min sammensatte pukkelryggede familie, og at jeg bare ikke har rygrad nok.

Så hvert år gennemgår jeg for mit indre billede det samme ritual med en lettere skamfølelse over, at jeg bare ikke kan finde de bånd frem, der skulle være så bindende. Men på den anden side har jeg lært at acceptere, at jeg elsker julen med mine skæve venner, min nære familie og de meget små kredse - at forbindelsen til resten af familien opretholdes ved de obligatoriske gaveudvekslinger og beskedkort og at julen i bund og grund indeholder, det jeg propper i den.

For lige så meget som jeg elsker julen med alle dens gaver og smagløse pynt, lige så meget har jeg lyst til at rejse langt bort, blive buddist og slippe den vestlige verdens julematerialisme. At en ged eller en høne i Malawi bare ikke kan godtgøre det usandsynlige overforbrug, jeg kaster mig ud i hvert December sammen med resten af Danmarks befolkning og at nok så mange dirrende følelser på vegne af mine venner ikke kan skjule, at jeg basalt set mangler dem i mine egne relationer.

Sådan er julen så herlig tvetydig og vi er ikke engang nået til nytår!  ¶ 23:37  1 comments

  Så er det imorgen det sner og visse hemmeligheder er til for at blive afsløret - glædelig jul til blogåstfæren.  ¶ 20:38  1 comments

  Blogist - en racist i blogform Jeg blues ved at indrømme det men det er sandt, jeg er blevet blogist - altså racist oversat i bloggerform. Jeg er nået dertil hvor alene udseendet og serversted er nok til, jeg dømmer en blog ude og simpelthen ikke gider læse indholdet, hvor blændende indholdsrigt og fornyende det end måtte være.

TV2 blogs, jeg hader jer alene på udseendet og det faktum I kommer fra TV2-land, I slår Urban-land, der ellers var tæt på at blive anset for at være hadeobjekt nummer 1 og alene det faktum, at I strømmer ind i blogland og tager vores idéer, stjæler vores læsere (og til tider indlæg) og slår alle os andre rigtige bloggeres genialitet og specialitet ihjel, beviser kun, at I burde skrubbe hjem, hvor I kommer fra (nemlig foran TV2s sendeflade). Og nej, det gælder naturligvis ikke dig (hvis du blogger på tv2 blog) - lige præcist dig, har jeg ikke noget imod. Det er alle de andre.

Blogosfæren for bloggere - ned med mediebloggerne.

Disclaimer: Alle ordene her er fiktion, enhver lighed med et andet indlæg er en ren tilfældighed. EatmyShorts garanterer ikke for indholdets validitet og sanitet. Enhver der føler sig stødt eller misforstår ironien bør forlade bloggen med det samme. Alle hadefulde ord her er skrevet af en professionel blogger. Prøv derfor ikke dette derhjemme.  ¶ 23:20  3 comments

  Dengang mor var fattig Grundet historierne fra Loftsramte eksperter kom jeg igen i tanke om, hvad det vil sige at være fattig i dagens danmark. Jeg har problematikken inde på livet hver dag, da jeg har et familiemedlem, der ikke kan blive udredt (som det vist nok hedder), der flygter fra gæld og derfor skifter socialkontor hele tiden, hvorfor hans sag hele tiden skal gå om. Som er så fattig at hans tænder falder ud. Han er 32 og jeg kan ikke længere hjælpe ham.

