Ekshibitionistiske kvinder! Er kvindelige bloggere en gang ekshibitionister uden grænser? Hvordan kan det være at kvindelige bloggere skulle være mere ekshibitionistiske end mandlige – er det ikke kun en mandlig kulturel norm, der er ved at være uddateret?


Jeg mener hvad ved I om mig i virkeligheden?


Bevares I har en håndfuld fakta, men seriøst hvad kan I vide, der kan ryste min verden eller berige mig om mig selv? Jeg har alle fakta om, hvad jeg render rundt og laver selv. For sandheden er snarere, at langt de færreste kan vitterligt fortælle mig noget om mig selv, og at ikke engang jeg ved, hvem jeg er, så hver eneste dialog er en konstant omformning af mig selv - berigende til nogle tider og trivielt til andre. Resten er bare antagelser, og det er sjovt nok dem, der har det med at kaste sig op til at være sandheder. At jeg skriver om personlige ting former mig teksligt ikke mere end de, som vælger at skrive om fagrelevante emner. Og hvori ligger kønnets afgørelse om ønsket om udstilling? Alt i alt udfylder vi selv som læsere tomrummet.


Èn antager, jeg er kontaktsyg

Èn anden antager, jeg er bådflygtning

Èn mener, jeg er hans livs udkårne


Og sådan kører karusellen – og alt imens spilder vi energien på antagelser.
  ¶ 00:20  0 comments

  Forladt og alene Gået fra vrede til sorg - Charlotte har forladt mig og jeg står helt alene i verden - en ensom blog uden indhold.


Hun siger hun vil spille bold i parken men ærlig talt, hvad gør jeg nu mit liv ingen mening har?


Fortsættelse følger....  ¶ 14:09  0 comments

  Hun er en finke - er hun! Det er ligestraks sommerferie og Charlotte glæder sig.


Eat my Shorts vil nødtvunget gå tidligere på sommerferie end Charlotte – fordi Charlotte fortæller hun har en del at samle op på – og gider ikke rigtig skrive om, hvorfor bloggermediet er så rygklappende interessant, for så vokser puklen bare – siger hun.


Eat my Shorts ville dog gerne have haft et par leflende indlæg for ikke at blive glemt i mængden, men Charlotte var temmelig ligeglad – hun ville hellere skrive for sig selv og finde frem til bøger hun skulle læse i sommerferien – ærlig talt, synes I det er rimeligt. Her har man levet temmeligt symbiotisk i en rum tid og så svigter finken mig til fordel for et par fri-uger? Hun fortjener at dø i glemslen gør hun.


Til gengæld har Charlotte lovet at poste nogle rigtigt interessante indlæg i efteråret om videndeling, forandring og ledelse. Vi glæder os.
  ¶ 11:30  0 comments

  Jeg når det ikke Jeg når ikke at få nogle til at krydsblogge på min blog, så kan I ikke bare lade somom den her ikke er skrevet af mig?

Den rigtige mig, kan I læse her. Når man nu krydsblogger, så er der en del der jo kan kommentere sig selv - oder was?  ¶ 23:24  0 comments

  Livsstil Hvordan jeg gerne ville have mit hjem:
Enkelt, smukt, luftigt og frem for alt ryddeligt og rent
Hvordan mit hjem virkeligt er:
Håndgranatsagtigt, blandet og frem for alt rodet og konstant lettere støvet


Hvordan jeg gerne ville spise:
Sundt, økologisk og avantgardistisk
Hvordan jeg virkeligt spiser:
Uregelmæssigt, alt og en tippen over til det traditionelle


Hvordan jeg gerne ville klæde mig:
Fiks, frækt og feminint
Hvordan jeg vitterligt klæder mig:
Varmt, praktisk og billigt


Hvordan jeg gerne ville være som menneske:
Åbensindet, kærlig og afholdt
Hvordan jeg vitterligt er som menneske:
Sludrevoren, lattermild og ukendt


