EAT MY SHORTS 1.0
26.4.04
  Ræven bag slipset
Jeg deltog for første gang i aften i et nyt netværk om arbejdsglæde og forandringsledelse, takket være Alexander og det var rent faktisk rigtig rigtig godt. Nu sidder jeg med en masse inspiration og overvejer, hvordan jeg kan bruge det videre i mit arbejdsliv. Tak til et bundt spændende mennesker.


Nu skal jeg forberede et oplæg om kernekompetencer.


Jeg vil gerne unde andre at kunne deltage i så givtige ting - nu mangler jeg kun at døgnet har 26 timer.
 
25.4.04
  Foråret er kommet
Som den rene bybo jeg er, har jeg en grim betongård. Men hvert år angriber vi den med bonderomantik og en svag fornemmelse af jord under neglene. Så nu er potterne sat ud for i år og der er sået timian og lavendel. I næste uge skal der hentes plantekasser og så skal tomater, majs og persille såes i de dertilindrettede plantesække.


Planteskolerne lever højt af byboernes inkarnerede kamp for at være bare lidt landlige - selv nyder jeg grillafterne i min beskidte baggård og vedkender mig en fuldstændig absurd trang til at skabe en have midt på en stenbro. Vi er godt tossede.
 
  G-mail
Jeg har fået en gmail konto: gullach@gmail.com
 
24.4.04
  Bart
Jeg kan identificere mig med Bart Simpson - han er gul - jeg er gul, han har en rund lille røv - jeg har en rund lille røv, han har en syg humor - jeg har en syg humor, han spiser absurd - jeg spiser absurd - og sådan kunne jeg fortsætte!
Så nu pryder han min weblog - enjoy.
 
  Vi formerer os
Som rent tidsfordriv fand jeg ud af der findes:


et band, der hedder Eat my Shorts, faktisk er der flere af dem
en artikel der hedder Eat my Shorts om bomuldsædende bakterier
en .com der hedder Eat my shorts, der er ren porno
en snack der hedder Eat my shorts inspireret af The Simpsons
en poster, der hedder Eat my Shorts, med Bart Simpson
en kortfilm, der hedder Eat my Shorts, hvor første del kan hentes på nettet
en goggleforklaring på Eat my Shorts - øhhh
et teaterprogram kaldet Eat my Shorts, bestående af en række teaterstykker


Jeg tror, jeg må finde mig et nyt navn....
 
20.4.04
  Kæledyr.
Jeg sidder her med dårlig mave af en ganske anden årsag – pokkers natur og burde ligge i min seng og ynke mig selv over mit svagelige helbred. Men morgenens nyhedshunger skabte dette indlæg.


Hende havde én kanin der hed Junior. Many har en biologilæreruddannelse og et realistisk sind. Og så kolliderede meningerne – grundlæggende mellem de som kondolerede og den som pelsede.


Når man blogger et indlæg, så har man valgt at dele sine oplevelser med nettet og derved åbnet op for andres meninger. Det forunderlige ved bloggens kommentarstreng er at det samme ofte udvikler sig. Først kommer de som læser bloggen udfra sympati og siger ofte ”vi forstår dig” (og det er for så vidt ganske logisk). Så kommer de som absolut er uenige og endeligt kommer den personlige fnidder.


Jeg er så indbildsk at tro, at det var mig der blev kaldt hyklerisk af den kære Ole selvom det måske slet ikke er det han mener (men det satte gang i dette indlæg, så Ole jeg tager dig til indtægt for en mening, du måske ikke mente sådan) – eller noget nær hyklerisk, fordi jeg satte mig mellem to stole. For hvor forunderligt det kan lyde for nogle, så kan jeg sympatisere med begge ”grupper”. Se min far var biologi- og geografilærer og stod ikke ulig many ofte på øretævernes holdeplads, hvorimod min mor var en ubehjælpelig romantiker, der slæbte ethvert herreløst dyr hjem og gav dem al sin kærlighed. At de begge indevordes havde store modsatrettede følelser indbygget, gjorde det ikke nemmere, Min far var katolik men skrev ikke destro mindre en lærebog om evolution og min mor var romantiker men gav aldrig mit far et kys.


