EAT MY SHORTS 1.0
24.10.03
Mødre og døtre
Jeg læste hendes brev til sin mor og det mindede mig om mit eget tvetydige forhold til min mor. Egentligt er jeg for træt til at reflektere over dette emne, men med min egen præpubertære datters spirende oprør i baghovedet ved middagbordet, spekulerer jeg meget på mor-datter forhold for tiden.
Min egen datter er nået til fasen, hvor hun synes at moderen er en irriterende ubamhjertig størrelse, der kun er sat på denne jord for at genere hende. Og en dag vil hun måske skrive et sådant brev til mig. Jeg kan kun håbe.
Men én ting er sikkert, kærligheden er en ulidelig størrelse til tider og selvom jeg er mor, betyder det ikke, jeg er særligt meget klogere eller bedre til at håndtere denne smertefulde størrelse kærlighed er. Jo mere min datter ønsker at distancere sig, jo mere ønsker jeg at trække hende tæt ind til mig og efterspørge den tid, hvor hun blindt så på mig med store kærlige øje. Hvor jeg var den mest elskede mor på denne jord og intet kunne komme imellem os.
Nu er tiden trængt ind imellem os, kilet sig ind og skabt spalter i min datters øjne. Jeg såres og ønsker, det aldrig ville ske, mens jeg ved, det uundgåelige er på vej. Hun er ved at blive stor. Og derfor ændrer kærlighedens størrelse sig for hende, men forstå dog at det gør den ikke for mig. Den smerte og glæde jeg bragte hende til denne jord er uforandrelig og ligesom min datter skal lære om livets hårde realiteter, ligeså skal jeg. Jeg skal lære at min kærlighed til hende ikke længere er nok. At den ikke modtages med det samme altomfavnede forslugne barnesind som for bare to år siden. Og for pokker hvor er det svært.
Jeg bliver ældre og mere stiv i mit sind, hvor min datter for hver dag der går bliver mere og mere plastisk og kritisk. Dette vil uvilkårligt kolidere og den smerte hun føler, når jeg træder ind over hendes grænser for at tilbyde al min kærlighed til hende som en kluntet hundehvalp, er ikke ulig med den smerte jeg føler, når hun afviser mig og al min kærlighed til hende men en barnlig stædig kulde. At have børn svarer til at være ulig - for jeg kan ikke ændre mine følelser for hende, hvor hun vil og skal ændre sine følelser til mig. Og så er det jeg forbander at jeg skal være voksen, forstående, favnende og givende. Så er det jeg bliver urimelig, krævende og såret. Så er det jeg bliver barnet i min reaktion og hun bliver kvalt i dette ønske. Ønsket om at genskabe det dyadiske mor-barn forhold - for som barnet bliver voksen, må jeg nødvendigvis blive barn. Det er urimeligt og uundgåeligt, for jeg kan ikke ændre mine følelser for hende, selvom jeg logisk ved, at hun er ved at forsvinde mellem mine hænder.
(Det er paradoksalt nok præcist på dette ene punkt, hvor jeg tilnærmelsesvis kan nærme mig en forståelse af voksne med en sygelig pædofil trang. Trangen til igen at opleve denne imtime kontakt - den rene pureste kærlighed. Hvordan den så bliver transformeret til en seksuel følelse overgår min fantasi, logik og særligt min lyst til at forstå. Men det er en helt anden diskussion.)
Det er en pest for alle døtre og en sorg for alle mødre, når dette mønster udspiller sig. Jeg mener selv at forsøge at give min datter rum til at vokse og udvikle sig på egne præmisser, men jeg er også ganske klar over, at det bliver ikke uden bravallaslag og heftige følelser klasket på bordet. Det er så forunderligt modsætningsfyldt at få børn. ¶ 23:06 1 comments
Jeg læste hendes brev til sin mor og det mindede mig om mit eget tvetydige forhold til min mor. Egentligt er jeg for træt til at reflektere over dette emne, men med min egen præpubertære datters spirende oprør i baghovedet ved middagbordet, spekulerer jeg meget på mor-datter forhold for tiden.
Min egen datter er nået til fasen, hvor hun synes at moderen er en irriterende ubamhjertig størrelse, der kun er sat på denne jord for at genere hende. Og en dag vil hun måske skrive et sådant brev til mig. Jeg kan kun håbe.
