EAT MY SHORTS 1.0
30.12.05
Jeg havde aldrig troet jeg skulle sige det -
Men grundet dette vejr, har jeg ikke kunnet løbe i de sidste 2 dage, og jeg savner det. Fantastisk hvad ordeligt løbetøj kan gøre af forskel. Selvom jeg ikke løber særligt langt (1 sø), så løber jeg og det gør godt.
Jeg har et underligt problem med outlook - når jeg ved en fejl forsøger at sende en meget stor mail (80 MB), så blokerer denne udboksen samt send og modtag funktionen - jeg kan ikke slette den pågældende mail, fordi den er ved at blive sendt, men den sendes heller ikke så jeg er ved at blive vanvittig. Er der nogen der ved hvordan jeg kan fjerne den? ¶ 21:56 0 comments
Men grundet dette vejr, har jeg ikke kunnet løbe i de sidste 2 dage, og jeg savner det. Fantastisk hvad ordeligt løbetøj kan gøre af forskel. Selvom jeg ikke løber særligt langt (1 sø), så løber jeg og det gør godt.
Jeg har et underligt problem med outlook - når jeg ved en fejl forsøger at sende en meget stor mail (80 MB), så blokerer denne udboksen samt send og modtag funktionen - jeg kan ikke slette den pågældende mail, fordi den er ved at blive sendt, men den sendes heller ikke så jeg er ved at blive vanvittig. Er der nogen der ved hvordan jeg kan fjerne den? ¶ 21:56 0 comments
27.12.05
Bytte bytte købmand
Ungerne har byttet doubletter, købt ind for gevet gavekort og snuset rundt sammen med ca. 1 mulliard andre mennesker i dag. Selv har jeg ikke byttet noget - jeg fik nemlig hvad jeg ønskede mig. Jeg fik lækkert løbetøj og nike løbesko af min kæreste samt den lille sikre - undertøj. Der er nogle der påstår, at når mænd køber undertøj, så er det fordi de tror, at kvinden gerne vil have det - nopes, i det her hjem er det fordi, han gerne vil se mig i det - men løbe i det, det egner det sig ikke til. Pt. okser der en lille lettere buttet asiat rundt om søerne hver anden dag, eller rettere rundt om søen - for træerne vokser ikke ind i himlen og Charlotte får ikke sin kondition over night.
Selv fik han en sort Ipod Video 30 GB med kærlig inskription i.
Nytår venter med pink tema. Der planlagt lyserødt mad, lyserødt bordpynt, lyserøde bordbomber, lyserødt tøj og lyserøde drinks - det bliver en tøsefest med kun 2 af hankøn, hvor den ene er 6 år gammel. Jeg skal have en lyserød balletkjole på og mangler egentlig kun at sy et strutskørt - HA, hvem sagde man nogen sinde blev for gammel til prinsessedrømmen? Kæresten siger ikke noget, men jeg satser på han drikker sig igennem festen.
Når nytåret er vel ovre skal min søn fejres med de 7 år, så har kæresten 40 års dag og pludselig skal min datter konfirmeres - jeg synes der er gået festforstoppelse i det hele og jeg vil gerne af det hersens tog, tak! Desuden mangler vi stadig at finde ud af hvor vi skal tage hen til sommer, der er allerede udsolgt på flere af rejserne jeg har snuset til - ARRGGHHH. Min synopse er endnu ikke skrevet. Faktisk er der endnu ikke sat et eneste ord ned på et stykke papir. Jeg satser stadig på at de vise sten falder inden nytår.
Nytårsfortsæt for 2006 er "indsigt" - der skal arbejdes på mange fronter. ¶ 23:16 0 comments
Selv fik han en sort Ipod Video 30 GB med kærlig inskription i.
Nytår venter med pink tema. Der planlagt lyserødt mad, lyserødt bordpynt, lyserøde bordbomber, lyserødt tøj og lyserøde drinks - det bliver en tøsefest med kun 2 af hankøn, hvor den ene er 6 år gammel. Jeg skal have en lyserød balletkjole på og mangler egentlig kun at sy et strutskørt - HA, hvem sagde man nogen sinde blev for gammel til prinsessedrømmen? Kæresten siger ikke noget, men jeg satser på han drikker sig igennem festen.
