Et eller andet sted gider jeg ikke rigtig blogge mere - rusen har lagt sig og tømmermændene er indtrådt. Måske fordi jeg reduceres til "jeg har en mening eller to og køber et par nye sko" menneske, hvor jeg i bund og grund gerne vil gåes i clinch med, fordi jeg er det hele menneske jeg er - med dårlig ånde, korte ben og hele moletjavsen.


Meninger er der nok af og dårlig tekst florere overalt, så spørgsmålet er hvilket bidrag man giver i al sin endimentionelle magt på dette medie?


Alt for ofte finder jeg i bedste fald det lettere kedsommeligt og i værste fald afskyeligt ikke at kunne fremvise det menneske, man nu engang er, uden at det reduceres til en gang eneklt fortolkningsbar overfalde, der alligevel aldrig helt rammer plet. Som jeg har skrevet før - hvad ved man egentlig om hinanden og afspejler det netværk, man bygger op, sig ikke deraf?


Jeg var til en reception igår - en af den slags hvor kendisserne kom og hvor alle var kulturelle på den helt rigtige måde - på det helt rigtige værtshus med de helt rigtige mennesker. Og mens alle sad og var halvfede med Master Fatman og Gordon Inc. så sad jeg og tænkte på, at jeg selv havde bedt om denne grumme kulturelle glitteroverflade.


Det handler ikke om at falde i trenden med, nu skal vi sørme fordybe os, skal vi og gå på dertil indrettede kurser og dyrke dertil indrettede livstilshobbier, der kan give livet lidt mere dybde og tyngde, det handler egetlig bare om valg. Og blogning er pt. vejet og fundet lidt for let - måske det kun er min egen mangelfulde kreativitet, der afspejles - men jeg savner substans - af den slags der får mig til at gruble og tørste efter mere.


Det var sjovt at lege med i sandkassen, men jeg trænger til at bytte skovlen med en anden farve. Det betyder ikke, jeg er træt af legekammeraterne og sand, men gyngen ser bare så tillokkende ud - jeg tror jeg kan røre himlen.


Mor vender tilbage når hun ikke kan holde kæft mere!  ¶ 21:33  0 comments

  Manolo Så har jeg købt mit livs første par Manolo Blahnik - smukke, fornuftige og multifuktionelle. Jeg har på trods af lavvande i kassen valgt at lade juleglæden flyde ind over mit ødsle hjerte.



Mor er så stolt - hun kunne græde.

Next step er et par Miu Miu sko og måske en lille Pradasko eller to lige ned i skosækken - julen kommer tidligt i år.  ¶ 09:02  0 comments

  Er det ikke bare meget nemmere.... at sige, at jeg er gået på tidlig bloggerjuleferie med periodevise afbrydelser?  ¶ 11:25  0 comments

  Af en eller anden grund ...synes jeg der sker ufatteligt lidt i mit liv, og slet ikke noget der er værd at blogge om - måske fordi man har ligget syg det meste af ugen. Feberen er nu væk og hovedet så klart som det kan blive. Jeg kan se frem til en travl arbejdsuge af samme grund i næste uge.


I morgen tager mine to unger alene over Altanten for at besøge deres far i Seattle. de er udstyret med købekraftige dollars, en lille kuffert og en personlig stewardesse, så helt galt kan det ikke gå. Men jeg er først tryg, når de er i min favn igen om en uge.


Børnefri - så kan jeg jo passende bruge ugen på:
- at læse korrektur for endnu et kapitel af venindens phd.
- at opsætte og helst gennemføre et par interviews
- at brygge videre på mit uendelige dokumentarprojekt - der skal researches og skrives synopser
- at få købt de sidste smågaver til pakkekalenderen - de 51 småpakker er købt ind, pakket og datomærket
- at få købt julegaver
- spekulere på hvor jeg mon finder pengene til årets jul


Jeg overvejer kraftigt at investere i halvprofessionelt videoudstyr til næste år - jeg er træt af at låne mig frem. Jeg savner den tid, hvor jeg lavede små dokumentarfilm ene kvinde med et simpelt kamera og en enkel mikrofon. Jeg har 1000 idéer, lidt tid og intet udstyr. Jeg har det med videodokumentaren, som andre har det med fotoet - det kan give fatastiske momenter, hvor det hele går op i en højere enhed.


2005 er lige om hjørnet og jeg spekulerer på, hvad jeg skal ødelægge et jomfrueligt år med. Der skal investeres ikke bare af tid, men også af penge i:
- en rejse til Slovakiet for at besøge det fædrende ophav
- en fin gave til min kæreste for at have oppebåret en sindssyg kærestes vanvittige eskapader udi det selvstændige gennem 3 år i tynkt og tyndt
- videoudstyr af en eller anden art med dertil hørende underlige projekter
- en renovering af mit hjem - studenterhyblen har udtjent sin værnepligt og de charmerende pitoreske arvemøbler er slidt ned af 3 børn og to katte. Der skal investeres i ny sofa, ordentlige lamper og stuebordet skal males. Mon ikke den gamle symaskine også kan sy et par nye pudebetræk og en enkelt sækkestol? Det er endda gået så vidt til at jeg har været på udkig efter et nyt spisestel.
- Garderoben skal fornys - efter 2½ år med ingen penge (ikke flere selvstændige eventyr - Charlotte) er mit tøj slidt i bund og jeg må se at få frisket op. Måske man skulle låne Rasmus' stilekspert?


Mon ikke der er stof nok til at få et par hjerneblødninger i det nye år? Jeg føler mig pludseligt så træt. Godnat!  ¶ 23:26  0 comments