Men for at vende tilbage til kæledyrene! Nogle vælger at sige at et dyr er et dyr og man derfor ikke kan eller bør personificere det i en menneskelig kontekst. Andre kan ikke lade være med at personificere det og knytter endsige meget tætte personlige følelser til dyret. Jeg selv tudede mine øjne ud hver gang et af mine kæledyr døde og sørgede i længere tid over tabet – om det var ud fra egoistiske årsager, skal jeg ikke sige, men det hindrede mig ikke i at anskaffe nye over tid.


Og ja, jeg kan sympatisere med begge dele, for hvad enten man har valgt det ene eller det andet ståsted, så kan jeg sympatisere med sorgen over tabet – ikke fordi det er mit tab, men fordi det er en menneskelig følelse der er reel. Samtidig kan jeg også sympatisere med den kradse realistiske snusfornuft, der slet ikke kan følge koret af kondolencer. Det der ærgrer mig er, at der af nogle sættes et krav til, at ens holdninger skal tage parti for personer - for ikke at få sat prædikatet hyklerisk på mig. Hvis det er så, ja så er jeg gudfadermig hyklerisk – hyklerisk nok til at indbilde mig, at det behøver man ikke, hvis man blot tænker sig en lille smule om.


At hende havde en kanin, der hed junior der blev begravet under et blommetræ – er en ganske enkel handling, der er ganske enkelt forståelig og følelsesmæssigt appellerer den til de fleste.


At many vælger at perspektivere det forunderlige i at vi har personificeret dyr er mere kompliceret – meget modigt i mine øjne og absolut ikke forståeligt for mange.


At jeg vælger at kunne forstå og forholde mig til begge dele – er ganske forunderligt situationen i denne sag og hyklerisk for Ole. Men jeg kunne tage fejl.


Bortset fra det så vil jeg da lige nævne eksemplet på bloggings magt, for aldrig har en lille kanin fået så mange kondolencer - jeg tror end ikke Dronningens gravhund opnåede den ære.
 
18.4.04
  Betydning af design
Kan et design ændre den måde man skriver på? Jeg er lige ved at tro det, for efter implementeringen, har jeg udelukkende skrevet korte "pladder"indlæg. Hvis det er så, er der så nogen der kunne designe en template til mig, der mindsker stavefejl?
 
  Verdens længste....hjerneblødning
Jeg har nu opdateret min blogroll, så alle de "døde" links er forsvundet. Grundet successen med smartlog, blogroller jeg fra nu af kun de nye blogs, der har postet mindst tre indlæg. Det er simpelthent for kedeligt, at skulle fjerne alle de, der ikke rigtig gad alligevel.


Gud ved om man kan få nye bloggere til at underskrive en fortrolighedserklæring om, de vil blogge i mindst ½ år, før de nedlægger den igen. Det sparer mig for mange kliks :-)
 
17.4.04
  Vis hvem du er - nu med bøger
1. Grab the nearest book.
2. Open the book to page 23.
3. Find the fifth sentence.
4. Post the text of the sentence in your journal along with these instructions.


"En del af den forvirring og fejlfortolkning, der ofte opstår i kølvandet på ny ernæringsviden, kunne undgås, hvis der var lidts tørre kendskab til forskellen mellem videnskabelige fakta og personlige meninger/teorier."


Forstå din vægt - og hvad den betyder for dit liv og din sundhed, Gitte Klausen


Den skal læses i arbejdssammenhæng.
 
  Barcelona-blues
Min veninde Annette i Barcelona har fødselsdag og jeg savner hende. Så der skal lyde et offentligt tillykke herfra og så håber jeg snart at høre fra dig - jeg kan ikke få fat i dig.
 