Når nytåret er vel ovre skal min søn fejres med de 7 år, så har kæresten 40 års dag og pludselig skal min datter konfirmeres - jeg synes der er gået festforstoppelse i det hele og jeg vil gerne af det hersens tog, tak! Desuden mangler vi stadig at finde ud af hvor vi skal tage hen til sommer, der er allerede udsolgt på flere af rejserne jeg har snuset til - ARRGGHHH. Min synopse er endnu ikke skrevet. Faktisk er der endnu ikke sat et eneste ord ned på et stykke papir. Jeg satser stadig på at de vise sten falder inden nytår.
Nytårsfortsæt for 2006 er "indsigt" - der skal arbejdes på mange fronter. ¶ 23:16 0 comments
26.12.05
Ydrk
Vores netforbindelse valgte at gå død den 23/12 og har ikke været oppe siden da. Jeg havde planer om at poste billeder af vores juletræ samt årets julekugle - det ligger alt sammen og venter til Tiscali tager sig sammen. Vi har villet skifte længe, men dne bredbåndsudbyder vi gerne ville i klørerne på har valgt den nopget usædvanlige taktik ikke at ville have kunder. Faktisk gør de en del for at undgå os, siden vi skrev til dem "ja tak".
Nu sidder vi i dyre domme koblet på på den nærmeste hotspot - den eneste der rækker ind i vores lejlighed koster selvfølgeligt penge.
Jeg havde videoplaner i baghånden, men også en eksamen, ders kriger mig i fjæset. Desuden er der unger, gavekort der skal bruges og ture til Malmø i vente, så mon ikke vlog bliver nødt til at vente lidt i år.
Godt nytår til alle - mit nytårstema i år er "pink". ¶ 10:00 0 comments
Nu sidder vi i dyre domme koblet på på den nærmeste hotspot - den eneste der rækker ind i vores lejlighed koster selvfølgeligt penge.
Jeg havde videoplaner i baghånden, men også en eksamen, ders kriger mig i fjæset. Desuden er der unger, gavekort der skal bruges og ture til Malmø i vente, så mon ikke vlog bliver nødt til at vente lidt i år.
Godt nytår til alle - mit nytårstema i år er "pink". ¶ 10:00 0 comments
21.12.05
Undskyld
til bornholmershoppen som jeg "lånte" et billede fra....jeg vil flux fjerne de andre...og angre min brøde med røde øren, for nej man må ikke snuppe andres billeder.
Det med billeder vidste jeg godt, men jeg troede faktisk kun det var nyhedskanaler, man ikke måtte dybdelinke til. Anyway...så brød jeg den uskrevne regel at kreditere kilden - fuck, jeg må hellere gå på juleferie nu!
God jul i blogland, vi ses engang i det nye år. ¶ 09:25 0 comments
Det med billeder vidste jeg godt, men jeg troede faktisk kun det var nyhedskanaler, man ikke måtte dybdelinke til. Anyway...så brød jeg den uskrevne regel at kreditere kilden - fuck, jeg må hellere gå på juleferie nu!
God jul i blogland, vi ses engang i det nye år. ¶ 09:25 0 comments
17.12.05
Jul i Blogland - 17
Min koreanske veninde, der er buddhist og bor i New York fik efter eget ønske og på trods af heftige advarsler en lynintroduktion til rigtig dansk jul.
Jeg fik rimeligt elegant snørklet mig igennem det tyske juletræ (Tyskland/Danmark – potato/potato), den kristne stjerne i toppen, hvordan dansen var en hyldest til Jesusbarnets fødsel samt den katolske julekrybbe (kom julen ikke før Luther, anyway?) – so far so good. Så kom vi til julemanden og med mikset af den hollandske Sinter Klaas og den tyrkiskfødte Saint Nicholas, den gavmilde helgen, i baghånden stod min danske fortælling stadig nogenlunde lysende klart og sammenhængende, adventskransen passede også fint ind i dette billede bortset fra vi efterhånden fremstod som et ærkekatolsk land, men hvad gør man ikke for at ungerne skal have en julesprællemand at hive i, mens de messer ”kom jul, kom sne, kom gaver” – hvordan han så lige var havnet på Grønland forblev en stammende indskudt sætning.
