EAT MY SHORTS 1.0
Taliban popper op som champignoner
Sig mig er det mig der læser galt men er der ikke poppet usædvanligt mange mærkelige blogs der allesammen har travlt med at skrive om taliban og nøgne kvinder?
Hvad pokker sker der? (fri mig nu for alle de kommentarer gode gud om muhammedanernes svøbe - kommer de alligevel så holder jeg op med at tro på dig og konverterer til Allah)
Nej vinteren er ikke hvid.
Jaja, jeg ved godt at der kan råbes tudefjæs - men ærlig talt jeg er slet ikke færdig med sommeren.
Alt det ævl om hvor yyyyndig Danmark er fordi der er 4 årstider er noget ævl - der er to årstide - den lyse og den mørke. Den lyse er halvlun (varm bliver den sjældent), luftig og fyldt med summen i de blege nætter med grillugt og løftet om hed sex. Den mørke er grå, regnfuld, kold og lammende - men lugten af våd uld, semidepressioner og overvægt.
Den lyse holder i bedste fald 2½ måned, men mørke 9-10 måneder. 1-0 til den mørke periode.
Jeg kunne seriøst godt tænke mig at bo et sted med en varm årstid året rundt - for det første ville det gøre livet nemmere for min garderobe - ikke noget med at fedte rundt med sæsonpræget sko og tøj (jeg har endnu ikke pakket mit vintertøj ud), dels var der ikke så mange bekymringer om ens ungers tøj nu vitterligt er vandtæt - varmt nok og om hvordan vejret bliver i morgen. Det ville simpelthen være en tankestreng jeg kunne eliminere i mit liv.
Endeligt synes jeg seriøst det er langt sjovere at købe sandaler i stedet for forede vinterstøvler. Måske det hele hænger sammen med jeg ligner en mummitrold om vinteren?
Så må prinsen på den hvide hest...
i form af en transformeret kæreste godt arrivere. Scenen er tom og lyset slukket og jeg savner én, der løfter mig op i sine arme og får mig til at glemme verdens trængsler i et lillebitte nu. Èn der godt gider drømme med i bare to sekunder og som for et kort øjelbik sætter mig op på en piedestal og griber mig igen, når jeg uværligt falder ned af den.
Jeg savner ét af de øjeblikke, I ved - glimtet af kærlighed og lykke. Goddam hvor jeg hader mørke, regn og skænderier der opstår, fordi man savner et kram.
Mørkemænd og knudekoner
I dag er jeg overhovedet slet ikke bare den mindste smule lykkelig - men hvem siger også jeg skal være det. Efterårets mørke er begyndt at krybe ind i mit hjem og jeg er nær sammenbruddets rand. Jeg kan ikke klare danske vintre - det giver mig myrekryb og mørkedepressioner, der gør mig fed, doven og ugidelig.
Jeg gider ikke pisse territorium af, jeg orker ikke at forklare nogen, hvorfor jeg synes mine beslutninger er fornuftige. Jeg savner tillid, empowerment og anerkendelse. Konstruktiv feed back og bare en anelse åbenhed - jeg er ved at blive paranoid af alle disse lukkede forretningsgange. Hvis nogen har for 10 kr. overskud, så aftager jeg gerne!
Klunkerne faldt ned
Så nu er Båt aka Naomi aka Stalin blevet transformeret til en mand. Vi overvejer om vi kan kalde den en transvesititkat.
Kattene får nu endnu et navneskift til noget mere kønsløst, da Båt står for at få klippet nosserne og Dyt æggestokkene - hvad med Early Grey og Black Tea? Passer det ikke meget godt til kønsforvirrede opererede katte?
Magten korrumperer
Magtens ulidelige indbyggede natur handler om at trangen til egen berigelse begynder umærkeligt at veje tungere end træffe de korrekte valg. Vi har alle været svage og befundet os i en situation, hvor valget blev truffet udfra egen vindings skyld.
Politikere er et særligt udsat folkefærd og til tider kan det set udefra virke aldeles uforståeligt, at de åbenbart er så angste for sige sandheden - ærlig talt Fischer-Boel hvor svært kan det være at sige:
Jo, min mand er partner i en virksomhed - det afvikler han hurtigst muligt!
Jo, jeg modtager EU støtte - det udreder jeg hurtigt muligt uden at blande min egen advokat ind i konklusionerne!
Jo, jeg har aktier i Danisco. Dem sælger jeg selvfølgeligt hurtigst muligt!
Et eller andet sted i min lallende naivitet ville jeg mene, at så svært kan det ikke være. Jeg mener, der er jo ikke noget fordækt over at have sine penge investeret eller eje mammon. Så hvorfor sker det andet? Hyldes man ind i en sfære af uvirkelig fornemmelse for begrebet fakta? Lader man sig påvirke af mulighederne?