16.4.04
  Genopfrisket design
Tak til denne mand, for et mere læsevenligt design!
 
15.4.04
 
Ordsalat


Problemet er nok også, at dele af den danske elite har - eller har haft - tradition for at dække sig bag en facade af akademiske værdighed. [...] Fogh-regeringens ofte ekstreme dobbeltspil = vi siger et og gør noget andet - har da også bragt flere gode folk på banen med berigtigende indlæg. - Jeg kan godt li Charlottes afsnit om danskernes manglende stolthed over, at et lille land som vores formår at producere en elite. Uden den anerkendelse bliver kontrasten mellem viden-kulturen og almenhedens hang til dyrkelse af »det almindelige« for skurrende.


Jørgen Falck har kommenteret min elitepost – og han er krads. Det er jeg glad for, for kvalificeret modspil kan man ikke få for nok af – det er den slags der hindre man bliver Seidenfadensk ”selvfed” (fedt udtryk – det klistrer til min hjerne)


Jeg er en skurekone – forstået på den måde, at når jeg bliver opildnet, så skriver jeg harmdirrende løs i 10 minutter, for derefter at poste gøjemøget og så vende tilbage senere. Så er jeg samtidig selvretfærdig, hvilket betyder at jeg nægter at ændre det gøjemøg, jeg nu har skrevet og postet – hvorfor andre kan kåsere over min sort-hvide verden og er velkommen til at spanke løs.


Men jeg kender godt alle nuancerne, forbeholdene og overvejelserne, men forunderligt nok er de ikke så sjove at skrive om. Det er så befriende, at selv som man er et forholdsvis intelligent væsen, kan få lov til at skrive på en bølge af sort/hvide betragtninger. Var jeg mere nuanceret i min skrift, ville jeg nok tage mig sammen en dag og skrive en bog. Min blog er mit vindue, dvs. At vælger jeg en dag, at have snavsede ruder, så jeg kun kan se ud af et lille bitte hjørne, så er det det, der sker. I må leve med harmdirrende kradse skurrende indlæg, der højtråbende udbasunerer mine meninger – men I må også gerne slå mig i hovedet, hvis disse meninger bliver for fordummende at høre på eller har en uheldig virkning.


Ord er ikke kun til flødeskum, de skal svinge og sætte tanker i gang, de skal bløde, lide og skabe meninger. Der er for megen udenomssnak og ”det synes jeg også” salat – ord skal være sværd såvel som handske. De skal skærpe såvel som række hånden ud. Og så blot for at kommentere til Falcks ”facade af akademisk værdighed” – så mener jeg, at den som ikke går ydmygt til sit fag og indser at elite, intellektuel, læge, politiker eller hvad vi nu ønsker at besmykke os med i livet, blot er en titel, der ikke kvalificerer dig som menneske, ja de risikerer at betale den største pris af alle, nemlig at erkende de har levet på en livsløgn.


Og så skal jeg nok holde kæft om eliten.

 
12.4.04
  Hjælp mig lige her - hva?
Perma Link

HJÆÆÆLP!


Jeg fatter ikke en bønne og jeg vil så gerne gøre denne mand glad.


Hvor placerer jeg denne kode: [a name="[$BlogItemNumber$]"][/a] - og fortæl mig det nu i babysprog. Jeg har forsøgt at placere den i templaten uden held - jeg har forsøgt at placere den i selve postningen - uden held - hvor pokker skal den hen?


Den anden kode [a href="[$BlogItemPermalinkURL$]" title="permanent link"]#[/a] har jeg da sådan ca. fået placeret samt fået indstillet arkivet til at vise den rette sti - men hvordan pokker placerer man den øverste - så den automatisk genererede nummer refererer til den enkelte postning?


Come on guys and gals...en enestående chance for at hjælpe en skurekasse i havsnød...eller sagt med andre ord en Damsell in distress.
 
 
Eliten


Mona Andersen spørger om det er ok at være elitær og mener at især humaniora og samfundsvidenskaberne skyder over målet, når de påberåber sig at tilhøre en elite. Åbenbart er det ok at være elitær, når det glæder sportspræstationer, der kan måles og vejes - hvor alle andres brug er en trodshandling. Mona ville gerne have en uddybning, så den får hun her og jeg får sikkert øreren i maskinen. Men nu skal der protesteres.