Så var det pladen hikkede og pick uppen gik i hak – nisser? For fanden da, hvordan skulle det så lige kringles og endda på engelsk? Jeg fik med stoisk ro afviklet de små baryler som en halvhedensk dansk overtro med islandske aner, men hvorfor de lige har formået at møve sig ind på julen, blev jeg hende svar skyldig andet end man gerne ville være særligt gode ved dem i december. Men normalt var nissen eller årmanden jo en lille dæmonagtig hverdagshustrold, der ondskabsfuldt kunne finde på at slå ens køer ihjel og som kun kunne fordrives af en præst. Hun stod lidt af overfor den med døde køer og kunne slet ikke forstå, at vi rendte rundt med koslagterens røde hue på juleaften og hvordan de små koslagtende kræ pludselig stod i en helgens værksted kunne jeg kun få forklaret ved en mutationsslægtshistorie – hvor en afart af nisserne endte som gode håndværkere på Grønland, der levede i fred og fordragelighed med det kristne islæt og en anden afart som koslagtere på de danske gårde, der fjendtligt frygtede kristne ritualer og udmaninger og endnu en gren fes rundt i de danske bøgeskove (hvad de lavede der, kunne jeg kun forklare ved, at de var en slags minidyrlæger), og som, så vidt vides, er lykkeligt uvidende om religiøse spændinger i denne verden. Problem: Den danske jul begyndte at lyde temmelig utroværdig.
Pladen knækkede fuldstændigt, da hun pegede på julebukken, jeg har arvet fra mine forældre. Hvordan julemandens svenske ærkerival i form af en nordisk gudeged pludselig tog del i den danske jul, blev til en tour de force i dansk/svensk samlivsresolutioner og kulturel afsmitning med en lille afstikker til sicilianske Santa Lucia, der dog ikke har så meget med julebukken at gøre, men til gengæld havde lys i håret, altid var blond på trods af de sicilianske rødder, og hvor vi fejrer den med at synge en fordansket version af en italiensk salme. Det særlige er, at det næsten kun er i Danmark og Sverige dagen stadig fejres og svenskerne nok lidt mere end danskerne. At julebukken måske havde noget med tordenguden Thor at gøre er en ting, men hvordan den pludseligt fik en sæk på ryggen og delte gaver ud, der måtte jeg krybe til korset og tilstå, at det havde jeg ikke den fjerneste ide om. Den pædagogiske line var spændt til bristepunktet, så jeg undlod at nævne peberkager og gløgg.
Jeg sprang af samme grund let og elegant videre til andestegen – der vist nok blev rodet lidt sammen med fortællingen om Mortensaftenanden, men det er nu så sød en lille fortælling og gjorde mit job lidt lettere den dag. Grisen blev forklaret ved god gammeldags husmandskosthistorie sammen med risengrøden. Hun livede helt op ved risengrøden, men undrede sig over kanelsukkeret – og ville partout spise retten med soja i stedet – fik jeg nævnt hun er buddhist og koreansk? At vi fodrede de koslagtende nisser med denne grød, synes hun var spild af gode ressourcer. Pigonger, nødder, mandariner, marcipan og nougat undlod jeg klogelig at dvæle for længe ved, men mumlede noget om århundredeskiftets godte/bolchetradition. Hun fik lys i øjnene ved mandarinerne, for det spiser de også i Korea i december måned. Julefrokosten stammede fra 2. verdenskrig og trangen til at komme hinanden ved (gud ske tak og lov at fællessangen på Skamlingsbanken ikke også fortsatte som en muteret juletradition på arbejdspladsen) og julekalenderen opstod i mellemkrigstiden stærkt inspireret af Tyskland.
Endeligt afrundede jeg hele falballaden med at male et romantisk ”Peters jul” skønbillede fra 1900, som er det julebillede langt de fleste danskere stadig har printet ind på nethinden som en vaskeægte jul, hvorfor glanspapir og kræmmerhuse stadig hægtes på træet.
Tro mod min natur faldt der også et par bitre sidebemærkninger om antallet af enlige og selvmord i december måned – materialistisk frådseri og abnormt stress – men det var kun en bisætning – amar’. Hun var tilfreds og jeg var rundtosset da samtalen sluttede.