Men én ting er sikkert, kærligheden er en ulidelig størrelse til tider og selvom jeg er mor, betyder det ikke, jeg er særligt meget klogere eller bedre til at håndtere denne smertefulde størrelse kærlighed er. Jo mere min datter ønsker at distancere sig, jo mere ønsker jeg at trække hende tæt ind til mig og efterspørge den tid, hvor hun blindt så på mig med store kærlige øje. Hvor jeg var den mest elskede mor på denne jord og intet kunne komme imellem os.
Nu er tiden trængt ind imellem os, kilet sig ind og skabt spalter i min datters øjne. Jeg såres og ønsker, det aldrig ville ske, mens jeg ved, det uundgåelige er på vej. Hun er ved at blive stor. Og derfor ændrer kærlighedens størrelse sig for hende, men forstå dog at det gør den ikke for mig. Den smerte og glæde jeg bragte hende til denne jord er uforandrelig og ligesom min datter skal lære om livets hårde realiteter, ligeså skal jeg. Jeg skal lære at min kærlighed til hende ikke længere er nok. At den ikke modtages med det samme altomfavnede forslugne barnesind som for bare to år siden. Og for pokker hvor er det svært.
Jeg bliver ældre og mere stiv i mit sind, hvor min datter for hver dag der går bliver mere og mere plastisk og kritisk. Dette vil uvilkårligt kolidere og den smerte hun føler, når jeg træder ind over hendes grænser for at tilbyde al min kærlighed til hende som en kluntet hundehvalp, er ikke ulig med den smerte jeg føler, når hun afviser mig og al min kærlighed til hende men en barnlig stædig kulde. At have børn svarer til at være ulig - for jeg kan ikke ændre mine følelser for hende, hvor hun vil og skal ændre sine følelser til mig. Og så er det jeg forbander at jeg skal være voksen, forstående, favnende og givende. Så er det jeg bliver urimelig, krævende og såret. Så er det jeg bliver barnet i min reaktion og hun bliver kvalt i dette ønske. Ønsket om at genskabe det dyadiske mor-barn forhold - for som barnet bliver voksen, må jeg nødvendigvis blive barn. Det er urimeligt og uundgåeligt, for jeg kan ikke ændre mine følelser for hende, selvom jeg logisk ved, at hun er ved at forsvinde mellem mine hænder.
(Det er paradoksalt nok præcist på dette ene punkt, hvor jeg tilnærmelsesvis kan nærme mig en forståelse af voksne med en sygelig pædofil trang. Trangen til igen at opleve denne imtime kontakt - den rene pureste kærlighed. Hvordan den så bliver transformeret til en seksuel følelse overgår min fantasi, logik og særligt min lyst til at forstå. Men det er en helt anden diskussion.)
Det er en pest for alle døtre og en sorg for alle mødre, når dette mønster udspiller sig. Jeg mener selv at forsøge at give min datter rum til at vokse og udvikle sig på egne præmisser, men jeg er også ganske klar over, at det bliver ikke uden bravallaslag og heftige følelser klasket på bordet. Det er så forunderligt modsætningsfyldt at få børn. ¶ 23:06 1 comments
Kvinder og humor
Hvordan kan det være, at når en underviser nævner ordet "bare bryster" i et auditorium til en gruppe mænd - og der efterfølgende laves lumre vitser - så synes kvinderne det er lummert og i bedste fald plat. Men når det selvsamme sker og tilhørerne er en flok kvinder, så må man gerne le og fortsætte joken ud i det absurd pinlige? Men det var hvad der skete i dag og vi fniste som en flok pubertære skolepiger.
Bortset fra det så nyder jeg Smack the Pony. Ikke kun fordi det er sublim kvindehumor, men også fordi den i bund og grund stadig formår at være dødhumoristisk, hvilket er en oplevelse i sig selv i tiden, hvor de fleste humoristiske serier i bedste fald er sjove de første 6 afsnit, hvorefter glansen som regel går af Sct. Gertrud. Jeg ligger ganske alene i sofaen og fniser. For her falder jeg fuldstændigt i samme fælde som i klasseværelset. Det er bare meget sjovere når kvinder gør grin med kvinder. De 4 engelske komikere formår at skildre kvinder i alle livets aspekter. Både husmødre, arbejdende sekretærer, kreative AD'er, postbude og enlige søgende datinghungrende kvinder står for skud og min gud hvor er det morsomt.
Apropos hyldest til kvinder så udstiller Helmuth Newton på Arken. Dte er både smukt og plat på én gang. Manden kan ikke undslippe sin synder (læs de mange år i modebranchen) men der sker noget når en kvindekrop træder ind i Newtons billeder. Jeg ville gerne have set flere billeder end de 60 der var udstillet, men en hjemkøbt bog lokker med et par ekstra glitrende reproduktioner - der ikke havde formået at nå Arkens sparsomme vægge.