Det mener jeg ganske simpelt er noget forvrøvlet sludder. Danmark har gennem 70'erne dannet præcedens for en frytelig angst for at hævde at noget er bedre end andre - især på det intellektuelle område. Der er blevet peget på dem og vrænget, at de enten var "finkulturelle" eller "elitære". Skældsord, der i dag har lukket for en udvikling af seriøs forskning og opblomstringen af den herlige "jantelov". Og det var ganske berettiget at gøre op med professorvældet og åbne universiteterne - men venstrefløjen voksede sig selvfed (tak Kim Møller)...og ikke en skid elitære.


Jeg mener alvorligt, der er for lidt elite i Danmark og at vi derfor er dømt til at sygne hen i andedammens morads af middelmådig diskussion og forplumrede vande. Viden er undervurderet, og her mener jeg den viden, der kræver tankearbejde på et højere plan og ikke den, vi alle kan læse os til i en bog. Jeg mener, eliten er med til at højne et niveau, udvikle menneskeheden (og nej de gør det ikke alene men er ofte oppebærer for nye udviklinger kan ske) og at der er klare distinktioner - hvor man uden tivivl kan hævde at noget eller nogen er bedre end andet. Skabes der forskning, hvadenten det er på humaniora, samfundsvidenskaberne eller andre dele af videnskaberne, der vækker genklang internationalt - så mener jeg vi skal understøtte forskereliten og sikre at de rette midler findes. Og ja vi kan godt tilnød samstille elite med professionel


Har vi store sportsmænd og kvinder, der opnår internationale resultater, så mener jeg vi skal støtte en sportelite, der kan underholde på et højt plan - og jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg mener en sports-elite i forhold til den forsker-elite bør have en langt lavere prioriteret.


Jeg skrev i Mona Andersens kommentar, at angsten for det elitære er en udstilling af vores egne mindreværdskomplekser. For når det elitære kædes sammen med negativiteter - som "de tror sig bedre", finder jeg det handler om en smålig angst for at anerkende andres viden og resultater. Og pludseligt bliver der så lavt til himlen i lille Danmark.


At have en elite betyder ikke omstyrtning af demokrati - vi har jo stadigt et land, hvor skolelærer og mekanikere kan komme i folketinget - og gud ske tak og lov for det. At have en elite betyder heller ikke at vi omstyrter almene menneskelig anstændighed, nægter de svage hjælp eller mener at mennesket ikke fundamentalt har lige rettigheder. Så jeg må spørge hvor denne angst stammer fra, hvis det ikke er en småfornærmet vrængen af, at man ikke selv føler man tilhører en elite og at der derfor heller ikke skal eksistere en. Undertrykkelse kan antage mange former og viden, forskning og retten til at tjene penge er noge af de områder, som har været undertrykt rigtig længe. Hvorfor pokker ikke være stolt over at et land som Danmark, kan og bør producere en elite - det er da paradoksalt at vi kun kan finde ud af at hylde kvinder, der spille håndbold og mænd der sparker til en bold eller slår til en død fugl med et net af kattetarme. At store forfattere eller kunstnere først kan anerkendes, når de er døde af sult. Angsten for eliten forarmer dette land åndeligt og kulturelt.


I den periode hvor frihed, lighed og broderskab flød ind over Danmark som ideologi skal man ikke tage fejl, der voksede en anden elite frem, nemlig den økonomiske magt middelklassen havde - og de var en elite fordi denne gruppe var bedre til at småspare end alle andre grupper. Og det var godt og rigtigt, fordi det i bund og grund financierede det velfærdssystem vi har i dag. Eliten har det nemlig med at poppe op udtrykt i forskellige former.


Jeg bliver så træt, når jeg endnu engang kan mærke der trykkes nedaf og at man ikke er i stand til at se ud over en forankret ideologi. Om nogen bruger begrebet i trods er - når alt kommer til alt - flueknepperi - men når flueknepperiet hindrer store ting i at ske, ja så visner mit smil en anelse i en træt grimasse. For min skyld må gud og hvermand starte deres egen elite, hvis de finder det morsomt - det vigtige for mig er om vi har en som minimum på hele pestel-modellen; dvs. politisk, økonomisk, videnskabeligt, kulturelt og lovmæsssigt.