Jeg ser nu frem til at endnu flere obskøne og besværlige traditioner finder vej ind i vores jul – som vi stædigt vil fastholde som ærkedansk. Der er allerede engelske og amerikanske toner i form af mistelten, kalkun og gås så mon ikke vi kunne finde plads til et par muterede sydamerikanske, arabiske og indiske også uden det ødelagde danskheden. Jeg kan da sagtens foretille mig om 50 år, at slå til en julepinata, mens jeg indtager en krydret julechai og dagene efter gennemgår min helt egen private juleramadan som bod for frådseri og skørlevned.
Læs den 18. december hos Rander ¶ 15:19 1 comments
Jeg fik rimeligt elegant snørklet mig igennem det tyske juletræ (Tyskland/Danmark – potato/potato), den kristne stjerne i toppen, hvordan dansen var en hyldest til Jesusbarnets fødsel samt den katolske julekrybbe (kom julen ikke før Luther, anyway?) – so far so good. Så kom vi til julemanden og med mikset af den hollandske Sinter Klaas og den tyrkiskfødte Saint Nicholas, den gavmilde helgen, i baghånden stod min danske fortælling stadig nogenlunde lysende klart og sammenhængende, adventskransen passede også fint ind i dette billede bortset fra vi efterhånden fremstod som et ærkekatolsk land, men hvad gør man ikke for at ungerne skal have en julesprællemand at hive i, mens de messer ”kom jul, kom sne, kom gaver” – hvordan han så lige var havnet på Grønland forblev en stammende indskudt sætning.
Så var det pladen hikkede og pick uppen gik i hak – nisser? For fanden da, hvordan skulle det så lige kringles og endda på engelsk? Jeg fik med stoisk ro afviklet de små baryler som en halvhedensk dansk overtro med islandske aner, men hvorfor de lige har formået at møve sig ind på julen, blev jeg hende svar skyldig andet end man gerne ville være særligt gode ved dem i december. Men normalt var nissen eller årmanden jo en lille dæmonagtig hverdagshustrold, der ondskabsfuldt kunne finde på at slå ens køer ihjel og som kun kunne fordrives af en præst. Hun stod lidt af overfor den med døde køer og kunne slet ikke forstå, at vi rendte rundt med koslagterens røde hue på juleaften og hvordan de små koslagtende kræ pludselig stod i en helgens værksted kunne jeg kun få forklaret ved en mutationsslægtshistorie – hvor en afart af nisserne endte som gode håndværkere på Grønland, der levede i fred og fordragelighed med det kristne islæt og en anden afart som koslagtere på de danske gårde, der fjendtligt frygtede kristne ritualer og udmaninger og endnu en gren fes rundt i de danske bøgeskove (hvad de lavede der, kunne jeg kun forklare ved, at de var en slags minidyrlæger), og som, så vidt vides, er lykkeligt uvidende om religiøse spændinger i denne verden. Problem: Den danske jul begyndte at lyde temmelig utroværdig.
Pladen knækkede fuldstændigt, da hun pegede på julebukken, jeg har arvet fra mine forældre. Hvordan julemandens svenske ærkerival i form af en nordisk gudeged pludselig tog del i den danske jul, blev til en tour de force i dansk/svensk samlivsresolutioner og kulturel afsmitning med en lille afstikker til sicilianske Santa Lucia, der dog ikke har så meget med julebukken at gøre, men til gengæld havde lys i håret, altid var blond på trods af de sicilianske rødder, og hvor vi fejrer den med at synge en fordansket version af en italiensk salme. Det særlige er, at det næsten kun er i Danmark og Sverige dagen stadig fejres og svenskerne nok lidt mere end danskerne. At julebukken måske havde noget med tordenguden Thor at gøre er en ting, men hvordan den pludseligt fik en sæk på ryggen og delte gaver ud, der måtte jeg krybe til korset og tilstå, at det havde jeg ikke den fjerneste ide om. Den pædagogiske line var spændt til bristepunktet, så jeg undlod at nævne peberkager og gløgg.
