Det bliver interessant at se ...hvordan Rasmus genopfinder sig selv. Jesper sidder nok og bider i puden, mens han håber, Rasmus har bevaret sit arkiv :-)


Nej hov - det bliver endnu mere interessant at se hvor mange følger ham - lemmingeeffekten du ved.


Én ting er sikkert - den dreng kunne godt få et job som eventmager!  ¶ 16:21  0 comments

  Tak for en god fest I var herligt søde og sprøde og jeg havde det rigtigt sjovt og faktisk hjalp det på min sygdom, jeg er næsten appelsinfri her til morgen.


Jeg tror, jeg fik hilst på alle, men har en dårlig samviitghed overfor Esther - dig fik jeg ikke sagt goddag til (eller gjorde jeg?), det må du undskylde.

  ¶ 12:10  0 comments

  Briller til følelserne Jo tættere det kommer, jo mere spærres udsynet.

Jeg har nogle gange spekuleret på dilemmaet mellem det emotionelle og det umenneskelige. Mange antager at de mest uhyrlige forbrydelser bliver foretaget af mennesker uden emotioner, men det er faktisk ikke rigtigt. De mest uhyrlige forbrydelser blive foretaget af mennesker, der lader emotioner spærre for deres udsyn.

Jo flere følelser du har i klemme, jo mere blind bliver du og med følelser, der blokerer for rationalismen, bliver du til et bæst, der formår at retfærdiggøre din uretfærdighed.

Det er ikke uden grund, man kan tale om etikkens optik - en synsjustering, der giver basis for et fælles udsyn.  ¶ 11:26  0 comments

  Wordsworth Three years she grew in sun and shower;
Then Nature said "A lovelier flower
On earth was never sown;
This child I to myself will take;
She shall be mine, and I will make
A lady of my own.


Myself will to my darling be
Both law and impulse: and with me
The girl, in rock and plain,
In earth and heaven, in glade and bower,
Shall feel an overseeing power
To kindle or restrain.


She shall be sportive as the fawn
That wild with glee across the lawn
Or up the mountain springs;
And her's shall be the breathing balm,
And her's the silence and the calm
Of mute insensate things.


The floating clouds their state shall lend
To her; for her the willow bend;
Nor shall she fail to see
Even in the motions of the storm
Grace that shall mould the maiden's form
By silent sympathy.


The stars of midnight shall be dear
To her; and she shall lean her ear
In many a secret place
Where rivulets dance their wayward round,
And beauty born of murmuring sound
Shall pass into her face.


And vital feelings of delight
Shall rear her form to stately height,
Her virgin bosom swell;
Such thoughts to Lucy I will give
While she and I together live
Here in this happy dell."


Thus Nature spake -The work was done -
How soon my Lucy's race was run!
She died, and left to me
This heath, this calm and quiet scene;
The memory of what has been,
And never more will be.


Willian Wordsworth
en af mine yndlingsdigtere...  ¶ 22:17  0 comments

  Så hold da op for helvede... Til tider bliver jeg så ganske træt af andedammen og den danske blogsfære. Hvorfor har vi den ulyksagelige trang til at banke hinanden på plads, med hvad der er rigtigt og forkert?


Livets realitet har ramt os i sidebenene med en nyhed af de værre. Det honereres med adskillige indlæg og også et, der ikke bryder sig om den offentlige føleri men mener sorg og empati er en privatsag.


Så langt så godt - men så er det at helvede bryder løs i andedammen, fordi der gives udtryk for en anden holdning og straks skal det udvikle sig til en debat på laveste fællesnævner.


For de som mener Ole er en spade og bør holde kæft - kan I ikke foregå med et godt eksempel og starte med at holde kæft. For de som mener, at man gerne må lufte sin empati og sorg (mig selv inklusiv) - så gør det dog med alle de tårer og ord der skal til på jeres egne blog og gør som Mona og bed om at ingen kommenterer det.