Og det her handler ikke om højrefløjsanskuelser - det handler i mine øjne om ganske upolitisk at lade være med at undertrykke - de der er skabt til noget stort. At lade være med i ligehdens navn at fjerne mulighederne for udvikling til alles bedste - at tro på at udvikling er en god ting og ikke være angst for at erkende, at der findes mennesker, der har visioner og hoveder bedre skruet på end jeg - og at de sikkert kan finde ud af at bruge det fornuftigt. Eliten består ikke af den samlede gruppe dagbladsanmeldere, der bedømmer til højre og venstre om dette og hint - og ofte har jeg en nagende mistanke om at de fleste kæder anmelderskaren sammen med begrebet elite og derved ikke ser skoven for bar træer.


Det er IKKE ensbetydende med, man skal holde op med at stille kritiske spørgsmål, så længe de er valide og har lidt substans. Og oh yes baby - spank mig for denne omgang ordsalat, men jeg bliver sgu så træt - og så tilhører jeg ikke engang eliten.
 
 
Normalt...

så hader jeg alle de hersens test om hvem du er - doh - det er alligevel så uendeligt nemt at ramme det resultat man ønsker sig.


Men det er påske og i skal ikke snydes for påskeharen, så når Jokke kan, så kan jeg også, som den copycat jeg er.


Her er den påskehare, der delte æg ud hos os:

cute but psycho
you are the cute but psycho happy bunny. You
adorable, but a little out there. It's alright,
you might not have it all, but there are worse


which happy bunny are you?
brought to you by Quizilla


Det må være godt nok!
 
 
Påske


Egentlig er påsken et underligt sammensurium af kristne og ukristelige skikke. Som de ægte danskere vi er, har vi formået at vende den fra en af de største højtider - kristus korsfæstelse til en gang chokoladeæg og frokoster. Ligesom den kommende pinse, der i dag mest handler om en gevaldig brandert til den lyse morgen og ikke om genopstandelse.


Alligevel har påsken her været en dejlig omgang. Påskeharen var på besøg (og ja vi har også julemanden og tandfeen - nå, det står ikke til diskussion) og smed små vers og æg i hele lejligheden. Resultat 3 sukkerhøje glade børn der ikke gad spise de rigtige kogte æg på trods af at jeg havde malet glade ansigter på dem.


Påsken har budt på mange gåture og en rask lille forkølelse til min elskede og jeg, så nu sidder vi og snifter begge to og er lidt matte i sokkerne. Jeg overvejer at se The Passion of Christ istedet for at gå til messe - ukristielig som jeg er blevet. Jeg har altid interesseret mig for, hvordan Jesus bliver afbilledet i tidsånden - og det er vel ikke unaturligt at få en opdateret gang Jesus voldsporno - nu mangler vi bare den skjulte kærlighedshistorie til Maria Magdalena i en rigtig SM-fortolkning.


Som tiden går må jeg smerteligt erkende min svigtende kristelighed - jeg taler stadig med Gud, men går aldrig i kirken længere. Påskemessen er ellers meget smuk, men jeg er med tiden blevet en krakilsk tvivler på den etablerede tro, så jeg vælger at tage dialogen direkte. Den er ikke uproblematisk, for ofte taler jeg med Gud, når jeg ganske egoistisk vil opnå noget, for derefter skamfuldt at erkende jeg har bedt om ussel mammon. Jeg er ikke så sikker på min dialog er synderlig tovejs-agtig og det bliver jeg sikkert spanket for på den yderste dag. Men jeg har indstillet mig på et par hundrede år i skærsilden, og mens jeg skriver dette ryger der sikkert et par hundre på mere.


Kunne det ikke være spøjst at man på sin dødsdag finder sig selv på vej i helvedes forgård, mens en af de små røde djævle grinende siger: "Sorry, but the jews where right!". Ups kan du sige 600 år i skræsilden, Charlotte. Gud ved om det var nemmere, hvis mine forældre havde været ateister?
 