Og nu vi er ved kvinder, der godt må skildre kvinder - så har en række kvindelige fotografer givet deres bud på begrebet "kvinder og erotik" under navnet Making Eyes. Hele herligheden er udstillet på Fotografisk Center. En af mine bekendte er blandt udstillerne og alene af den grund, skal jeg se den. Men derudover ser den både spændende og erotisk ud. Der sker noget når visuelt kreative sjæle tager billeder - de er bare bedre. ¶ 22:12 0 comments
Hvordan kan det være, at når en underviser nævner ordet "bare bryster" i et auditorium til en gruppe mænd - og der efterfølgende laves lumre vitser - så synes kvinderne det er lummert og i bedste fald plat. Men når det selvsamme sker og tilhørerne er en flok kvinder, så må man gerne le og fortsætte joken ud i det absurd pinlige? Men det var hvad der skete i dag og vi fniste som en flok pubertære skolepiger.
Bortset fra det så nyder jeg Smack the Pony. Ikke kun fordi det er sublim kvindehumor, men også fordi den i bund og grund stadig formår at være dødhumoristisk, hvilket er en oplevelse i sig selv i tiden, hvor de fleste humoristiske serier i bedste fald er sjove de første 6 afsnit, hvorefter glansen som regel går af Sct. Gertrud. Jeg ligger ganske alene i sofaen og fniser. For her falder jeg fuldstændigt i samme fælde som i klasseværelset. Det er bare meget sjovere når kvinder gør grin med kvinder. De 4 engelske komikere formår at skildre kvinder i alle livets aspekter. Både husmødre, arbejdende sekretærer, kreative AD'er, postbude og enlige søgende datinghungrende kvinder står for skud og min gud hvor er det morsomt.
Apropos hyldest til kvinder så udstiller Helmuth Newton på Arken. Dte er både smukt og plat på én gang. Manden kan ikke undslippe sin synder (læs de mange år i modebranchen) men der sker noget når en kvindekrop træder ind i Newtons billeder. Jeg ville gerne have set flere billeder end de 60 der var udstillet, men en hjemkøbt bog lokker med et par ekstra glitrende reproduktioner - der ikke havde formået at nå Arkens sparsomme vægge.
Og nu vi er ved kvinder, der godt må skildre kvinder - så har en række kvindelige fotografer givet deres bud på begrebet "kvinder og erotik" under navnet Making Eyes. Hele herligheden er udstillet på Fotografisk Center. En af mine bekendte er blandt udstillerne og alene af den grund, skal jeg se den. Men derudover ser den både spændende og erotisk ud. Der sker noget når visuelt kreative sjæle tager billeder - de er bare bedre. ¶ 22:12 0 comments
9.10.03
Stress
Jeg bliver sjældent stresset, hvis jeg selv får lov til at vælge hvad der dynges på min to-do liste, men når alle andre begynder at bestemme for mig, så kan jeg godt blive lidt kulret. F.eks. så ringer en gammel veninde, der bor i udlandet til mig og vil mødes - se det kan man jo ikke så godt sige nej til, fordi der højest sandsynligt vil gå 1 år før jeg ser hende igen. Så beslutter min hengemte søster, der putter sig i Kolding for at komme med 2 børn. Ja det er jo smadderhyggeligt, men æder 4 dage til over de kostbare weekender. Derudover mener mit kursussted at jeg bør kontakte mindst 6 arbejdspladser om dagen og datteren skal til store motionsdag i morgen, sønnike have mad med til 24 unger og skole-hjemsamtaler står for døren.....STOP.....nu er det jeg godt vil bestemme selv.
Ro på nu - udenlandsveninden du kommer fremover til Danmark kun i de lige uger og helst en mandag eller onsdag. Søster du kan få lov til at komme ind af døren i præcist 2 dage - udfra frisk fisk princippet, mere kan jeg ikke overskue. Kursus; en ansøgning hver 2. dag max. hvis den skal være god og kreativ. Unger - sedler fra skolen om møder, maddag, motionsdag osv. skal være mig i hænde senst 14. dag før ellers aflyser jeg arrangementet.
Derudover vil jeg gerne aflyse aftensmadlavning, tøjvask, rengøring, oprydning, madpakkesmøring, posthusbesøg, regninger, busture, tøjlapning og hårvask. Gud hvor det dog æder min tid.
