Socialgrupper


Jeg vidste, det ville vække panderynken da jeg tillod mig at omtale de såkaldte berygtede socialgrupper og jeg er så ganske klar over den stigmatisering og indbyggede fordom, der er at finde i en sådan inddeling. Men efter at have arbejdet med reklame og marketing i en del år, så må jeg sande at den danske befolkning på visse områder er forrygende nemme at inddele og forrygende forudsigelige i handlingsmønster. Det er ikke uden grund, at Jørgen Duus kan gætte hvem han besøger - det handler om enkelt observans og deduktion.


Når jeg bliver lidt træt i fjæset over at rejse med bestemte grupperinger, så er det fordi deres handlingsmønster, vaner og forbrugsvaner ligger temmeligt langt fra mine. Kort sagt vores værdier er divergerende. Og visse vaner har det med at forpeste luften for andre, fordi de inddrager omgivelserne i en ualmindelig generende grad. Jeg har intet mod socialgruppe 5, men efter rigtig mange års erfaring må jeg sande, at de mest ublufærdige racistiske holdninger, møder jeg i den gruppe. Og ja, der findes racister overalt og den pæne borgerskabs velmenende småracisme er ikke mere ok end arbejdsløs Jensens småfulde brovtende kommentarer om grønlænderkvinder og deres lette seksuelle omgang. Men Jensens er så sandelig mere støjende - især når man er taget på ferie for at slappe af og forgæves forsøger at forklare Jensen, at jeg skam kommer fra København, og at jeg er uenig i hans betragtning om grønlænderkvinder.


Når du tager en flok danskere og rejser ud af Danmark, så får man nok alle de værste sider at se. Men det værste er for mig det manglende initiativ og evne til at ændre en situation. Jeg bliver trist over at se, at man rejser ud i verden for at stå op af sin hotelseng og købe fire ½ liters Carlsberg (for man skal da for f.... ikke drikke det lokale sprøjt) og et brød til morgenmad, for at sætte sig i lobbyen og på intet tidspunkt forlade hotellet - hvad skulle man det for, når man nu kan få alt i restaurenten til en rimelig pris og klare verdenssituationen når promillen når over 1,5. De få modige vovede sig ud i flok for at sætte sig i en bus og sikkert blive transporteret til den lokale bjerglandsby, hvor folk vandrede rundt i originale folkloristiske klæder og hvor man for en lille million tyrkiske lirer kunne få taget et billede på bedste National Geographic vintage stil.


Når du tager en gruppe, hvor hovedparten er på kontanthjælp, førtidspension eller udstationeret af et Nørrebroprojekt, der skal holde kriminelle fra gaden, så sker der en forunderlig ensartet reaktion og selvbekræftelsens energier går i gang.


Når nu alt dette er sagt, så nød jeg skam min ferie - men jeg indrømmer gerne uden bluesel at jeg vedkender mig min småborgerlige mellemprovinslige opdragelse med et strejf af elitær arrogance - og undgik konsekvent mine rejsefæller efter at have oberveret de første branderter, slåskampe og buler og blå øjne samt fået de første race-sexistiske tilbud. Kald mig et svin, kald mig ignorant, kald mig stupid og ikkesolidarisk med de svageste grupper i dette samfund - men jeg synes ikke de besidder værdier, der er åbentlyst positive i mine øjne. Og ja, jeg lægger en bedømmelse ind i dette - gud forbyde man skal udsige en dom over andre menneskers valg og levevis - men jeg er også klar over at det er min dom alene og det gør den ikke rigtig for andre end mig selv. Jeg tror heller ikke at mine værdier gør mig lykkeligere, til et bedre menneske eller på anden måde validerer mig over andre - men det betyder at jeg trives dårligere når de kolliderer med værdier, jeg ganske simpelt hverken forstår eller synes er en charmerende lektion fra andre dele af den danske befolkning.  ¶ 12:39  0 comments

  Tyrkiet


Her kommer så forklaringen på hvorfor Eat my shorts gik tidligt på juleferie. Det var ganske simpelt fordi vi var på juleferie. Min elskede og jeg tog en tur til Tyrkiet.