7.4.04
 
Omstændeligt

PhpNuke er edderbroderemig en omstændelig omgang, hvis du blot, som jeg, ønsker en nem og intuitiv brugergrænseflade til at vedligeholde og opdatere din hjemmeside.


Jeg kan forudse det bliver et helvede - og så har jeg ikke engang fundet ud af at skifte alle de grimme gifs ud der bruges.


Hvorfor f..... skal det være så besværligt? Jeg vil bare have en nem måde at lægge nye tekster ind på og kunne ændre udseende hvis jeg er i humør til det.


*Suk* godt jeg ikke skal leve af det her, så blev jeg hurtigt fattig. Skod...system...design...10 tommelfingre...uvidenhed...utålmodighed...tumpe!
 
 
Domænehaj


Inspireret af sidste nye - jeg-udstiller-mit-cyberliv-gør-jeg blandt bloggerne, følger jeg op som den ægte linselus, jeg er. Jeg gør mig ingen ambitioner om at være en domænehaj, for hver gang jeg køber et domæne føler jeg en underlig forpligtigelse til at losse noget ind på det.
Men det er alligevel blevet til et par stykker:


Gullach.dk - der testes PhpNuke
Gullach.org - skal konverteres til et familiested
Festskrift.dk - forsvinder snart, det var en dille
www.hemmeligt.dk - lidt privatliv skal man vel have


Derudover overvejer jeg at købe
www.eatmyshorts.dk - hvor denne skal lægges
samt et domæne der kan hoste en mere faglig blog om videndeling - navn er ikke fundet endnu.


Ak ja, hvad man ikke kan bruge sine penge på!
 
6.4.04
 
Opdatering


Så er der langt en billiard nye blogs ind på min roll (blogroll er skodaber til æ,ø og å - så for de som fremstår lidt forunderligt - jeg har prøvet at rette det) efter en længere surftur. Jeg overvejer om ikke jeg kan prale med at min er længere end naboens.
 
 
Hjemmearbejdsdag


Hjemmearbejdsdag er en rigtig god opfindelse - især hvis man husker at tage de papirer med hjem, man skal arbejde med hjemme - så man rent faktisk kommer til at arbejde hjemme.


Da jeg endnu engang har lidt af akut hjerneblødning, tager jeg i morgen på arbejde for at hente papirer, jeg tager med hjem og arbejder med. På vejen køber jeg ind til helligdagene, afleverer andre papirer, går på posthuset og køber en gave. Smukt Charlotte - bedre held næste gang.


Ugen står i påsketegnet - så der skal forberedes påskeharebesøg, laves fødselsdagsmiddag for kærestens bror og planlægges udflugt ud i det grønne og nej, jeg skal stadig nå at skrive et par artikler og nifle med PostNuke, som min søde kæreste har fået indblik i. Måske en ny hjemmeside er på vej...nnnggghhhhhh....ikke i denne måned - mit blodtryk og stresstærskel siger nej.


Jeg vil snart have en rigtig ferie, vil jeg.
 
4.4.04
 
Intet nyt fra vestfronten


Der sker sådan set en del i mit liv, men intet der pt. maner til den dybere eftertanke eller sjove reflektion. Natfilmsfestivallen byder på 3 film for mit vedkommende og de to er konsumeret.


For tiden sover og sover jeg - jeg har været lidt overkørt i en periode og nu hævner de mange nætter med få timers søvn og megen produktivitet sig. Jeg er kort og godt temmeligt udkørt. Men til gengæld er fundraisingkampagnen overstået - alle artiklerne næsten skrevet og en god måneds arbejde overstået. Så mangler jeg blot at se frem til en ny måneds udfordringer.


Jeg ville have været i Aborreparken, men er kommet i tvivl om det er en "medieand", og da vejret er umanerligt dårligt og jeg skal ud igen i aften, må det vente 100 år endnu.
 
