EAT MY SHORTS 1.0
28.1.04
Jeg skal skrive et brev
Jeg skal skrive et brev til min biologiske mor - det er et af de ting, der skal ligge klart og som adoptions centret sender ud, hvis de kan spore forældre. Javel ja, det er da nemmere sagt end gjort.
Jeg har grublet - faktisk i et ½ år for i denne proces tager ting meget lang tid. Jeg har bevidst fortrængt det men nu skal det gøres - der er deadline på og derfor skal det gøres. Jeg er skrevet overskriften Dear biological mother and father...og så er jeg faktisk ikke kommet videre.
På trods af mine mange år i kommunikationsfaget, er jeg gået i stå, tom for ord, har ikke en anelse om hvordan jeg skal udtrykke mig og så endda på engelsk. ¶ 19:18 0 comments
Jeg skal skrive et brev til min biologiske mor - det er et af de ting, der skal ligge klart og som adoptions centret sender ud, hvis de kan spore forældre. Javel ja, det er da nemmere sagt end gjort.
Jeg har grublet - faktisk i et ½ år for i denne proces tager ting meget lang tid. Jeg har bevidst fortrængt det men nu skal det gøres - der er deadline på og derfor skal det gøres. Jeg er skrevet overskriften Dear biological mother and father...og så er jeg faktisk ikke kommet videre.
På trods af mine mange år i kommunikationsfaget, er jeg gået i stå, tom for ord, har ikke en anelse om hvordan jeg skal udtrykke mig og så endda på engelsk. ¶ 19:18 0 comments
24.1.04
Forældre
Jeg er så småt ved at gå i gang med et af de største projekter i mit liv. Ikke stort i fysisk handling men enormt i psykisk handling. Hvordan det ender ved jeg ikke og om jeg er helt parat til det ved jeg heller ikke, Jeg ved kun at det er et projekt der vil ændre mit indre liv så ganske alvorligt. Jeg søger biologisk forældre.
Tanken har ligget latent længe, og bag handlingen står en indre rejse, der er langt mere kompleks, end jeg selv ville kunne beskrive med ord. Jeg har efterhånden gennemlyst min egen situation i en så alvorlig grad at det både medførte periodevis megolomani og tristesse.
Om det er klogt ved jeg ikke - men jeg ved det er nødvendigt, der hvor jeg er i mit liv nu. Jeg er moden nok, bredskuldret nok, elsker min danske far nok og er fundamenteret nok.
Derfor vil jeg i perioder sikkert skrive om dette emne for dels af kredse mig yderligere ind - rejsen er planlagt til sommer og dels at udskrive al min angst, der er forbundet med et sådant projekt. Nu skal jeg udfylde en masse papirer og kontakte Holt Adoption Center i Seoul. ¶ 00:17 0 comments
Jeg er så småt ved at gå i gang med et af de største projekter i mit liv. Ikke stort i fysisk handling men enormt i psykisk handling. Hvordan det ender ved jeg ikke og om jeg er helt parat til det ved jeg heller ikke, Jeg ved kun at det er et projekt der vil ændre mit indre liv så ganske alvorligt. Jeg søger biologisk forældre.
Tanken har ligget latent længe, og bag handlingen står en indre rejse, der er langt mere kompleks, end jeg selv ville kunne beskrive med ord. Jeg har efterhånden gennemlyst min egen situation i en så alvorlig grad at det både medførte periodevis megolomani og tristesse.
Om det er klogt ved jeg ikke - men jeg ved det er nødvendigt, der hvor jeg er i mit liv nu. Jeg er moden nok, bredskuldret nok, elsker min danske far nok og er fundamenteret nok.
Derfor vil jeg i perioder sikkert skrive om dette emne for dels af kredse mig yderligere ind - rejsen er planlagt til sommer og dels at udskrive al min angst, der er forbundet med et sådant projekt. Nu skal jeg udfylde en masse papirer og kontakte Holt Adoption Center i Seoul. ¶ 00:17 0 comments
19.1.04
36 år
Jeg er blevet 36 år og når jeg ler har jeg rynker i hele ansigtet. Jeg er ramt af en pludselig tristesse – jeg ikke rigtigt kan ryste af mig. Katalysatoren var at jeg så at en tidligere bekendt havde fået et chefjob i min branche. Det fik mig til at tænke på hvad jeg havde spildt min tid på. Hun startede efter mig og har nået både at skrive en bog samt er mor til 5 børn. For slet ikke at nævne, at hun ser forbasket godt ud.