Tyrkiet har de smukkeste farver og de ledeste turiststeder. vi endte i Alanya, stærkt forhippet på at slappe af og stresse af. Det lykkedes skønt hotellet havde de ringeste senge og de tyndeste vægge, jeg nogen sinde har oplevet. Et godt råd - tag aldrig med Tyrkiet Eksperten. Vi var ganske klar over at med en billig ferie, får man - en billig rejse. Vi tog det med stoisk ro at vi skulle rejse midt om natten og ankomt tidligt om morgenen til hotellet ganske radbrækkede og med en lettere fnisende overtræthed. Vi var stadigt ganske muntre, da tjeneren forlangte vi betalte for vores morgenmad, selvom vi havde betalt hjemmefra. Men da vi fandt ud af at Tyrkiet Eksperten nok er socialgruppe 5's foretrukne rejseselskab, visnede smilet en smule.


Efter en rask beslutning om at passe os selv - undgå de fester, der var placeret i programmet tog vi på udflugt ganske alene. Med den ene filosofi om at følge de lokale i hælene lykkedes det os at finde den bedste lokale restaurent, der fandtes i turisternes paradis, hvor alle tyrkere kunne mindst 2 sætninger på de 5 hovedsprog, og hvor deres job bestod i at shanghaie intetanende turister og tvinge dem til at købe alt det, man ikke har brug for og slet ikke råd til.


Vi havde en god ferie - min elskede købet en hvidguldring med 11 små diamanter, der nu sidder på min finger og pynter - og nej, vi skal hverken giftes eller forloves, men vi konfirmerede vi elskede hinanden og gerne ville forsøge os et år mere i parforholdets velsignelse.


Tyrkiet har en jord, der er rød, blå og brun, et hav der er grønt og blåt og en historie der trænger sig frem. Bjergene omkranser byen og solen skinner fra en velsignet himmel. Sød te og stærk chili holder feriemaven stangen og de kan grille som ind i himlen. Der er flere moskeer end skoler og der kaldes troligt til bøn 5 gange om dagen. Driftige mennesker er de, der smækkes en biks op hvor der er plads og også hvor der ikke er plads og alt kan sælges. På vej hjem om aftenen, sad børn med en gammel badevægt og tilbød at veje os for kun en million tyrkiske lirer.


Hjemturen var elendig og vi kom stærkt forsinket til DK. Det er dejigt at sove i sin egen seng, at finde ud af man vitterligt havde undslippet julens stress og jag og pakke de 2 flasker lokale raki ud og drømme sig til de solbeskinnede caféer, hvor tjenerne summede og tyrkisk fjernsyn kørte i døgndrift. Næste gang vi skal ud at rejse i julen, så snupper vi en tur til Goa. Men Tyrkiet kan godt stå distancen så en dag lejer vi en bil og tager alle ungerne ud på en tur i historiens og appelsinernes land.


Nu står den på nytår i børnenes tegn, så der er indkøbt til tapas, børnechampagne, brormand og min veninde kommer på besøg med barn - så skal vi spille pictionary, Ali Baba og whist.


Godt nytår til alle!  ¶ 22:06

  Juleferie


Eat my Shorts er gået på tidlig juleferie - vi ses efter kagebagning, gaveind- og udpakning, andestegning, brunede kartofler, ris a la mande, mandelgave, juletræsindkøb og -pyntning, sange, levende lys, konfektlavning, gløgg, julefrokoster, æbleskiver, appelsiner, nødder, mandariner, pignoner, Sømods bolcher, pakkeafsending, julekortskrivning, adventslys, venindekomsammen, børneafhentning og-bringning, julegåture, panikindkøb, familiebesøg, vennemiddage og ren og skær afslapning.

Julen står for døren og jeg har 1000 ting jeg skal nå. Nytårsblogning kan komme på tale men indtil da: Glædelig jul!  ¶ 18:04  0 comments

  Julen er sat på skinner


Jaja, jeg indrømmer det - jeg er totalt anal når det kommer til julen. Den bliver sat ind i en projektplan som en større kampagne herhjemme.


I november indkøbes kalendergaver til samtlige poder, pakkes ind og lægges klar. Den 1. december laves der julekort- og gavelister og så er hver adventsweekend sat i sving. I år har vi 1. adventweekend lavet gavekalender og fundet nisserne frem, 2. advent købet næsten alle gaver ind, lavet julekort og gavekort, designet adventskrans og bagt de første småkager. 3. adventweekend skal der købes de sidste gaver ind, sendes pakker og kort, afholdes julekomsammen for tøsegruppen og den 4. advent skal vi til firmajulefrokost, julehygge, pakke ungerne sammen og sende ud til de respektive ex'er, der begge skal fejre jul med alle børnene. Så kan kæresten og jeg sukke let, pakke og selv rejse ud til den jul vi skal holde i år, mens et lettelsens suk lyder fra os begge.