Bare rolig, jeg har forlængst indset at man længes efter det man ikke er - så derfor nyder jeg min rodede lille hule, hvor kreativiteten til en hvis grad får lov til at blomstre. Jeg ville gerne prøve at være alle de andre ting, men ærlig talt, så er det ikke tiden værd. Da det ikke falder mig naturligt at lige et dameblad, så vil jeg hellere kysse mine unger og lave en skudefuld mad, de alle gider spise.
Jeg er en tegneserie i hovedet og det smitter af på mit liv, til gengæld er døren altid åben, der er altid plads til en bog og en cd mere, så skidt med at blomsterne dør og gardinerne forbliver ustrøget, jeg er skabt til noget andet end at fremvise et repræsentabelt hjem. Men derfor kan man nu godt blive fristet til at melde sit hjem til et Feng-shui-total-make-over-vi-gør-dit-liv-nemmere-og-lykkeligere-gør-vi-tv program og de må gerne tage mig og kæresten med under armen og give os en tur også.


Gud hved hvad Duus ville sige om vore hjem?  ¶ 21:55  0 comments

  Do the Bart Jeg fik lyst til at se Barts farver i funktion, så lad os se hvor længe det holder. Hvad synes I?  ¶ 21:42  0 comments

  Ulogisk Hvordan kan det være, at når man skal lave rigtig meget, så begynder man at glemme? Og jeg som troede naturen var så viseligt indrettet - så er den bare en luskebuks.


Jeg glemte at bekræfte et møde med Holt Adoption i August i Seoul. Under alle omstændigheder ser det ud til at både INKAS og Holt har givet fortabt. Forældrene vil ikke findes. Rykkermails er sendt.


Jeg tæller dage ned nu - der er 9 arbejdsdage til det nye job starter. Det bliver stort!


  ¶ 23:42  0 comments

  Har man en blog for at blive set? Nu har jeg flere gange stødt på idéen om, at man kun har en blog for at blive set. Det er altid kodet sammen med en lettere nedladende holdning, fordi vi må jo endelig ikke blive set i lille Danmark. Naahaaj, vi skal skutte os i andedammen og ikke flyve højere end vingerne bær' (Lille Palle burde bures inde på livstid for den sang).


Ja, jeg har en blog for at blive SET- eller rettere HØRT, selvfølgelig har jeg det. Ellers kunne jeg blot sætte mig ned og tale med mig selv ind i væggen (det sker nu også til tider). Jeg sidder i en humanitær organisations bestyrelse for at GØRE en forskel, og jeg deltager i flere interviews og publicerer artikler for at TALE en sag. Og ærlig talt så kan jeg ikke se, at det at have en blog for at blive set/hørt eller lagt mærke til skulle være en så forfærdelig ting. Det er praktisk talt det eneste (næsten) reelle demokratiske jeg finder på nettet - det at alle kan tale en eller anden perifær sag, blive set, hørt eller sniffet af (næsten) alle.


Det findes en zillion hjemmesider på nettet af mere eller mindre lødig karakter, og de er alle lagt for at blive set. Skulle bloggere så være så forfærdeligt anderledes? Den vrængende tone er typisk brugt, når det konstateres at en eller anden har en mere populær blog, skriver flere kommentarer eller blot er uenig, så udråbes det straks til at vedkommende har en sygelig trang til at blive set, hørt eller noget andet "du er en prut" agtigt. For pokker skulle da bruge tid på at skrive, hvis ikke andre skulle se det. For pokker skulle da lægge kommentater hos andre, hvis det ikke var fordi man gerne ville i dialog og SES!


Gu vil bloggere ses, og nogle bliver set mere end andre. Jeg bilder mig selv ind, at det skyldes de enten er dygtigere til et eller andet, appellerer bredere eller blot og bart har mere (sex)appeal. Og det er ikke så forskelligt som fra den virkelige verden. Men paradokset er, at fordi vi bevæger os ind i en zone, hvor alle med internetadgang kan deltage, så må nogle ikke være bedre end andre - nogle må ikke ses mere end andre. Herre Jemini...til bloggere, kommentarfreaks og anonyme kvartalsbloggere - lev i fred, gør som I lyster, kværuler endeligt og lad for guds skyld være med at bukke under for kravet om dukkede nakker og ensformig opførsel. Så længe man ikke forventer alle svarer...