Jeg mener, at uanset om man er enig eller ej, så skal der være højt nok til loftet til at meninger kan få lov til at komme til udtryk. Af og til føler man sig ramt, men det gavner hverken sorgen, døden eller blogsfæren at vi sidder og bitcher i hver sin kommentarboks over, at nogle tillader sig at have en anden mening om, hvornår noget er privat eller ej.


Og så er der åbent for spank i kommentarboksen!  ¶ 14:36  0 comments

  Kondolence Dette er egentlig ikke det rette medie og for første gang virker blogmediet fattigt og utilstrækkeligt, men da dette medier er kontaktfladen, vil jeg hermed sende mine dybeste kondolence til Frederikke og Ulrik.



  ¶ 23:19  0 comments

  Er der nogen der vil til blogradiofest? Jeg er syg og ligger med feber og fortsætter det i morgen, kan jeg realistisk ikke tage til blogradiofest.


Derfor udlodder jeg min billet til den blogger, der gerne vil til fest, men ikke har fået bestilt en billet endnu. Billetten er betalt og vil være mit lille bidrag til, at festen kan løbe rundt financielt.

Send en mail: charlotte@gullach.dk.
  ¶ 23:05  0 comments

  Jeg tror, jeg har brækket.... noget i min hjerne - omkring rationalitetscentret. Ser det ikke dumt ud at gå rundt med en skinne på hjernen - og hvad med støttekrykker?  ¶ 07:55  0 comments

  Jeg er majet majet træt... af teknik og internet, har de nogensinde overvejet at sætte en advarselslabel på internettet eller blogging a la:


ADVARSEL!
BLOGGING MEDFØRER DYB AFHÆNGIGHED OG ER YDERST SKADELIG FOR DIG OG DINE OMGIVELSER!
INTERNETTEKNOLOGI KAN MEDFØRE VARIGE FRUSTRATIONER, ÅNDENØD OG KRONISK SVIMMELHED!
AFHÆNGIGHED AF INTERNETTET MEDFØRER SLIDGIGT OG EN LANGSOM NEDBRYDNIGN AF DIN REALITETSSANS!


Kan I se, at jeg endnu ikke har løst mit RSS problem - nu tror jeg jeg lader det hvile i 14 dage, jeg har ikke travlt og bloggen løber ingen vegne.


Jeg vil istedet kaste mig over en venindes phd-afhandling, der skal kommenteres og korrekturlæses, skrive mit engelske essay og smide et par danske oveni.  ¶ 08:57  0 comments

  Hjælp mig med mit RSS problem Så skal jeg bruge en del af den tekniske viden, som alle I andre har.

Problem:
Jeg har et domæne hostet på b-one, der ikke understøtter RSS feed (hvad skal man i den forbindelse kigge efter, så man ikke falder i den fælde.


Jeg har installeret wordpress, som jeg er blevet urtroligt glad for, der er et php-blogsoftware.


Problemet er at nu kan jeg ikke sende til blogbot, fordi min RSS ikke kører.


Findes der en løsning, hvor jeg ikke behøver flytte udbyder, kan fixe mit RSS eller sende til blogbot på en anden måde?

Skip det med at hjælpe lillemor over vejen og grib chancen for at hjælpe en damsell i vaskeægte distress her.


Beunderende øjekast og kvidr i stemmen som belønning - og havd vi nu eller kan finde ud af.  ¶ 19:46  0 comments

  Næsten på plads - hvad synes I? Eat my Shorts 2.0.  ¶ 00:19  0 comments

  Jeg roder med Wordpress.


Det bruges der mange timer på da jeg ej er en php nørd, men der er liiige tre ting:
Min blogroll kan ikke importeres
Hvordan sætter man billeder ind i php kode
Hvor retter man bredden på alle kolonnerne


Jeg må vist rode lidt mere!


Men forbred jer på:
At denne blog lukkes
At jeg ikke længere vil hoste DKs længste blogroll
At jeg stadig vil være lige amatøristisk håbløs når det kommer til at det tekniske med anseelsesfald til følge.   ¶ 09:44  0 comments

  Tilbage i andedammen Den står på fordøjelse efter en heftig hjemkomst. Landning søndag nat, på arbejde mandag morgen. Jetlaggen sparkede mig i de små ribben tirsdag og nu sidder jeg med et mylder af tanker, der endnu ikke er struktureret - rig på oplevelse og fattig på fakta.