Jeg har det nemmest på den måde, ingen bliver glemt og det hele plejer at køre temmeligt nemt. Heldigvis skal der kun bages ganske få småkager og ikke holdes julefrokost herhjemme - men næste år står den igen på familiejul, kæmpetræ og julepynt i hele huset, breve til julemanden og overvejelser om hjemmemarinerede sild.


Lad mig komme med en ganske upolitisk ukorrekt erklæring; jeg kan faktisk godt lide julen, tanken bag det hele, glæden, gaver, lys og fest, god mad, smukke sange og dans. Ærlig talt hvor tit under vi os selv at bræge løs på sange der får børn til at smile og glæde hinanden med gode tanker og breve. Hemmeligheden er at sætte en grænse for galskaben, hvor man ikke bliver ruineret og forfalder til bitterhed og vrede over at man ikek fik den Guccitaske man ville have. Jeg er til en god gammeldags jul med hele svineriet og mener ikke behøver at være totalt lam i roen for at nyde det bare en lille smule. Nytår derimod er en helt anden sag.


Mens jeg kan opretholde stemningen lidt endnu så ønsker jeg alle læsere af denne post og alle I andre med denne totalt smagløse gif en rigtig glædelig jul og et godt nytår.


  ¶ 22:51  0 comments

  Jeg orker det ikke


Hvis nu folk skulle undre sig over, hvorfor en kvinde, der både er akademisk uddannet og åbenbart får gode karakterer, ikke skriver dybsindige intellektuelle blogs - så er det fordi jeg simpelthen ikke orker det. Jeg er træt, udbrændt og sløv, når jeg endelig når til denne del af min aften. Jeg junker amerikanske soaps og skriver små navlepillede posts - fordi jeg lægger så megen tung tekst alle mulige andre steder.


Jeg skriver 8 timer hver dag på arbejde. Jeg holder foredrag og redigerer magasin, Jeg skriver nyhedsbreve og anmeldelser. Jeg orker ikke også, at dette lille hjørne skal fyldes med meningsfuldt indhold. I'm sorry. Vil I læse hvad jeg kan præstere af mere fagligt indhold, kan I besøge min hjemmeside og frit hente hvad I lyster, men her er der fredhelligt. Her vil jeg have lov til at prutte, drømme, navlepille og skrive "bæ" og "øv" uden at skulle overbevise nogen om at jeg trods alt er et tænkende væsen.


Det er ikke dybde og reflektion, der vil komme her - det er vandpytter og luftighed. Hvad skal I få ud af det? Forhåbentlig et lille smil af og til og lidt genkendelighedens morskab. Der er min lille underholdning og nu vil jeg se Fran Fine!
  ¶ 19:59  0 comments

  Forandringsledelse


Så er mit kursus i forandringsledelse officielt afsluttet. Jeg blev grillstegt her til aften og hvis jeg må prale lidt, fik et fint lille 11 tal for min præstation. Det var sjovt, hårdt og ikke helt velfortjent synes jeg selv, men nu har jeg da et fundament at udvikle begrebet forandringer fra.


Forandringer er et sjovt begreb - det er flux og alligevel som ord så underligt stabilt.


Hvad mon bliver det næste jeg skal begrave mine naller i? Jeg har lovet familien ikke at kaste mig ud i store projekter det næste halve år, vi trænger alle til lidt stabilitet.  ¶ 19:46  0 comments

  Hurra, hurra, huraaaah!

I går var det miiin fødselsdag
hurra hurrah hurraah
Hun fik en taske af sin skat
som hun havde dikteret nøje at
den ville være dejlig med en kage til


Og så kom begge poder hjem
hurra hurra huraah
Et farvet glas i juleånd
var fabrikeret af min datters hånd
med dejligt tegnet flyver af min søn dertil


Til slut vi åd lidt hvidløgsbrød
hurra hurra hurraah
Den græske fornemt selskab fik
Da vi gik ud og spiste lidt
med dejlig vin og kaffe og en kage til


Jeg blev 36 år!  ¶ 17:20  0 comments