Et aller andet sted nægter jeg at tro på at vores politikere er dårlige mennesker, men hvor er det så filmen knækker? Måske magtens sfære har den indbyggede selvjustits i sig at du på et tidspunkt træder ind i en anden realitet, der i sidste ende fælder din position? Men jeg tror desværre, det blot er min egen trang til at sikre en hvis retfærdighed og at det i bund og grund handler om at mele sin egen kage og helst ikke blive opdaget.
Magt i sig selv er et middel til at opnå - et eller andet og vi besidder den alle i en eller anden henseende. Jeg vil foreslå at alle politikere gennemfår et kursus i etik og forvaltning - så de ikke lader sig overrumple af den transformation, magten har på deres virkelighedsbillede.
Opdatering af blogroll
Så er min sindssyge blogroll blevet frisket op - døde links er fjernet, sider der ikke længere havde blogs tilknyttet væk (uanset hvor meget jeg elskede siden) samt blogs der ikke havde postet siden 2003 - jeg anser dem for gone.
De fleste der havde lavet posts i 2004 overlevede denne omgang med mindre det var blogs der udelukkende bestod af få "test"-indlæg fra før april.
Ak ja, det var de 4 timer!
Jeg savner
...at le blandt folk der holder af mig
...at føle forelskelsens ulidelige sus i hjertet
...at en kryber ind under min hud fordi vedkommende er nysgerrig
...duften af en nyfødt baby, der får mit hjerte til at smelte
...mystikken i en ny opdagelse
...det usikre moment i intimitetens første møde
...fornemmelsen af en nyistandsat lejlighed
...duften af brun sæbe og ajax
...at føle mig tryg
...at have mere tid med min elskede, hvor vi ikke skal så forbandet meget eller se så forbandet mange andre.
Julen...
er jeg jo som bekendt anal tilhænger af, men i år bliver julen en sparejul. Underskuddet har hobet sig op, så det gælder om at være kreativ for små penge - jeg må snart sætte det ind i en projektplan, så jeg ikke rendes over ende af pakkekalender og julegaver. Ungerne skal bl.a. have nyt vinterfesttøj - de kan vel ikke rende rundt i sommerhjole om juletræet - så frem med symaskine og brodertråd.
Køkkenet skal ryddes op - der er seriøst for meget lort pakket ind i det rum. Jeg skal have styr på mine 1000 projekter - det kan ikke blive ved med at gå - der ligger for meget og roder.
ting, der er røget ud:
phd-projekt
dokumentarfilm
ting, der er sat på stand-by på ubegrænset tid:
refugie
renovering af lejlighed
ting, der skal ordnes i de næste par år:
udmugning af hengemte ting
afvikling af bestyrelsespost og indvikling i en anden bestyrelse
udvikling af hjemmeside
ting, der seriøst skal rykkes ved nu:
opstart af bekendts virksomhed
juleforberedelser
økonomi
supplere ungernes vintergarderobe
ting, jeg helst ikke må:
få nye projekter ind af døren
tabe flere penge på filantropiske ting
sige ja til yde min arbejdskraft gratis (alt for ofte)
blive syg
Jeg er blevet beriget
med to vabler på størrelse med 20 kroners mønter på svangen. Vabler der er ildrøde og vædskende, der får mig til at tænke på hvordan jeg nogensinde får sko på i morgen inden jeg går på arbejde. Alt dette blot fordi man ville være en god mor og stå på
rulleskøjter med ungerne.
Resultatet var ingen dans til familiefesten og en humpende bandende kvinde i dag, hvor vi fejrede min smukke datters fødselsdag. Hun bliver 12 og er nu lige så høj som mig men bruger to numre større sko. Alle var matte i sokkerne, men vi fik spist en godt brunch, lagkage, boller og chokolade samt risengrød til aftensmad, præcst som hun ønskede. Desværre havde vi ikke kræfter til sjov og ballade men på fredag vælter 12 store piger ind af døren til pizza, film og overnatning, så mon ikke hun får sin morskab den dag - trøster den ringe mor sig med af dårlig samvittighed.
Jeg har skrevet det gør og gentager det gerne igen - hun behøver ikke blive ældre nu, tiden må gerne stå stille bare for en kort tid, så jeg kan nå at nyde hende i tide.
Min datter synes at være gjort af et helt andet stof end sin mor, hun er i en alder, hvor døden er gået op for hende som en realitet og det gør hende trist og derved gør det hendes mor trist. For pokker hvor ville jeg skære min højre arm af for at fri hende fra sorger i denne verden.
Min elskede Elisabeth - tillykke med de 12 år.
Kær kat har mange navne
Hjemmet er belejret af to katte, der efter 4 uger har ædt sig tykke og fede. Man er hvad man kalder sine katte, så vore har en masse navne
de hedder officielt: Dyt og Båt
bliver kaldt af unger og mor: Coco og Naomi
bliver kaldt af kæresten: Hitler og Stalin
Dyt aka Coco aka Hitler er den ældste, den mindste og grå med hvide sokker
Båt aka Naomi aka Stain er den yngste, den fedeste og sort med få hvide hår på brystet.
