EAT MY SHORTS 1.0
Billeder
Fotografen har været her - hvad synes I?
1 ½ time
Jeg har fået 1½ times søvn i nat grundet blandingen kaffe og dårlig mave. Nu sidder jeg lettere fnisende, totalt overkørt med udsigt til at skulle til et udmattende møde i eftermiddag. Jeg havde ellers planlagt at smutte forbi blogforum i eftermiddag for at maksimere min investering på 100 kr., men realistisk set, så tror jeg de fleste vil sætte pris på jeg går hjem og sover, så jeg er bare lidt frisk til i morgen.
Yin kommer på besøg og så skal hun møde kæresten - gud ved hvem der bliver mest forskrækket?
Jeg skal til eksamen tirsdag, som den allersidste - så er det forløb overstået og jeg bliver glad, hvis bare jeg består. Det har ikke været i bøgerne næsen har været begravet. For første gang føler jeg mig en anelse usikker på, om det er en god idé at gå til eksamen.
Jeg har en frygtelig lys til at shoppe - jules massive markedsføring er ved at slå igennem mine forsvarsbarrierer. Men vi har besluttet at holde en gammeldags jul i år, så vi skal selv lave al vores julepynt, adventskrans osv. Jeg skal ud og købe lak og segl, brunt papir, silkepapir og glanspapir i mange farver - kender nogen et internetsted, hvor man kan bestille det billigt og hurtigt?
Refugie
Jeg drømmer om et refugie og har brugt weekenden på at tegne, drømme og mentalt fylde ting i det. Materialisere drømmen så at sige. Forklaring følger her:
Et refugie for mig består i en lille egotripperhytte, hvor jeg kan trække mig tilbage og dagdrømme i fred og ro. En krydsning mellem Villa villakulla og fru Pigalops hus bare mere hvidt og charmerende, i 2 etager med tagterasse på ialt 30 kvm2. Et sted hvor der hersker fred og ingen telefoner, hvor en solid seng eller hængekøje er placeret under en glaspyramide, så man kan se himlen og stjernerne om natten. Hvor væggene er hvidskurede og mit linned dufter af blomster. Hvor kvindelighed får lov til at udfolde sig med florlette gardiner og glasvaser med levende lys.
Jeg er omgivet af mennesker hele tiden og er et ganske socialt væsen. Men det er min måde at forsøge at skabe mit eget rum, et sted hvor jeg kan få inspiration og ny energi til at lave, yde og gøre mere, end jeg gør. Et sted hvor jeg kan se ud over vandet, se stjernerne på himlen og gå nøgen rundt i fred og ro.
Det skal være mit og kun mit, hver eneste ting skal betyde noget for mig og der skal ikke være for meget. Simpel engelsk kolonistil med grønne planter, smuk kunst på væggen, snørklede trapper og varm kaffe i glas.
1. skridt er at investere i 15 km2 pløjemark i et udørk i Sydhavnen, ignorere diselolien og lugten af maskinhal. Se bort fra flaskernes klirren og de skæve eksistenser og finde ud af hvordan man støber et fundament. Dernæst skal jeg se bort fra de økonomiske realiteter og sandsynligheden for at det hele vil ende som en halvbeskidt campingvogn med flistæpper og termokander. Drømmen skal realiseres. Det gælder min mentale sundhed, jeg vil skabe mit refugie og fylde det med lys og hvide tæpper.
Jeg vil væk fra børn, kæreste og larm bare en gang imellem - ikke fordi de ikke er elsket, men fordi jeg nu i 12 år har været tilstede fuld ud for min familie og mit arbejde og synes egentlig jeg fortjener for en gangs skyld at gøre noget for mig selv - alene fordi jeg gerne vil gøre det, uden at skulle tage hensyn til andres krav, smag og ønsker. Jeg er sikker på, jeg bliver et bedre menneske og en bedre mor af at se stjernene og havet. "A room of ones own" skrev Virginia Wolf og det handler om at drømme om at skabe sit eget rum. Et rum der skal materialiseres - snart.
Jawohl
Datteren har sunget og sønnen delt boller ud, der blev nogle købeklumper fra fryseren. Synopsen er sendt afsted og min gud hvor var det ringe. Ganske vist er det en mundlig eksamen, hvor den skriftlige del ikke tæller som en del af præstationen, men jeg mener nu alligevel at der skal mere end en kraftpræstation til at opveje et utilgiveligt stykke sjuske arbejde. Nå, sådan er livets odds og mine numre ligger lavt for tiden.