Se så, det var straks bedre - nu kan jeg så begynde på alle de andre ting - en af gangen. Ja, jeg er en dagdrømmer! ¶ 19:40 0 comments
Jeg bliver sjældent stresset, hvis jeg selv får lov til at vælge hvad der dynges på min to-do liste, men når alle andre begynder at bestemme for mig, så kan jeg godt blive lidt kulret. F.eks. så ringer en gammel veninde, der bor i udlandet til mig og vil mødes - se det kan man jo ikke så godt sige nej til, fordi der højest sandsynligt vil gå 1 år før jeg ser hende igen. Så beslutter min hengemte søster, der putter sig i Kolding for at komme med 2 børn. Ja det er jo smadderhyggeligt, men æder 4 dage til over de kostbare weekender. Derudover mener mit kursussted at jeg bør kontakte mindst 6 arbejdspladser om dagen og datteren skal til store motionsdag i morgen, sønnike have mad med til 24 unger og skole-hjemsamtaler står for døren.....STOP.....nu er det jeg godt vil bestemme selv.
Ro på nu - udenlandsveninden du kommer fremover til Danmark kun i de lige uger og helst en mandag eller onsdag. Søster du kan få lov til at komme ind af døren i præcist 2 dage - udfra frisk fisk princippet, mere kan jeg ikke overskue. Kursus; en ansøgning hver 2. dag max. hvis den skal være god og kreativ. Unger - sedler fra skolen om møder, maddag, motionsdag osv. skal være mig i hænde senst 14. dag før ellers aflyser jeg arrangementet.
Derudover vil jeg gerne aflyse aftensmadlavning, tøjvask, rengøring, oprydning, madpakkesmøring, posthusbesøg, regninger, busture, tøjlapning og hårvask. Gud hvor det dog æder min tid.
Se så, det var straks bedre - nu kan jeg så begynde på alle de andre ting - en af gangen. Ja, jeg er en dagdrømmer! ¶ 19:40 0 comments
6.10.03
Prioriteter
Mit liv står lidt i stampe, forstået på den måde at der er ikke så meget plads til at dalre rundt og nyde. Lige nu står det på at yde.
Først og fremmest skal jeg finde et job - det tager det meste af dagstimerne fra 9 til 16.
Så skal jeg fodre og kysse mine børn - det tager tiden fra 16 til 20 samt 6.30 til 8.
I den resterende tid fra 20 til 6.30 bør jeg:
Færdiggøre mit kursus i change management - hjælp mig oh guddommelige inspiration, hvis man lægger bøgerne under hovedpuden, lister ordene sig så op i hovedet om natten?
Udvikle mig selv - du ved på den der casual tilfældige måde der indikerer man er så vanvittigt spændende og begavet
Læse mange bøger - gud forbyde man ikke orkede at åbne en ærlig bog
Være en god og nærværende kæreste - måske man fik kysset bare et par gange om ugen
Se de nyeste film - yeaarrrhhh right, det har vi arbejdsløse alligevel ikke råd til - vi venter til de bliver klassikere og kan ses billigt i Vester Vov Vov
Dyrke lidt kunst af og til - hmmmm....godt kunst ikke forældes så hurtigt som nye film
Følge med på adoptionsområdet - eller kunsten i hvor mange gange man kan genbruge et foredrag
Sidde i min bestyrelse og lave bare lidt fornuftigt arbejde - godt det er frivilligt
Gå til spændende foredrag - der er vist et i foråret 2004...nnnggghhhh...damn, der har jeg børn
Holde øje med nye tiltag på nettet - klik klik klik klik zzzzzzzzz
Skrive diverse bidrag til diverse blade - webartikler er guddommeligt korte
Gå til events - og være den kuriøse oldsag fra 1967
Hjælpe mine venner og drikke kaffe med dem af og til - dem der holder i mere end 2 år er vitterligt venner
Opstarte nye og spændende projekter - kan jeg hoppe med på vognen?
Holde hjemmet bare nogenlunde fri for salmonellabakterier - der er vist ikke salmonella i støvbolde
Forsøge at udvikle min madlavning - hakkebøf på 1000 måder
Opstarte endnu en hjemmeside - *suk - when will u ever learn*
weblogge blot en enkelt gang om ugen - jajajajaja
Sy lidt tøj til mine børn - godt det kun er fastelavn én agng om året - haloween sucks
Betrække de gamle møbler - stoffet jeg indkøbte til det er nået at blive gammelt før det bliver syet
Sætte gangen i stand - den er vist ikke sundhedsfarlig før i år 2005
Rydde op jævnligt - Sisyfos hvor er du?