De havde øremider og lopper og det kostede 800 kr at fikse. Der røg de indendørshjul til mine rulleskøjter!
Til tider...
...bliver jeg så frytelig angst uden at kunne forklare hvorfor.
Hvorfor?
På trods af min sunde livsplan
ryger jeg stadigt, som snart den eneste
5 års planen er klar!
2004: motion og kondition
2005: stil og skønhed
2006: sang og æstetik
2007: indretning
2008: ånd og følelse
Før I dør af grin over at jeg lægger 5 årsplaner for mig selv, så virker det for mig. For det handler om fokus - og at grundlægge nogle gode vaner. I alt for mange år har jeg gået og tænkt - hvis bare jeg nu kunne...what ever! Men det kan man jo, så længe man får det indopereret i sit liv som nogle gode vaner. Men jeg fandt også ud af, at jeg dør af stress, hvis jeg forsøger at fokusere på alt det jeg gerne vil - så nu tager jeg én ting af gangen og når det så ligger som en god vane i mit liv, så kan jeg skifte fokus til det næste.
Og jeg gør rent faktisk noget ved det - i år har jeg startet på: fitness, yoga og rulleskøjteløb. På den måde er der gledet motion ind i mine vaner 3 gange om ugen og ærlig talt, det var tiltrængt.
Til næste år vil jeg forsøge at gå mere regelmæssigt til frisør - få gode råd af en stilekspert, så jeg køber mere kvalitetstøj og derved eliminere mine mange fejlkøb. Prøve at få en sammenhængende garderobe, så alt mit tøj ikke er sort, hvidt og bourdeaux. Sjovt nok, jeg elsker at købe sko, men hader at købe tøj - det bliver så tilfældigt, hvad jeg slæber hjem.
Jeg vil gerne lære at synge ordentligt og huske at få mere kunst i hverdagen, lære at rydde ud i mine indsamlingsmanier og ikke være så angst for at sige nej tak til det næste junk, jeg får tilbudt. Hvis I vidste, hvad jeg har liggende, fordi det var for godt at sige nej til. Og det hjælper jo ikke at der er gået en god kræmmer tabt i kæresten.
Endelig vil jeg gerne udfordre mig selv ved at konfrontere mig med nogle af de spøgelser der ligger i min underbevidsthed og påvirker mit liv - måske der er en grund til jeg har lagt det til allersidst.
Tadaaahhh....så er den fikset - det tog 10 minutters omtanke, det vil ikke ændre mig som person, men gøre mig til et sundere, roligere menneske med en flottere facade.
Når jeg nu...
ikke kom længere med det redesign af min hjemmeside, så skyldes det nok at min grafiske øje er ca. så talentfuldt som en gammel ost.
Jeg har intet mod at rode med koder og deslignende, men at finde ud af hvilke farver der passer sammen og hvilke kanter der skal være hvor, får mig til at falde i staver over mine cornflaskes og tænke på, hvor syret det ville være og hvilke konsekvenser det ville få, hvis mikrobeverdenen havde evnen til reflektion.
Jeg ville gerne være bedre til alt det visuelle - det kunne være, det smittede af på mit hjem, min tøjstil og ikke mindst mine mange internetsider. Så nu hvor jeg er igang med den store opspiffning af Charlotte - så kan jeg vel lige så godt lægge en femårsplan, der indeholder en forbedring af det visuelle - ikke at jeg vil blive kønnere af det!
Gik der et lys op for dig?
Er du en af de mange, der i går tændte lys i vindueskarmen for gidselofrene, så kommer her en opfordring - følg det op med noget aktivt.
Jeg ved ikke, hvorfor der går inflation i lysene, hver gang noget sørgeligt skal markeres - og på befrielsesdagens vegne, gør det mig lidt trist. Men udover at lyseproducenterne gnider sig i hænderne, mens de masseudsender flere sms'er - så er der en forunderlig selvfed passivitet i handlingen.
Der markeres for alverden, at vi er mennesker med empati og jeg skal heller ikke underkende ægtheden i de følelser, der lægger i vindueskarmlysene, men vil man sikre at en sådan katastrofe ikke kan ske igen, så kræves der handling og ikke stearinlys.
Så når du nu har pustet lyset ud, så vil jeg opfordre dig til at sige ja - sige ja til det næste frivillige stykke arbejde, der passer ind i din overbevisning om, hvordan verden bliver til et bedre sted at leve. Sig ja til raslebøssen, bestyrelsesposten, folkekøkkenet, indsamlingen af strikkehuer eller hvad du nu kan finde på - og nej, du slipper ikke med at lægge 2 kr. for bolcherne på posthuset eller klikke 5 gange på fooddonation.
Det handler om at overvinde passivitetens selvfedhed og HANDLE.
Forskydning - displacement?
Du taler med en koreansk journalist og pludselig er du placeret i
Norge!
Hvad kan man lære af det?