Jeg sprang af samme grund let og elegant videre til andestegen – der vist nok blev rodet lidt sammen med fortællingen om Mortensaftenanden, men det er nu så sød en lille fortælling og gjorde mit job lidt lettere den dag. Grisen blev forklaret ved god gammeldags husmandskosthistorie sammen med risengrøden. Hun livede helt op ved risengrøden, men undrede sig over kanelsukkeret – og ville partout spise retten med soja i stedet – fik jeg nævnt hun er buddhist og koreansk? At vi fodrede de koslagtende nisser med denne grød, synes hun var spild af gode ressourcer. Pigonger, nødder, mandariner, marcipan og nougat undlod jeg klogelig at dvæle for længe ved, men mumlede noget om århundredeskiftets godte/bolchetradition. Hun fik lys i øjnene ved mandarinerne, for det spiser de også i Korea i december måned. Julefrokosten stammede fra 2. verdenskrig og trangen til at komme hinanden ved (gud ske tak og lov at fællessangen på Skamlingsbanken ikke også fortsatte som en muteret juletradition på arbejdspladsen) og julekalenderen opstod i mellemkrigstiden stærkt inspireret af Tyskland.
Endeligt afrundede jeg hele falballaden med at male et romantisk ”Peters jul” skønbillede fra 1900, som er det julebillede langt de fleste danskere stadig har printet ind på nethinden som en vaskeægte jul, hvorfor glanspapir og kræmmerhuse stadig hægtes på træet.
Tro mod min natur faldt der også et par bitre sidebemærkninger om antallet af enlige og selvmord i december måned – materialistisk frådseri og abnormt stress – men det var kun en bisætning – amar’. Hun var tilfreds og jeg var rundtosset da samtalen sluttede.
Jeg ser nu frem til at endnu flere obskøne og besværlige traditioner finder vej ind i vores jul – som vi stædigt vil fastholde som ærkedansk. Der er allerede engelske og amerikanske toner i form af mistelten, kalkun og gås så mon ikke vi kunne finde plads til et par muterede sydamerikanske, arabiske og indiske også uden det ødelagde danskheden. Jeg kan da sagtens foretille mig om 50 år, at slå til en julepinata, mens jeg indtager en krydret julechai og dagene efter gennemgår min helt egen private juleramadan som bod for frådseri og skørlevned.
Læs den 18. december hos Rander ¶ 15:19 1 comments
11.12.05
It can get quite ugly
HAHAHA....sådan har jeg det på arbejde pt.!
Which File Extension are You?
Set først hos Stenstrop ¶ 02:14 1 comments
Which File Extension are You?
Set først hos Stenstrop ¶ 02:14 1 comments
8.12.05
handler det om dig - eller er det bare mig?
Jeg har været en del syg i år - meget mere end jeg plejer at være. Der er to muligheder - enten lider jeg af noget alvorligt eller også er det seriøst psykosomatisk. Begge dele kan være noget hø.
I fredags snuppede jeg mig en tudekiks på arbejdet sådan helt usædvanligt - jeg var tyndhudet og mændene var hårdhudet. Så gik jeg ned med flaget i weekenden og lå fra søndag til onsdag med en let feber og ømhed i kroppen - og ærlig talt er jeg ikke helt appelsinfri endnu. Spørgsmålet er nu, om det var arbejdet, der gav mig en tudekiks med efterfølgende feber eller om det var feberen, der gav mig en tudekiks tilfældigvis på arbejdet? Knøsen af en kollega har allerede defineret mig som syg grundet "forsmåelse", så nu render jeg fustreret rundt og orker ikke rigtigt at fortælle knejten, at min verden går videre end gigten. Det kommer så nemt til at lyde som "naahaj, det er det thivertifald ikke". Et eller andet sted er det dog en sigende melding - desværre for os begge. Jeg er nået til et stadie, hvor jeg ikke rigtigt kan se mig selv og det jeg får øje på, kan jeg ikke rigtig genkende.