Jeg får til tider sådan en lyst til på bedste Martin Striid-agtig måde at råbe PIK!   ¶ 22:52  0 comments

  Kommunikation er en dejlig ting At kommunikerer er svært - meget svært, men strammer man røvbalderne, så kan det løse en del ting.


En samtale med ex'en løste en del ting og vi ser frem mod lysere og nemmere tider. Ungerne vil få ro, stabilitet og god kontakt med begge parter og mon så ikke det vil gå sin vanlige rolige gang.


Jeg skal have to små katte til august, for min kæreste vil ikke have flere børn. Det bliver nuslet til døde, gør de.


Letsindig tror, at jeg føler mig super vigtig i mit job og blot på snedig vis manipulerer rundt i en pæn stiv karrierefremgang - *bååååt* mit arbejdsliv har været lige så broget som 5 landes flag tilsammen og det er ikke just planlægning eller kloge valg, der har præget den. Jeg er gået efter, hvad jeg synes så sjovt ud, og hvad jeg havde lyst til i nuet. En del uddannelser har hjulpet mig på vej, men primært har jeg været så svineheldig at folk har ansat mig, fordi de kunne lide mig. Meget af det har været rent tilfældigheder. Det er som oftest gået godt. Og nej, jeg er ikke blevet bestrået med dyre udenlandsrejser, fordi jeg var uundværlig eller vigtig, jeg er som oftes sendt afsted for at udføre benhårdt arbejde - meget få arbejdsgivere sender medarbejdere afsted, for at deres vigtighedsfaktor kan stige.


Mit liv er hverken værre eller bedre end så manges andres. Det er blot fyldt op med mig og derfor belemrer jeg jer med detaljerne her. Jeg er hverken er mere lykkelig, succesfuld eller smukkere end andre, men det er mit liv og dette er min blog - voila, indhold er skabt. Jeg er ikke ked af at være den, jeg er, ligesåvel som jeg ofte forsøger at se ting fra mange sider, men skal man skrive skrifter, der tager forbehold for alle ting, bevæger man sig ikke ud af døren. Derfor vælter denne blog over med ensidige, bombastiske udtalelser, der om end ikke andet forhåbentlig vækker til eftertanke og slår et slag i bolledejen. For kommunikationen på denne blog er bevidst valgt at være mit Speakers Corner og mine lyttere er lige så imaginære, som jeg selv er.


Jeg fik sovet, havregrøden er væk og al ting ser meget bedre ud i mono.  ¶ 22:07  0 comments

  Træt af sig selv Kender I det, med at man er træt af sig selv og bare gerne vil undslippe sig selv. Det er en følelse, der til tider stiger op i mig med usvigelig sikkerhed og lige så sikkert er det, at man aldrig kan undslippe sig selv. Jeg plejer at gå i seng og sove, når den slags følelser baner sig vej op i mig.



Kunne man tage ferie fra sig selv er jeg sikker på at det rejsebureau, der tilbyder denne service lynhurtigt ville blive særdeles velhavende.



Jeg har været en tur i London og det var rigtig dejligt. Jobbet havde gavmildt stillet rejse og hotel til rådighed, så det var 5 dages besøg, hvor jeg både var på Tate, National Gallery, Harrods, Speakers Corner samt kørte rundt i en turistbus og så hele Londons indre by. Jeg kan varmt anbefale turistbussen. Har man aldrig været i London før, så er man sikker på meget trætte fødder og en ufattelig masse tid i The Underground. For små 17£ kan man i et døgn køre rundt så meget man lyster og hoppe af ved de seværdigheder, man ønsker. Samtidig får man en guide, der fortæller én om alle de historiske detaljer, man lige havde misset i guidebogen. Det var alle pengene værd på trods af et lettere hedeslag (jaja, 29 grader havde min krop ikke vænnet sig helt til endnu). Alt i alt klarede jeg turen for 250£ og så havde jeg endda en del gaver med hjem til ungerne.



Men London var jo ikke en ferie væk fra mig selv, jeg slæbte mig selv med. Jeg ville gerne være en anden bare for en uge. Faktisk kunne jeg godt tænke mig at være en mand, da jeg altid har lidt af en mindre penismisundelse, der ville fuldende Freuds værker og ændre menneskehedens historie.