Denne weblog har ingen ambitioner om at blive kendt, elsket eller elsket at hade. Den er udelukkende lavet for min egen lille ekshibitionistiske fornøjelses skyld. Er du ikke tilfreds med det kan jeg kun sige:
Bad luck - eat my shorts!
Navn:
Sted: Denmark

Gå til Gullach.dk

    follow me on Twitter

    ARKIV
    04/01/2003 - 05/01/2003 / 05/01/2003 - 06/01/2003 / 06/01/2003 - 07/01/2003 / 07/01/2003 - 08/01/2003 / 08/01/2003 - 09/01/2003 / 09/01/2003 - 10/01/2003 / 10/01/2003 - 11/01/2003 / 11/01/2003 - 12/01/2003 / 12/01/2003 - 01/01/2004 / 01/01/2004 - 02/01/2004 / 02/01/2004 - 03/01/2004 / 03/01/2004 - 04/01/2004 / 04/01/2004 - 05/01/2004 / 05/01/2004 - 06/01/2004 / 06/01/2004 - 07/01/2004 / 07/01/2004 - 08/01/2004 / 08/01/2004 - 09/01/2004 / 09/01/2004 - 10/01/2004 / 10/01/2004 - 11/01/2004 / 11/01/2004 - 12/01/2004 / 12/01/2004 - 01/01/2005 / 01/01/2005 - 02/01/2005 / 02/01/2005 - 03/01/2005 / 03/01/2005 - 04/01/2005 / 04/01/2005 - 05/01/2005 / 05/01/2005 - 06/01/2005 / 06/01/2005 - 07/01/2005 / 07/01/2005 - 08/01/2005 / 08/01/2005 - 09/01/2005 / 09/01/2005 - 10/01/2005 / 10/01/2005 - 11/01/2005 / 11/01/2005 - 12/01/2005 / 12/01/2005 - 01/01/2006 / 01/01/2006 - 02/01/2006 / 02/01/2006 - 03/01/2006 / 03/01/2006 - 04/01/2006 / 04/01/2006 - 05/01/2006 / 05/01/2006 - 06/01/2006 / 06/01/2006 - 07/01/2006 / 07/01/2006 - 08/01/2006 / 08/01/2006 - 09/01/2006 / 09/01/2006 - 10/01/2006 / 10/01/2006 - 11/01/2006 / 11/01/2006 - 12/01/2006 / 12/01/2006 - 01/01/2007 / 01/01/2007 - 02/01/2007 / 02/01/2007 - 03/01/2007 / 03/01/2007 - 04/01/2007 / 04/01/2007 - 05/01/2007 / 05/01/2007 - 06/01/2007 / 06/01/2007 - 07/01/2007 / 07/01/2007 - 08/01/2007 / 08/01/2007 - 09/01/2007 / 09/01/2007 - 10/01/2007 / 10/01/2007 - 11/01/2007 / 11/01/2007 - 12/01/2007 / 12/01/2007 - 01/01/2008 / 01/01/2008 - 02/01/2008 / 02/01/2008 - 03/01/2008 / 03/01/2008 - 04/01/2008 / 04/01/2008 - 05/01/2008 / 05/01/2008 - 06/01/2008 / 06/01/2008 - 07/01/2008 / 07/01/2008 - 08/01/2008 / 08/01/2008 - 09/01/2008 / 09/01/2008 - 10/01/2008 / 10/01/2008 - 11/01/2008 / 11/01/2008 - 12/01/2008 / 12/01/2008 - 01/01/2009 / 01/01/2009 - 02/01/2009 / 02/01/2009 - 03/01/2009 / 03/01/2009 - 04/01/2009 / 04/01/2009 - 05/01/2009 / 05/01/2009 - 06/01/2009 / 06/01/2009 - 07/01/2009 / 07/01/2009 - 08/01/2009 / 08/01/2009 - 09/01/2009 / 09/01/2009 - 10/01/2009 / 10/01/2009 - 11/01/2009 / 11/01/2009 - 12/01/2009 / 12/01/2009 - 01/01/2010 / 01/01/2010 - 02/01/2010 / 02/01/2010 - 03/01/2010 / 03/01/2010 - 04/01/2010 / 04/01/2010 - 05/01/2010 /