På den anden side må jeg seriøst se at få taget et sundhedstjek, for det er ikke helt normalt det her. ¶ 23:39 4 comments
I fredags snuppede jeg mig en tudekiks på arbejdet sådan helt usædvanligt - jeg var tyndhudet og mændene var hårdhudet. Så gik jeg ned med flaget i weekenden og lå fra søndag til onsdag med en let feber og ømhed i kroppen - og ærlig talt er jeg ikke helt appelsinfri endnu. Spørgsmålet er nu, om det var arbejdet, der gav mig en tudekiks med efterfølgende feber eller om det var feberen, der gav mig en tudekiks tilfældigvis på arbejdet? Knøsen af en kollega har allerede defineret mig som syg grundet "forsmåelse", så nu render jeg fustreret rundt og orker ikke rigtigt at fortælle knejten, at min verden går videre end gigten. Det kommer så nemt til at lyde som "naahaj, det er det thivertifald ikke". Et eller andet sted er det dog en sigende melding - desværre for os begge. Jeg er nået til et stadie, hvor jeg ikke rigtigt kan se mig selv og det jeg får øje på, kan jeg ikke rigtig genkende.
På den anden side må jeg seriøst se at få taget et sundhedstjek, for det er ikke helt normalt det her. ¶ 23:39 4 comments
5.12.05
Så er det jul i den lille familie
Brammings kravlenisser
Så er det jul i lejligheden, nok ikke en særlig stilfuld og elegangt jul, men sådan mere en vi-hiver-2-flyttekasser-med-hengemt-julepynt-og-spreder-det-med-mild-hånd-pyntet op. Jeg har gemt skæve engle, elendige julehjerter og gammel modellervoksfigurer som ungerne har slæbt hjem fra institutionernes misforståede masseproduktion. Det sættes frem sammen med arvepynten og ud af det kommer en sand blandet landhandel, der på ingen måde så meget som dufter af Bo Bedre. Det er katolsk julekrybbe møder svensk julebuk og hjemmesløjd møder danske kravlenisser er det.
Vi er til glanspapirrænker, kravlenisser og rigtig mange forskellige kugler på juletræet - faktisk må det gerne segne og ikke for mange ens farver. Det skal være sjovt for børnene at se på og gå på opdagelse i. Lysene på træet skal være hvide, lamettaen af guld og flagene danske. Vi har adventskrans, julekalender, sprællemænd og engle og så har vi Niels Holgersen fra barndomshjemmet - en nisse, der sidder på en svane, der hænger i en fjeder, så vingerne bevæger sig op og ned når man hiver i den. Ingen jul uden Niels Holgersen.
Hvert år kommer der hoppenisser ned fra loftet med små breve og måske lidt slik. De skriver elendigt og er lidt grove i tonen, men op til selve juleaften bliver de en anelse sødere og hvert år bliver de lidt bedre til at stave. Sådan!
Så kan jeg vist heller ikke strække den længere, taget i betragtning jeg slet ikke har ungerne i julen. ¶ 23:08 0 comments
Brammings kravlenisserSå er det jul i lejligheden, nok ikke en særlig stilfuld og elegangt jul, men sådan mere en vi-hiver-2-flyttekasser-med-hengemt-julepynt-og-spreder-det-med-mild-hånd-pyntet op. Jeg har gemt skæve engle, elendige julehjerter og gammel modellervoksfigurer som ungerne har slæbt hjem fra institutionernes misforståede masseproduktion. Det sættes frem sammen med arvepynten og ud af det kommer en sand blandet landhandel, der på ingen måde så meget som dufter af Bo Bedre. Det er katolsk julekrybbe møder svensk julebuk og hjemmesløjd møder danske kravlenisser er det.
Vi er til glanspapirrænker, kravlenisser og rigtig mange forskellige kugler på juletræet - faktisk må det gerne segne og ikke for mange ens farver. Det skal være sjovt for børnene at se på og gå på opdagelse i. Lysene på træet skal være hvide, lamettaen af guld og flagene danske. Vi har adventskrans, julekalender, sprællemænd og engle og så har vi Niels Holgersen fra barndomshjemmet - en nisse, der sidder på en svane, der hænger i en fjeder, så vingerne bevæger sig op og ned når man hiver i den. Ingen jul uden Niels Holgersen.
Hvert år kommer der hoppenisser ned fra loftet med små breve og måske lidt slik. De skriver elendigt og er lidt grove i tonen, men op til selve juleaften bliver de en anelse sødere og hvert år bliver de lidt bedre til at stave. Sådan!