Så kan jeg i ro og mag kaste mig over al det ekstraarbejde, der har fået lov til at hobe sig op - primært et spændende dyk ind i ERP og SAP. Mit projekt skal også pudses af, det skal ligge klart til den 1. december. Kæresten og jeg arbejder sammen om dette, hvilket giver nogle gevaldige brag af sig af og til.
Et andet projekt, der kører for tiden i mit hovede, er mit refugie-projekt. Jeg har længe gerne ville skabe et lille fristed, hvor jeg kunne trække mig tilbage og kontemplere. En hytte med glastag, så jeg kunne se stjernerne på himlen, ligge i en hængekøje og hvor der ingen telefon er til at forstyrre mine geniale tanker. Nu er chancen der måske for at investere i et lille stykke jord i udkanten af København, så måske det ikke ligger så langt ude i fremtiden. Her kommer mutter med sav og søm!
Vi ses om en uge til
Blogforum, jeg forventer en inspirerende dag med masser af meningsudveksling og nye vinkler på alting - for jeg er ikke i tvivl om, at det er en flok mennesker med mange meninger, der samles. Faktisk får jeg åndenød og præstationsangst, når jeg ser, hvor mange kloge tanker deltagerne har gjort sig og hvor meget de har lavet. Det burde hedde blogmarathon, hvor øvelsen går ud på at overgå hinanden i prestigefyldte blogprojekter og teknisk indsigt. Sjovt nok, fordi visse af deltagerne har det med at skose de bloggers, som skriver snørklet og akademisk - må man så godt også skose de, som skriver jeg-er-for- teknisk-fed-til-denne-blog-agtigt?
Mona skriver, at nogle af landets klogeste mennesker læser hendes blog - hvilket fik mig til at spørge mine børn, hvem landets klogeste mennesker var.
Laura: Skolelæreren - fedt nok, de trænger til et klap på ryggen
Elisabeth: Carlsbergfonden - ????
Samuel: Pædagogerne i børnehaven - du skal seriøst færre timer i institution min dreng
Da vi smiskende spurgte til hvilken status far og mor havde, fik vi fnysende fortalt, at vi var dumme. Og sådan kan begrebet "klogskab" fortolkes så forskelligt.
Jeg ved nu - at jeg intet ved.
Arrrrrrrrrrrgggggggghhhhhh
Gnnnnnnhhhhhhhhh.....jeg har en eksamen, hvor der skal afleveres synopse fredag i Køge af alle steder!
Aggggggggrrrrrrrggghhhh....jeg er lige starte på nyt job, der forventer en ekstraordinær indsats!
Ååårrrrrrrrrrrrhhhhhhh....jeg har også et andet projekt der skriger på min opmærksomhed!
Yddrrrrrkkkkkkkkkk......jeg er tossehamrende træt om aftenen for tiden og har mest lyst til at sove!
Giiiiiiiiissssspppppp.....min datter holder musikaften i morgenaften, hvilket jeg slet ikke har tid til
Daaaaaaaaanggg.....min søn skal have 22 hjemmebagte boller med på fredag
Hjæææææææælppppppppp.....jeg spilder min tid ved at skrive her.....
Krop og hoved
En god bekendt vil gerne tage billeder af mig, nu er manden professionel fotograf så sørme om ikke jeg blev en smule beæret, da han sagde, jeg havde en spændende ansigt. Mig...med den flade næse og skæve øjne. Jeg kan konstatere, jeg er til fals for smiger. Lad os se hvad der sker, men jeg glæder mig. Sidst en professionel fotograf tog billeder af mig, betalte jeg i dyre domme og min datter var med på alle billederne. Nu skal jeg vinkles helt alene - jeg føler mig lidt nøgen.
Apropos nøgen og fotografier så tog jeg ind for at se
Making Eyes. Den skuffede en smule - billederne var gode nok, men der var ikke megen erotik til stede. Det virkede mere konceptuelt og "artsy-fartsy". Måske jeg er ved at blive gammel. Men ærlig talt så havde jeg forventet lidt intelligent lir. Istedet tror jeg jeg vil forsøge at frekventere
World Press Photo?