Jeg er 36 år og ser slidt ud – jeg har ikke nået så meget selvom jeg knokler døgnet rundt og hvordan kan det så være at livet smuldrer mellem fingrene på mig, mens jeg forvirret forsøger at forme noget ud af støvet?
Jeg er 36 år og mit hjem trænger til at blive gjort rent, jeg trænger til at blive gjort rent og min hjerne trænger til en vinterstorm, der sender ilt ned til de mørke sumpbunde. Til tider tænker jeg at al min travlhed dækker over en angst for at gribe livet og at jeg aldrig lærer at fokusere på hvad jeg vitterligt ønsker mig ud af dette ene liv. Hvis jeg skal dømmes ved Sct. Peters port bliver det for synden fejhed – ikke at turde gribe den gave, der blev givet mig ved fødsel.
Jeg er 36 år og trænger til lidenskab og passioneret uskyldighed, til tilbedelse og hæmningsløs beundring, til at føle mig udødelig i et split sekund og til at føle mig så dejlig fri for ansvar og pligter. Til at rejse bort i halve og hele år for at vende hjem med sol og eventyr i øjet, til at male historier ned på hemmelige sider og vandre barfodet på krakeleret jord.
Jeg er 36 år og hvem siger at min verden skal være fyldt med danske vintre, sjap, morgenmad og regninger? Hvem har bestemt at jeg skulle knuges af den danske velfærds tyngende ensretning og hvorfor er alt mit tøj sort, gråt og brunt?
Jeg er 36 år og lider at drømme, længsel og afsavn og står som Ole på heden med fårene brægende omkring sig.
”Stak så Ole en dag i trav
Stod med ét ved det store hav”
”Over havene Ole fór
Fårene står der endnu og glor”
Hvornår blev jeg til fåret?
¶ 17:42 0 comments
Jeg er blevet 36 år og når jeg ler har jeg rynker i hele ansigtet. Jeg er ramt af en pludselig tristesse – jeg ikke rigtigt kan ryste af mig. Katalysatoren var at jeg så at en tidligere bekendt havde fået et chefjob i min branche. Det fik mig til at tænke på hvad jeg havde spildt min tid på. Hun startede efter mig og har nået både at skrive en bog samt er mor til 5 børn. For slet ikke at nævne, at hun ser forbasket godt ud.
Jeg er 36 år og ser slidt ud – jeg har ikke nået så meget selvom jeg knokler døgnet rundt og hvordan kan det så være at livet smuldrer mellem fingrene på mig, mens jeg forvirret forsøger at forme noget ud af støvet?
Jeg er 36 år og mit hjem trænger til at blive gjort rent, jeg trænger til at blive gjort rent og min hjerne trænger til en vinterstorm, der sender ilt ned til de mørke sumpbunde. Til tider tænker jeg at al min travlhed dækker over en angst for at gribe livet og at jeg aldrig lærer at fokusere på hvad jeg vitterligt ønsker mig ud af dette ene liv. Hvis jeg skal dømmes ved Sct. Peters port bliver det for synden fejhed – ikke at turde gribe den gave, der blev givet mig ved fødsel.
Jeg er 36 år og trænger til lidenskab og passioneret uskyldighed, til tilbedelse og hæmningsløs beundring, til at føle mig udødelig i et split sekund og til at føle mig så dejlig fri for ansvar og pligter. Til at rejse bort i halve og hele år for at vende hjem med sol og eventyr i øjet, til at male historier ned på hemmelige sider og vandre barfodet på krakeleret jord.
Jeg er 36 år og hvem siger at min verden skal være fyldt med danske vintre, sjap, morgenmad og regninger? Hvem har bestemt at jeg skulle knuges af den danske velfærds tyngende ensretning og hvorfor er alt mit tøj sort, gråt og brunt?
Jeg er 36 år og lider at drømme, længsel og afsavn og står som Ole på heden med fårene brægende omkring sig.
”Stak så Ole en dag i trav
Stod med ét ved det store hav”
”Over havene Ole fór
Fårene står der endnu og glor”
Hvornår blev jeg til fåret?