Jeg er træt - træt i kroppen og træt i sjælen. Jeg ved kun at i dette efterår vil arbejdet stå foran det meste og den sociale side trænger til en pause.  ¶ 22:06  0 comments

  Soul tur-retur For 35 aar siden kom et ukendt barn til Baby City Hospital - skoedesloest navngivet og endnu mere skoedesloest registreret. En alder blev estimeret og en sygeplejerske gav hende sandsyneligvis en tilfaeldig dag som foedselsdag og Young San blev uvilligt foedt for anden gang ind i det Koreanske system.


Jeg gaar i mine gene spor og de er saa udviskede, at jeg ikke engang laengere kan tyde omridset eller retningen - ligesaa udviskede som mine erindringer om mig selv i denne dumpe dyne af varme, der faar sveddraaber til at loebe ned i mine sandaler.


Sprog flyder omkrig mig uden et reelt holdepunkt og jeg afleverer underlige souvenirs fra Danmark til hoejre og venstre med haab om, at bare een kan fortaelle mig lidt om mig selv. Det er et forfaengeligt haab og jeg maa acceptere en dag, at mit biologiske ophav ikke kan findes i dette land lagt fra livet i Norden. Der er mange, der finder et navn, mange der finder en foedselsdag, men jeg er ligesaa blank, som jeg var foer. Jeg ved endnu ikke, om jeg er skuffet.   ¶ 16:18  0 comments

  The sizzle of Seoul Et lille postkort fra steghede Seoul. Varmerekorden er slaet i Korea - 39,5 grad blev det til igaar og jeg er smeltet vaek - men ikke kun pga. varmen. Larmende, forurende, sydende Seoul er ved at krybe ind under huden paa mig sammen med alle historierne om genfundne foraeldre og soegninger uden resultat. Jeg har besluttet mig for, ikke at have en mening om det foer jeg kommer hjem.


I morgen venter en tolk og saa gaar turen til Holt og INKAS, men indtil da staar den paa kunstnermarked i Insaedong og hvis varmen tillader det - Namdamung marked, der saelger sin sjael til dig, du gaar fattig paa pungen men rig paa oplevelser derfra. Er I klar over hvor svaert det er, at prutte omprisen med en lommeregner?


Instantfood er en kustform hernede, saa nu skal der snart indtages et ordentligt koreansk maaltid med Kimchi og hele svineriet - et maaltid, der faar dig til at svede, hvis ikke varmen allerede har bragt de smaa draeber frem paa overlaeben og panden.


Der er gaet knapt et doegn og jeg har allerede moedt flere gamle bekendte samt et par nye til. Ko-Root er de adopteredes guest house, saa her moedes gruppen af adopterede fra hele verden. For smaa 10 dollars faar du en seng, aircondition og morgenmad og varme gensyn med folk du har vaeret paa summerschool med eller moedte til den sidste konference. Saa kan det vist ikke goeres meget bedre og billigere i Seoul.


Foelelserne sidder udenpaa mig og mine venners klaeder, der er ufatteligt mange der soeger svar paa de mange spoergsmaal for tiden og for mange er det foerste gang i Korea - tanken om at man vender tilbage - gentager sit spor blot i en reversibel form, faar nogle til at graede og andre bliver tavse. Det er ikke til at forklare, hvis man ikke selv har fornemmet denne underlige foelselse af at vaere sendt ud, uden en returbillet, for saa 30 aar senere at vende tilbage og se, at man intet genkender af det, man alligevel er en del af. Det er som en komatilstand, du ved du er en del af denne verden, men du forstaar ikke et ord, der siges til dig og kan ikke svare.


Jeg er i et vacuum, naar jeg er i Korea og alligevel ved jeg , det ikke er sidste gang, jeg er her.  ¶ 03:33  0 comments