Jeg skal skrive en billion ord inden mandag og i morgen har jeg to aftaler lørdag samt to aftaler søndag - jeg når det ikke og er derfor på nippet til at droppe eksamen i Change Management - selvom jeg har læst alle bøgerne. Måske den himmelske inspiration rammer mig i nakken, så jeg får banket det af alligevel. Derudover skal jeg have købt kalendergaver til mine mange unger og lige så stille forberede julens ankomst.
Interview meme
Plok sendte mig 5 spørgsmål og jeg havde endda selv bedt om dem. Her kommer svarene og så håber jeg at han i det mindste får noget ud af dem.
Plok for f.... du fik mig til at svare som en skinhellig søndagsprædikant - og jeg fremstår som en religiøs fanatiker i svarene, som jeg har nægtet at revidere siden jeg anså mig selv for færdig med dem. Ufatteligt hvad en nats søvn kan bringe af ulidelig klarhed. Nå, men folkens, forstå mig nu ret - jeg er i bund og grund selvvalg naiv og fastholder stædigt og krampagtigt begreber som det gode, værdier og kærlighed. Men jeg vil ikke sælge nogen en fastforankret religion, gud eller frelse - den må I selv klare. Jeg føler mig lidt nøgen ved at nævne Gud som begreb - for jeg ved det stigmatiserer mig i en retning jeg ikke ønsker at blive trukket i, på den anden side, hvordan kan det være i et land, der kulturelt set er dybt fundreret i en protestantisk etik, er blevet fyfy at nævne en institution, de fleste har haft berøring med?
1. Tror du på skæbnen, at man er sin egen lykkes smed eller noget helt tredje?
Ad.1: Jeg tror på, at man til en hvis grad kan forme sit liv, bryde kæden eller hvad man nu ellers synes, man er ramt af. At skæbnen som begreb er en behagelig måde, at fralægge sig ansvar på, og at vi alle er mere eller mindre bevidste over det, vi foretager os, men glemmer at tænke på konsekvenserne af vores handlinger.
Jeg tror idealistisk set på det gode og der rigtige (symboliseret i Gud), men jeg tror også på, at vi alle i større eller mindre omfang er begrænset af andres fortolkninger af os – desværre. Endeligt ved jeg, at i godhedens navn er der begået uhyrligheder – så intet må blive til en religion.
At tro på Gud er for mig en ikonisk påmindelse om, at det gode som abstrakt begreb findes og hjælper mig til at smile til verden og ignorere den lette småsnerren jeg får igen. Men jeg kunne aldrig finde på at dømme folk ud fra et Gudsbillede.
2. Du er involveret i arbejde omkring menneskerettigheder. Hvad kan jeg gøre for at hjælpe dig i dit arbejde?
Ad. 2: Du kan reflektere over dit eget ståsted i verden, sørge for at oparbejde et overskud, så du er i stand til at favne og rumme forskellighed og endeligt tage ansvar for dine handlinger. Hvis du så oven i købet kan opøve en evne til at forstå og reflektere over modsat rettede synspunkter, uden at dømme på forhånd (det hedder modtagelig for gode argumenter) og ikke er bange for at tillægge dine følelser en hvis magt, når du træffer en afgørelse (for godhed er ikke altid logisk) – så hjælper du mig, for så er du i stand til åbent at indgå i en dialog med mig, næste gang vi mødes.
Jeg har ingen fast opskrift på, hvad det gode og rigtige er, men jeg tror på at menneskerrettighedskonventionen har en stor portion sund fornuft og humanisme indarbejdet i sig, og er det mest realistiske bud på en fælles etisk optik for demokratiet. Dette er ikke ensbetydende med, at jeg ikke er klar over at den både er kulturelt og politisk vægtet. Tror man på menneskerettigheder og demokrati som de bedste værktøjer til menneskeligt samvær, skal man huske på, at de som værktøjer ikke er perfekte, endelige og ufejlbarlige – men at man stadig skal være villig til at kæmpe for dem – også selvom det koster. Det svarer lidt til at elske en utro partner…
3. Du har Danmarks længste ... blogroll. Er du sindssyg? Læser du alle de blogs? Hvad er en god blog? (det var tre spørgsmål i eet - clever!).
Ad. 3a: Jeg er aldrig blevet diagnosticeret som sindssyg, men jeg har omvendt heller aldrig påstået, jeg var helt normal. Lidt skævt på potte har vi vel alle sammen siddet.