Da jeg var studerende valgte jeg at få et barn - eller rettere hun valgte at komme og jeg ville ikke afvise hende. Dengang fik man ikke ekstraklip, så jeg dumpede 2 fag med vilje for at udløse ½ års ekstra SU. To voksne og et barn på 2 gange SU gav lidt over 6000 kr. om måneden før skat. You do the math - mit husholdningsbudget måtte ikke overskride 2000 kr. om måneden for os alle tre.
Jeg har prøvet det hele - jeg har selv været så fattig at jeg stod i en Brugs om måtte tigge 1,50 kr. så jeg kunne skrabe penge nok sammen til at købe bleer til min datter, jeg samlede flasker på vej hjem fra universitetet, fordi hver flaske repræsenterede ½ stykke frugt, som hun skulle have, jeg fik en dåse tun til at strække til aftensmad til 3 personer og en frossen kylling på 1100 gram kunne vare i 3 dage. Hver måned gik jeg ind til slagteren og fik 1 kg. hakket oksefars og 1 kg. hakket flæskefars. De blev omhyggeligt delt i 8 perotioner hver og frosset i små bøtter, hver portion blev forvandlet ved hjælp af æg og havregryn til en gang aftensmad. Jeg tog alt med hjem, der kunne spises eller omsættes til penge. Jeg lavede madplaner, bagte al brød,kogte grød og suppe, syede det meste af hendes tøj og lavede alle gaver selv i 6 år af mit liv. Jeg blev en mester i billige løsninger, jeg tog pulverkaffe med i små bøtter, fordi varmt vand var gratis på Uni's kantine, de spottede den efter et par år (da de fleste af mine medstuderende havde kopieretd en gode idé) og begyndte at tage penge for varmt vand også.

Vores juletræspynt bestod af vaniliekranse i røde bånd, flettede papirsstjerne og forgyldte valnøddeskaller, vi selv havde sprayet, fordi så havde vi råd til et juletræ. Hendes barnedåb blev sponseret af familien. Det skal dertil siges at jeg havde studiejob, vi tog lån og der blev søgt legater konstant, alligevel var der aldrig penge nok. Det var møghårdt.

Men uanset hvor fattige vi var, så var vi aldrig i armod - vi havde aldrig denne knugende følelse af, at det var håbløst eller jeg ikke gav hende, hvad hun skulle have. Jeg har kun få gange skammet mig over hendes tøj - det er svært at skjule at det er den tyndeste og billigste bomuld fra Tøj og Sko, men som regel når jeg skrumlede rundt med den gamle ruste barnevogn, som vi havde lånt af svigermor, så lo vi over at Pølsens far havde ligget i den også.

Jeg var ung og livet lå foran mig, jeg ved, jeg ikke havde holdt til det samme i dag, men på en eller anden måde er det betryggende at vide at jeg kan leve på et eksistensminimum og stadig have et godt liv, hvis jeg nogensinde skulle komme i den situation.  ¶ 11:29  2 comments

  For ung til ungdomshuset Så så man lige mig på den der mor-taber-kæben-agtig måde, mens jeg sad og prøvede at tage det cool, da min datter på 14 annocerede at hende og Maria lige ville tage ind og "tjekke ungdomshuset ud" (hun sagde det garanteret meget mere sejt, men mor har et 80-filter for det indre øre, der oversætter alle udtryk til 80-slang).

Jeg, der altid har deklameret at min opdragelse var slået fejl, hvis ikke Pølsen ville rende rundt med grønt hår og være anarkist i en alder af 16, fik lige pludselig kørt en nær-død film for mit indre øje hvor mit eget lille skrøbelige pølsebarn bliver gokket i hovedet at to kampklædte jydske betjente alternativt rerun med Pølsen fanget midt i en brostensregn - der får en stening i Afgahnistan til at se helt tilforladelig ud.

Så har man oplevet det med, at en lille sætning udtalt gennem en 14 årigs mund får mig til at være en hykler af værste skuffe - og næsten udstede hende et forbud mod at bevæge sig andre steder hen end Nordre Frihavnsgade.  ¶ 07:19  3 comments

  Glædelige jul ikke et ord om de stribede gamasher - de klæder mig basta!

fra Eat my Shorts!  ¶ 13:25  1 comments

  Den bedste bloggerjulekalender I skoven af bloggerjulekalendertiltag det så være wiki, vlogging, foto, meme, podcast episoder med mere eller mindre hjælpeløse indlæg må jeg henlede opmærksomheden på den blogjulekalender, jeg ikke kan løsrive mig fra. Jule-æventyret facinerer mig tilstrækkeligt til at jeg læser den. Måske det er fordi det i bund og grund handler om fæces og ikke en skid om jul (HAHAHA)?  ¶ 10:02  1 comments