¶ 17:42 0 comments
17.1.04
Gået i stå
Jeg er gået i stå på denne blog
Jeg har ganske enkelt fået nok
Derfor har jeg fældet denne dom
Skrift - når der er noget at skrive om ¶ 21:01 0 comments
Jeg er gået i stå på denne blog
Jeg har ganske enkelt fået nok
Derfor har jeg fældet denne dom
Skrift - når der er noget at skrive om ¶ 21:01 0 comments
11.1.04
Tom for ord
Kender i den tilstand hvor man føler man er udsnakket, udskrevet, udpumpet. Hvor man er så ganske tom for ord og egentlig ikke har noget at sige. Hvor det eneste man kan er at producere tekst på en lodret ordrer.
Sådan har jeg haft det i denne weekend. ¶ 15:38 0 comments
Kender i den tilstand hvor man føler man er udsnakket, udskrevet, udpumpet. Hvor man er så ganske tom for ord og egentlig ikke har noget at sige. Hvor det eneste man kan er at producere tekst på en lodret ordrer.
Sådan har jeg haft det i denne weekend. ¶ 15:38 0 comments
5.1.04
Min elskede
Hvad tænker du når du ser en overvægtig mand komme gående med en lille asiatisk kvinde i hånden? Nok sådan ca. det samme som de fleste, der ser min kæreste og jeg, tænker - "orv endnu en der må importere dem udefra". Jeg er til tider lidt træt af det, men på den anden side, så har jeg også mine fordomme når jeg ser en mager hærget kvinde, med cowboybukser der er limet til alt for tynde ben og langt tjavset hår. Kombinationen fordomme mod overvægtige mænd og asiatiske kvinder går bare ikke så godt i spænd. Og jeg har flere gange læst i fremmedes øjne en lettere foragt - indtil jeg åbnede munden, så blev det mere til forbløffelse.
Men det jeg egentlig ville sige, er at jeg i dette øjeblik sidder i mit mest nostalgiske hjørne efter at blogger "åd" min skopost, tænker på, hvorfor jeg elsker min kæreste.
Min elskede er overvægtig - sådan ca 20 kilo for meget. Og nej, det er ikke nogen han har taget på mens jeg har boet sammen med ham, dem havde han da jeg mødte ham. Han går i korte bukser og barfodet i sandaler året rundt - også selvom der er frostvejr. Når det sneer tager han støvler på - men benene er stadig bare. Han går i hawaiiskjorter og ryger 30 cigaretter om dagen. Han udtrykker sig ikke just diplomatisk og han er lidt hræget og slidt af livets gunst. Og sådan så jeg ham første gang - stor mand i hawaiisjorte, Jeg blev lidt paf, men han var den eneste der gad smage min koreanske mad og efter adskillige samtaler og biografture måtte jeg sande at jeg var faldet for en gammel søulk med en meget alternativ hjerne. Jeg elsker ham, med hans store næse, runde mave og spraglede hawaiiskjorter. Det kom snigende og blev bestemt ikke serveret på et sølvfad.
Min elskede er et tænkende væsen, der udfordrer mig i min hverdag. Han tager sin tørn i hjemmet og giver mig friheden til at gøre som jeg har lyst. Han kan ting jeg ikke kan og han elsker mig. Bøger, samtaler og udviklende tanker er en vigtig del af vores liv, men til tider, når jeg hører hvad vi går og siger til hinanden i privaten, er jeg glad for at folk ikke kan høre os revet ud af kontext. Vi har som alle andre par vores små vaner og måder at tale sammen på - det er egentlig mest tomsnak men også en art "kode" der bekræfter at vi lever sammen på godt og ondt. Jeg spekulerer bare på hvornår vores kode degenererede til noget a la..."du skylder mig et blow job"...."hold da kæft, jeg åd din sperm i går". På den anden side så får han mig til at le meget ofte.
Og hvad kan man så læse ud af dette - at jeg elsker min mand og jeg vitterligt falder for det, der er indeni. At jeg godt kan lide han er stor og rund - og jeg mener ikke han skal tabe sig. Jeg ville dog ønske han var bedre ved sig selv. Fysisk er han kernesund, men han ryger 30 cigaretter, drikker mindst 2 liter kaffe om dagen og sover max 5 timer hver nat. Jeg vil gerne beholde ham længe - så til tider ser jeg lidt bekymret på hans vaner. På den anden side - jeg vejer ca. 45 kg. ryger 10 cigaretter om dagen, dyrker ingen motion og putter alt i munden uden at tænke på kolesterol og vitaminer.