Ad 3b: Jeg læser mange af dem, men ikke hele tiden og aldrig jævnligt. Grunden til, den er superlang, er, at jeg ønsker at vise den diversitet, der findes blandt bloggers. At opløse grænsen mellem bloggers og ikke være selvreferende. Der er for mig intet frugtbart i at henvise til en række blogs, der henviser tilbage til mig. Det gode ved blogmediet er, at alle kan lave én og det vil jeg gerne illustrere. De eneste grænser jeg har sat op, er at jeg kun lister de danske blogs og at de alle overordnet set skal lave et lovligt indhold. Derfor finder du blogs på min liste, der udtrykker de diametrale modsatte værdier af, hvad jeg har valgt at vægte i mit liv – fordi verden og dens meninger er mangfoldig – også her i andedammen.
Ad 3c: En god blog for mig er de, som får mig til at tænke over de spørgsmål, jeg havde glemt eller som oplyser mig om, at der findes mennesker, der står et helt andet sted i livet end jeg. En god blog er vedkommende, humoristisk og nærværende uanset emne, og en god blog for mig er ikke nødvendigvis en god blog for andre.
4. Du har involveret dig i Copenhagen Bloggers. Kan blogging være en holdsport? Og under hvilke præmisser?
Ad. 4: Blogging er en holdsport, uanset om den er skrevet af én eller flere, da den først ”lever” i det øjeblik andre går i ”clinch” med den. Copenhagen Bloggers er for mig en måde at blogge om emner, der er mere handlingsorienterede. Præmisserne for at blogge sammen kan være mangfoldige – og er egentlig kun afgrænset af, om en gruppe mennesker vælger at dele en eller anden form for fokus, de ønsker at skrive ud på internettet.
Jeg troede i starten, at gruppeblogging var en endelige måde at undslippe fælden – ”sæt 10 mennesker med hver en IQ på 150 sammen og se den dale til 89” – men jeg er ikke så sikker længere. Jeg er ikke den rette til at opsætte store teorier om dette og hint på blogmediet – især da jeg mener min blog ikke er særlig innovativ på dette medier, men typisk for den type navlepillende private blog (mange elsker at hade), der er ganske u-fed og u-hip, hvis det ikke var fordi den af og til vrængede af sig selv.
5. Du er mor og skriver ofte om din familie. Senest om dit forhold til din datter. Hvilke fem råd vil du give hende med på vejen?
Ad. 5: Gode råd er til for at blive overhørt, så her følger 5 forslag, som min datter sikkert vil ignorere på bedste vis:
1. At hun lærer at skelne mellem selvværd og selvtillid og er opmærksom på det ene ikke udelukker det andet.
2. At hun ikke lader sig nøjes med.
3. At hun ikke forveksler kærlighed med sex, når den tid kommer.
4. At hun gør sig klart, hvilke værdier hun ønsker at bygge sit liv på og er trofast overfor dem, selv når det er svært.
5. At hun gør sine ting ud fra en indre passion og ikke fordi hun tror, at andre forventer det af hende.
The interview meme:
1. Hvis du har lyst til at deltage, så skriv i kommentaren, at du vil interviewes.
2. Jeg svarer dig ved at sende dig fem spørgsmål, jeg selv har fabrikeret.
3. Du forpligter dig til at lægge mine spørgsmål og dine svar til skue på din virtuelle dagbog/blog.
4. Du skriver denne forklaring på siden og tilbyder at interviewe andre i forlængelse af dine svar.
5. Når andre fortæller dig, at de ønsker at blive interviewet, har du bare at makke ret og sende dem fem spørgsmål.
(1. If you want to participate, leave a comment saying "interview me."
2. I will respond by asking you five questions - each person's questions will be different.
3. You will update your journal or blog with the answers to the questions.
4. You will include this explanation and an offer to interview others in the same post.
5. When others comment asking to be interviewed, you will ask them five questions.)
Hybris
Man må ikke begå hybris, så derfor siger jeg ikke noget om alt det gode, før jeg er blevet træt af det.
Jeg ville gerne kunne mere, turde mere og være mere - er det lavt selvværd? Tjaaah snarere et anfald af megolomani i yderste overtrætte kaffepotens.
Jeg er ved at starte 2 spændende projekter - det er begge vanvittigt tidskrævende og det går ud over informationsmængden og -venligheden på denne blog. Sorry!