Men da jeg ikke kan holde ferie fra mig selv, så slæbte jeg rundt på resterne af mig selv og den del af mig ønskede heller ikke at være sammen med mig. Måske jeg bare skulle se at få en hel nats søvn – jeg ser dobbelt og min hjerne minder om havregrød.


Samtale fremmer forståelsen, så en tiltrængt samtale med ex-partneren satte tingene i et nyt og gavnligt lys. Lysten til at transmogriffe ham forsvandt næsten.  ¶ 00:06  0 comments

  Mit liv er en kommentar Så kommer frisk fra fadet mine egne kommententater til mig selv...jeg har nemlig ikke tid til andet pt.
Kommentar: Charlotte din nar, det er sgu da dig selv der planlægger dit liv!


Det er endeligt gået i opfyldelse, jeg har fået mit drømmejob og nu er det officielt. Jeg er superlykkelig og fatter stadig ikke helt, det er mig med hjørnekontoret og de store muligheder. Jeg skal lede Gigtforeningens videncentrum og implementere de videnforandringer, der er indskrevet i deres vision. Jeg glæder mig som et lille barn til den 1. juli.
Kommentar: Charlotte, din heldige kartoffel - hvem bestak du i processen?


Jeg ved godt, der er så mange velmenende råd omkrig det at samtale med ex-partneren og tro mig jeg prøver sgu hver eneste dag. Jeg ved også der er to sider af samme sag og verden er kompleks - men ind imellem har jeg sgu bare lyst til at transmogriffe ham om til en tissemyre.
Kommentar: Så længe du kan se dig selv i spejlet næste dag!


Blogradio gik i luften, lidt indforstået men en god times underholdning. Jeg kan kun konstatere at jeg synes dælme det er svært at blogge. Der er altså lange perioder hvor der ikke sker det store, hvor reflektionerne ikke falder som perler på en snor og ærlig talt - der er en grund til jeg ikke ernærer mig som forfatter!
Kommentar: Tudefjæs!


Skal betale 10.000 kr tilbage i skat - sig mig kan man plukke håret af en skaldet? Bilen lydpotte er ved at ryge, ungerne skal have sommertøj og jeg har en uoverskuelig gæld. Hvordan kan jeg lavtlønnede hårdarbejdende brødfattige akademiker skulle betale en så overvældende sum tilbage - nogle gode råd?
Kommentar: Kunsten at udskyde ting er guddommelig.  ¶ 17:26  0 comments

  Turen går til... London. Da jeg nu har blogget om en af de mindre heldige ting i mit liv, så skal I da også have en af de gode. Eat my Shorts holder en lille ferie, sådan helt for mig selv uden børn og mand. Tro det eller ej jeg har aldrig været i London, så nu skal de korte ben slides ned til 10 cm. når jeg skal besøge gode museer, vandre langs Themsen og over broerne samt se en del til de ufatteligt mange butikker og markeder. Kunsten er at få en god tur ud af det og bruge et minimum af penge, så kun et par sko til datteren og ingen til mor her.


Jeg går glip af Danmarkspremieren på Blogradio, men satser på man kan lytte til deres program retrospektivt.


Vi ses på onsdag - nååh nej, det bliver sikkert først senere, da resten af ugen er booket ud med al det jeg har udskudt grundet...alt mulig andet. Ufatteligt som man kan stå i vejen for sig selv.  ¶ 23:00  0 comments

  Respekt, min bare... Respekt er sådan et dejligt tvetydigt ord, som kan hensætte blæren i lettere overophedet tilstand på det seneste her i hjemmet. På den ene side står børnenes far og mener jeg er verdens dummeste mest griske svin og på den anden side står jeg og mener han er det mest respektløse jubelfjols, der kan gå på to ben med en stor forkælet sut i munden. Og sådan er kampen nu indledt i 3 runder om børnene og deres velfærd. Begge nærer de samme mistanker til hinanden og begge har de masser af krudt i kanonen og begge mener vi sikkert, at vi selv er de rene helgener.