Så kan jeg vist heller ikke strække den længere, taget i betragtning jeg slet ikke har ungerne i julen. ¶ 23:08 0 comments
1.12.05
Min hjerne er tom!
Helt ærligt, hvor svært kan det være at skrive en 7 siders synopse i december - tænkte jeg optimistisk, da jeg startede på Human Resource Management i august. Det er jo en hel månd og eksamen er ikke før januar. Så kan jeg lige klemme den ind mellem undervisningsprojektfondsansøgninger og projekt Shoestring. Det betyder også jeg har februar til at redesigne hjemmeside, finde investringspenge til Shoestring og arrangere konfirmation for 55 inden bevillingerne til undervisningsprojektet strømmer ind. Som tænkt så gjort og jeg kastede mig med sand dødsforagte ind i ALT - incl. sidejobs som ghostwriter på et par taler eller tre. Nu er problemet bare at hjernen strejker - og med et så stramt skema skal der ikke gå mange dage, før jeg seriøst er på skideren.
TÆNK Charlotte TÆNK! ¶ 22:47 0 comments
TÆNK Charlotte TÆNK! ¶ 22:47 0 comments
Det er ikk' så ringe endda!
Jeg havde faktisk en rigtig rigtig god fødselsdag uden de store falballader - morgenkys på kinden (det får jeg nu næsten hver morgen), masser af flag på mit skrivebord og udenfor min kontordør samt en tidlig bippende gave fra min kollage pakket ind i lidt loft (han går nu og skuler og mener jeg har scoret hans bippende gadgetkortholder, han var så stolt af).
Gavekort til matas fra alle kollegerne, et rigtigt sødt og rørende kort skrevet af selvsamme bipkortholderkollega (og han er en mand, så det tæller ekstra), hvor der står jeg spreder glæde, Tiramisu, chokoladelagkage og hasselnøddekage om eftermiddagen, hvor ens kolleger synger fødselsdagssang - den med instrumenterne og jeg fik lov til at vælge, så det blev indisk citar, alpehorn og gedeklokke.
Et stykke af chokoladelagkagen blev fragtet hjem til kæresten, der indtog den, mens jeg deltog i et forældremøde, hvor ex'en ikke mæglede et ord eller kastede et blik. Han så tilpas indebrændt ud til at lade mig være i fred (note til mig selv: husk han IKKE skal anmelde min bog, hvis jeg en dag får taget mig sammen til at skrive den).
Dagen sluttede med endnu en sød kærlighedserklæring på kort og 500 kr. fra kæresten til egetforbrug (kan I sige tøj) samt en tastermenu på Århusgade no. 1 med vin, kaffe og calvados (til kæresten, da jeg ikke drikker alkohol). Lækkert! Jeg gik glad, mæt og let frysende hjem, hvor kæresten kyssede igen.
Sådan! Jeg kunne unde enhver at blive 38 på den måde. ¶ 12:15 0 comments
Gavekort til matas fra alle kollegerne, et rigtigt sødt og rørende kort skrevet af selvsamme bipkortholderkollega (og han er en mand, så det tæller ekstra), hvor der står jeg spreder glæde, Tiramisu, chokoladelagkage og hasselnøddekage om eftermiddagen, hvor ens kolleger synger fødselsdagssang - den med instrumenterne og jeg fik lov til at vælge, så det blev indisk citar, alpehorn og gedeklokke.
Et stykke af chokoladelagkagen blev fragtet hjem til kæresten, der indtog den, mens jeg deltog i et forældremøde, hvor ex'en ikke mæglede et ord eller kastede et blik. Han så tilpas indebrændt ud til at lade mig være i fred (note til mig selv: husk han IKKE skal anmelde min bog, hvis jeg en dag får taget mig sammen til at skrive den).
Dagen sluttede med endnu en sød kærlighedserklæring på kort og 500 kr. fra kæresten til egetforbrug (kan I sige tøj) samt en tastermenu på Århusgade no. 1 med vin, kaffe og calvados (til kæresten, da jeg ikke drikker alkohol). Lækkert! Jeg gik glad, mæt og let frysende hjem, hvor kæresten kyssede igen.
Sådan! Jeg kunne unde enhver at blive 38 på den måde. ¶ 12:15 0 comments