Begge er vi nogle nussehoveder, med et kreativt rod (eller skal vi bare sige rod), computerafhængige og fjernsynstilhængere. 3 unger vælter rundt og vi forsøger at spille spil, læse højt og lave mad til dem - de er også nogle nussehoveder, computerglade og fjernsynstilhængere og alligevel er de blevet umanerligt glade og intelligente børn. jeg tror de ligner vores parforhold. ¶ 23:26 0 comments
Hvad tænker du når du ser en overvægtig mand komme gående med en lille asiatisk kvinde i hånden? Nok sådan ca. det samme som de fleste, der ser min kæreste og jeg, tænker - "orv endnu en der må importere dem udefra". Jeg er til tider lidt træt af det, men på den anden side, så har jeg også mine fordomme når jeg ser en mager hærget kvinde, med cowboybukser der er limet til alt for tynde ben og langt tjavset hår. Kombinationen fordomme mod overvægtige mænd og asiatiske kvinder går bare ikke så godt i spænd. Og jeg har flere gange læst i fremmedes øjne en lettere foragt - indtil jeg åbnede munden, så blev det mere til forbløffelse.
Men det jeg egentlig ville sige, er at jeg i dette øjeblik sidder i mit mest nostalgiske hjørne efter at blogger "åd" min skopost, tænker på, hvorfor jeg elsker min kæreste.
Min elskede er overvægtig - sådan ca 20 kilo for meget. Og nej, det er ikke nogen han har taget på mens jeg har boet sammen med ham, dem havde han da jeg mødte ham. Han går i korte bukser og barfodet i sandaler året rundt - også selvom der er frostvejr. Når det sneer tager han støvler på - men benene er stadig bare. Han går i hawaiiskjorter og ryger 30 cigaretter om dagen. Han udtrykker sig ikke just diplomatisk og han er lidt hræget og slidt af livets gunst. Og sådan så jeg ham første gang - stor mand i hawaiisjorte, Jeg blev lidt paf, men han var den eneste der gad smage min koreanske mad og efter adskillige samtaler og biografture måtte jeg sande at jeg var faldet for en gammel søulk med en meget alternativ hjerne. Jeg elsker ham, med hans store næse, runde mave og spraglede hawaiiskjorter. Det kom snigende og blev bestemt ikke serveret på et sølvfad.
Min elskede er et tænkende væsen, der udfordrer mig i min hverdag. Han tager sin tørn i hjemmet og giver mig friheden til at gøre som jeg har lyst. Han kan ting jeg ikke kan og han elsker mig. Bøger, samtaler og udviklende tanker er en vigtig del af vores liv, men til tider, når jeg hører hvad vi går og siger til hinanden i privaten, er jeg glad for at folk ikke kan høre os revet ud af kontext. Vi har som alle andre par vores små vaner og måder at tale sammen på - det er egentlig mest tomsnak men også en art "kode" der bekræfter at vi lever sammen på godt og ondt. Jeg spekulerer bare på hvornår vores kode degenererede til noget a la..."du skylder mig et blow job"...."hold da kæft, jeg åd din sperm i går". På den anden side så får han mig til at le meget ofte.
Og hvad kan man så læse ud af dette - at jeg elsker min mand og jeg vitterligt falder for det, der er indeni. At jeg godt kan lide han er stor og rund - og jeg mener ikke han skal tabe sig. Jeg ville dog ønske han var bedre ved sig selv. Fysisk er han kernesund, men han ryger 30 cigaretter, drikker mindst 2 liter kaffe om dagen og sover max 5 timer hver nat. Jeg vil gerne beholde ham længe - så til tider ser jeg lidt bekymret på hans vaner. På den anden side - jeg vejer ca. 45 kg. ryger 10 cigaretter om dagen, dyrker ingen motion og putter alt i munden uden at tænke på kolesterol og vitaminer.
Begge er vi nogle nussehoveder, med et kreativt rod (eller skal vi bare sige rod), computerafhængige og fjernsynstilhængere. 3 unger vælter rundt og vi forsøger at spille spil, læse højt og lave mad til dem - de er også nogle nussehoveder, computerglade og fjernsynstilhængere og alligevel er de blevet umanerligt glade og intelligente børn. jeg tror de ligner vores parforhold. ¶ 23:26 0 comments
4.1.04
Forandringer
Knapt nok er kaffen blevet kold fra nytårsaften, hvor jeg højt og helligt har lovet mig selv jeg ikke vil kaste mig ud i nogen projekter af nævneværdig grad - før jeg straks får en umanerlig lyst til at redesigne hele mit lille hjem på internettet. Jeg er kort sagt umanerlig træt af den trælse orange og blå farve både på hjemmesiden og denne blog. Ærlig talt så vil jeg lave noget helt om - faktisk alt om.