Jeg spekulerer på om ungerne kan holde til at være kanonføde og om de tager skade af at blive proppet direkte ned i løbet og fyret af – for i mine øjne så er det det der sker fra den anden side – faktisk er jeg ved at nå til det punkt, hvor jeg slet ikke er så sikker på, at det at være en pæn person, der prøver at indgå i dialog for børnenes skyld kan betale sig overhovedet. Jeg synes det straffer sig, at have gået med til alverdens underlige aftaler for at opretholde en god tone og en pæn stemning.



Mit råd til alle kvinder der skal skilles, hvis der er børn involveret – gå for guds skyld efter det hele. Skid hul i pænhed og gode intentioner, ingen lige deling og ingen eftergivenhed - få forældremyndigheden, børnepengene og samkvem fastsat fra dag 1. Det andet straffer sig i det lange løb –desværre.


Jeg er simpelthen nået dertil, hvor jeg ikke gider mere – slut prut finale! Jeg gider ikke tørre op efter min ex-mands legen far med stort F. Jeg gider ikke vaske børn, tøj, jakker og hår hver gang børnene kommer over til mig, fordi han ikke kan finde ud af at holde dem rene. Jeg gider ikke holde øje med om de nu kommer til fest, fødselsdag og udflugter, fordi han ikke kan overskue at holde en kalender, jeg gider ikek forsøge at lappe, når han ikke holder sine løfter og jeg gider ikke stille op og lade mig svine til, fordi han ikke kan lide at høre at børnenes negle, hår og tænder skal børstes, klippes og trimmes og madpakker smøres. Og jeg gider slet ikke blive svinet, til fordi jeg har principper og vægter mine børns velfærd anderledes end han.



Det værste er, at vi er sådan nogle pæne mennesker begge to, at svineriet altid er sublimt, stille og via e-mail, at hadet er civiliseret, fordækt og altid i barnets bedste, at ordene altid kan drejes, vendes og vrides, så de fremstår som det modsatte af det, de var ment som. At vi er begavede, velfunderede og nydelige nok til at køre denne krig i årevis, mens vi bilder omverden ind, at vi skam både er sunde, fornuftige og voksne. Gu er vi ej, vi er 5 år begge to og det handler om simpel overlevelse, slå først eller få en skovl i hovedet.



Ondskaben er ikke grusomhed – ondskaben er småborgerlig pænhed.


  ¶ 18:35  0 comments

  Lam i roen Jeg er lam i roen for tiden. Af en eller anden grund sker der så meget at jeg ikke kan skrive om det. Det er dømt nøl på højrefløjen og venstre wing ligger brak.


Jeg er ganske enkelt blevet lidt træt. Ikke fordi der ikke sker store ting og sager, men jeg er en vægelsindet dame, der synes at det med vaner aldrig har ligget særligt godt til mig. Af samme grund kaster jeg mig gerne ind i nye og spændende ting, men det har det med at ende med en underlig em af, at det ikke ændrer de store ting og sager. Så lidt stille vil tonerne lyde fra den Gullachske front.


Indenfor de næste to måneder skal jeg:
1. Tale med en advokat
2. Starte på en nye og spændende arbejdsepoke i mit liv
3. Fixe økonomien og alle dens hængepartier
4. Melde mig ud af et netværk
5. Holde en fest for 20 mennesker jeg ikke kender
6. Forberede oplæg til andet netværk
7. Se at få sving i et Frankenstein uhyre af et manuskript, der ligger og gisper efter liv
8. Pleje et internetsite, der skal udvikles
9. Få kigget på min egen hjemmeside
10. En tur til London
11. En tur til Jylland
12. I sommerhus med en gruppe mødre og børn
13. En tur til Korea
14. Finde de forældre
15. Finde en afløser til min bestyrelsespost - jeg orker ikke mere
16. Se på to kattekillinger og vurdere om de skal ind i mit liv
17. Sende datteren på koloni
18. Til tandlæge - ydrk
19. Få set mine resterende venner
20. Skrive lidt mere....


Jeg tror bare, jeg vil gå i seng og lukke øjnene, så er det måske gået væk i morgen?
  ¶ 20:32  0 comments