Jeg har kastet mine forelskede øjne på dette cms system. Er der nu nogen derude der tænker "jamen helledusseda herrejemini, hun lærte sig selv html for knapt 8 måneder siden - kællingen er splitter ravende tosset" - så har I ganske ret. Så hjælp modtages gerne - faktisk vil jeg uden bluesel gerne overlade opsætning af diverse spidsfindigheder til en helt anden. Jeg vil bare så gerne have noget andet at se på, rode med osv. når jeg klikker ind på min hjemmeside.
Hvis der nu sidder et par behjælpelige sjæle, hvis nytårsfortsæt er at hjælpe damsells in distress...så er denne kone i havsnød. Eller rettere hun erkender sine begrænsninger men alligevel - man har vel lov at ønske - ikke sandt? Gode råd a la "gør det aldrig" modtages også - men jeg er tunghør i værste skuffe.
10 tommelfingre haves, rødvin, evig taknemmelighed og andet godt gives! ¶ 00:48 0 comments
Knapt nok er kaffen blevet kold fra nytårsaften, hvor jeg højt og helligt har lovet mig selv jeg ikke vil kaste mig ud i nogen projekter af nævneværdig grad - før jeg straks får en umanerlig lyst til at redesigne hele mit lille hjem på internettet. Jeg er kort sagt umanerlig træt af den trælse orange og blå farve både på hjemmesiden og denne blog. Ærlig talt så vil jeg lave noget helt om - faktisk alt om.
Jeg har kastet mine forelskede øjne på dette cms system. Er der nu nogen derude der tænker "jamen helledusseda herrejemini, hun lærte sig selv html for knapt 8 måneder siden - kællingen er splitter ravende tosset" - så har I ganske ret. Så hjælp modtages gerne - faktisk vil jeg uden bluesel gerne overlade opsætning af diverse spidsfindigheder til en helt anden. Jeg vil bare så gerne have noget andet at se på, rode med osv. når jeg klikker ind på min hjemmeside.
Hvis der nu sidder et par behjælpelige sjæle, hvis nytårsfortsæt er at hjælpe damsells in distress...så er denne kone i havsnød. Eller rettere hun erkender sine begrænsninger men alligevel - man har vel lov at ønske - ikke sandt? Gode råd a la "gør det aldrig" modtages også - men jeg er tunghør i værste skuffe.
10 tommelfingre haves, rødvin, evig taknemmelighed og andet godt gives! ¶ 00:48 0 comments
3.1.04
Året der gak
Ifølge min kalender fra 2003 - der er på vej i skraldespanden, så var det gedens år og vi går nu ind i abens år - ifølge overtro skulle det forgangne have været et lykkeligt år - men jeg ved nu snart ikke. Sjovt nok siger overtroen også, at det kommende bliver et år, hvor jeg skal arbejde hårdt - sig mig hvad er der nyt i det?
Hvert år siger jeg - nu kan det ikke blive hårdere - og sjovt nok så er der en tendens til at det bliver det. Jeg tager det som et tegn på at jeg ikke helt laver det jeg er tilfreds med endnu - men jeg ved heller ikke om jeg nogensiden bliver tilfreds - udfordringer har det med at søge mig og jeg dem.
Lykken er op og ned, som så meget andet her i livet.
Januar: + Jeg fik analyseret mine kompetencer hvilket bragte mig videre, - det begyndte at gå skidt for Radical
Februar: + Jeg fik omopereret min venstre hånd, - vi fik ikke rejst penge til udvikling af Radical
Marts: + Kirsten holdt en dejlig fest, - jeg blev ikke den endelige valgte til et ansøgt job (2'ere sucks i den forbindelse)
April: + 2 gode foredrag på den internationale adoptionskonference, - jeg møder et par underlige mennesker, der sætter splid i et godt venskab
Maj: + Rigtig sjovt foredrag i Odense + de underlige mennesker vælger selv at forsvinde fra min omgangskreds, - jeg solgte min halvdel i Radical for løfter og håb
Juni: + Spændende phd-projekt begynder + jeg har stadig min gode ven, - tur til Haag aflyses
Juli: + Sol og sommer til det meste af familien, - hospital og medicin til min elskede
August: +Dejlig sommerlejr i Vejle + nyt godt bekendtskab startes, - spændende phd-projekt opgives grundet familiesygdom (men det ligger i baghovedet)
September: + Min far kommer hele vejen fra Slovakiet, - jeg sendes på tvangskursus
Oktober: + Rigtigt mange spændede jobsamtaler, - rigtigt mange spændende 2. pladser og derved afslag
November: + Jeg får job igen og starter med det samme + gode fester + min fødselsdag, - det begynder at blive tidligt mørkt og min privatøkonomi ligger i ruiner
December: + Tur til Tyrkiet + Rigtig fedt projekt lanceres + jul + 11 i eksamen, - alt for få penge - alt for stort overtræk, - alt for kort ferie
Alt i alt et arbejdssomt år med gode projekter, hvilket jeg holder meget af. 2004 bliver med færre nye projekter, da jeg udover et fuldtidsjob, kører 3 bijobs og 2 frivillige projekter. Der er simpelthen ikke plads til mere i mit liv. Desuden skal jeg have mine børn fuld tid, da deres far skal til udlandet og vende for en lille stund. Jeg har lovet min elskede ikke at opstarte flere på nuværende tidspunkt, så phd-tanken er udskudt til ubestemt tid og højprofilerede jobs søges ikke voldsomt aktivt.
Der er liv nok i det lille hjem og min hjerne kører på speed.
¶ 11:09 0 comments
Ifølge min kalender fra 2003 - der er på vej i skraldespanden, så var det gedens år og vi går nu ind i abens år - ifølge overtro skulle det forgangne have været et lykkeligt år - men jeg ved nu snart ikke. Sjovt nok siger overtroen også, at det kommende bliver et år, hvor jeg skal arbejde hårdt - sig mig hvad er der nyt i det?
Hvert år siger jeg - nu kan det ikke blive hårdere - og sjovt nok så er der en tendens til at det bliver det. Jeg tager det som et tegn på at jeg ikke helt laver det jeg er tilfreds med endnu - men jeg ved heller ikke om jeg nogensiden bliver tilfreds - udfordringer har det med at søge mig og jeg dem.
Lykken er op og ned, som så meget andet her i livet.
Januar: + Jeg fik analyseret mine kompetencer hvilket bragte mig videre, - det begyndte at gå skidt for Radical
Februar: + Jeg fik omopereret min venstre hånd, - vi fik ikke rejst penge til udvikling af Radical
Marts: + Kirsten holdt en dejlig fest, - jeg blev ikke den endelige valgte til et ansøgt job (2'ere sucks i den forbindelse)
April: + 2 gode foredrag på den internationale adoptionskonference, - jeg møder et par underlige mennesker, der sætter splid i et godt venskab
Maj: + Rigtig sjovt foredrag i Odense + de underlige mennesker vælger selv at forsvinde fra min omgangskreds, - jeg solgte min halvdel i Radical for løfter og håb
Juni: + Spændende phd-projekt begynder + jeg har stadig min gode ven, - tur til Haag aflyses
Juli: + Sol og sommer til det meste af familien, - hospital og medicin til min elskede
August: +Dejlig sommerlejr i Vejle + nyt godt bekendtskab startes, - spændende phd-projekt opgives grundet familiesygdom (men det ligger i baghovedet)
September: + Min far kommer hele vejen fra Slovakiet, - jeg sendes på tvangskursus
Oktober: + Rigtigt mange spændede jobsamtaler, - rigtigt mange spændende 2. pladser og derved afslag
November: + Jeg får job igen og starter med det samme + gode fester + min fødselsdag, - det begynder at blive tidligt mørkt og min privatøkonomi ligger i ruiner
December: + Tur til Tyrkiet + Rigtig fedt projekt lanceres + jul + 11 i eksamen, - alt for få penge - alt for stort overtræk, - alt for kort ferie
Alt i alt et arbejdssomt år med gode projekter, hvilket jeg holder meget af. 2004 bliver med færre nye projekter, da jeg udover et fuldtidsjob, kører 3 bijobs og 2 frivillige projekter. Der er simpelthen ikke plads til mere i mit liv. Desuden skal jeg have mine børn fuld tid, da deres far skal til udlandet og vende for en lille stund. Jeg har lovet min elskede ikke at opstarte flere på nuværende tidspunkt, så phd-tanken er udskudt til ubestemt tid og højprofilerede jobs søges ikke voldsomt aktivt.
Der er liv nok i det lille hjem og min hjerne kører på speed.
¶ 11:09 0 comments