Vaske af mystiske steder - spaghettisovs trænger ind de mystiske steder
Reparere tøj - for vi har ikke råd til nyt
Smugkigge bare lidt fjernsyn - *snork*
Læse dagens aviser - overskrifter er godt og Urban og Metro rulez
Deltage i diverse mystiske arrangementer - glem alt om kulturnat, jeg har børn
Sove bare mere end 5 timer pr. nat - åååh så skidt da, 4 timer bare 4 timer
Og så spørger jeg mig selv. Hvordan når i alle de ting i jeres hverdag? Er min logistik helt ad skoven til eller er det fordi jeg fejlagtigt tror at alle andre, når at være langt mere artsi-fartsi-med-på-noderne end jeg? Kom nu øs ud af jeres visdom. Det kan godt lyde somom jeg af skjulte bagveje forsøger at vise, hvor travl og vigtig jeg er, men ærligt talt, så ville jeg nok have disket op med lidt mere originale ting, jeg bare måtte nå. Jeg forsøger at perspektivere - har jeg seriøst for meget krudt i måsen og kan roligt sætte farten ned, piver jeg over hvad alle I andre bare når uden at klynke eller skal man acceptere at livet bare er så forjaget, mens men er i 30'erne og har børn? Er det mig der ikke kan planlægge, prioritere og fokusere eller forventer jeg blot det umuligt...af mig selv?
Lige nu skal jeg have klargjort 20 CV'er til en HR messe på onsdag og derefter tror jeg jeg vil lide en stille død foran fjernsynet.
Fray Day gik godt - der var min første oplevelse og jeg er med igen til næste år. Hold da op nogle gode historier.
¶ 20:33 0 comments
Mit liv står lidt i stampe, forstået på den måde at der er ikke så meget plads til at dalre rundt og nyde. Lige nu står det på at yde.
Først og fremmest skal jeg finde et job - det tager det meste af dagstimerne fra 9 til 16.
Så skal jeg fodre og kysse mine børn - det tager tiden fra 16 til 20 samt 6.30 til 8.
I den resterende tid fra 20 til 6.30 bør jeg:
Færdiggøre mit kursus i change management - hjælp mig oh guddommelige inspiration, hvis man lægger bøgerne under hovedpuden, lister ordene sig så op i hovedet om natten?
Udvikle mig selv - du ved på den der casual tilfældige måde der indikerer man er så vanvittigt spændende og begavet
Læse mange bøger - gud forbyde man ikke orkede at åbne en ærlig bog
Være en god og nærværende kæreste - måske man fik kysset bare et par gange om ugen
Se de nyeste film - yeaarrrhhh right, det har vi arbejdsløse alligevel ikke råd til - vi venter til de bliver klassikere og kan ses billigt i Vester Vov Vov
Dyrke lidt kunst af og til - hmmmm....godt kunst ikke forældes så hurtigt som nye film
Følge med på adoptionsområdet - eller kunsten i hvor mange gange man kan genbruge et foredrag
Sidde i min bestyrelse og lave bare lidt fornuftigt arbejde - godt det er frivilligt
Gå til spændende foredrag - der er vist et i foråret 2004...nnnggghhhh...damn, der har jeg børn
Holde øje med nye tiltag på nettet - klik klik klik klik zzzzzzzzz
Skrive diverse bidrag til diverse blade - webartikler er guddommeligt korte
Gå til events - og være den kuriøse oldsag fra 1967
Hjælpe mine venner og drikke kaffe med dem af og til - dem der holder i mere end 2 år er vitterligt venner
Opstarte nye og spændende projekter - kan jeg hoppe med på vognen?
Holde hjemmet bare nogenlunde fri for salmonellabakterier - der er vist ikke salmonella i støvbolde
Forsøge at udvikle min madlavning - hakkebøf på 1000 måder
Opstarte endnu en hjemmeside - *suk - when will u ever learn*
weblogge blot en enkelt gang om ugen - jajajajaja
Sy lidt tøj til mine børn - godt det kun er fastelavn én agng om året - haloween sucks
Betrække de gamle møbler - stoffet jeg indkøbte til det er nået at blive gammelt før det bliver syet
Sætte gangen i stand - den er vist ikke sundhedsfarlig før i år 2005
Rydde op jævnligt - Sisyfos hvor er du?
Vaske af mystiske steder - spaghettisovs trænger ind de mystiske steder
Reparere tøj - for vi har ikke råd til nyt
Smugkigge bare lidt fjernsyn - *snork*
Læse dagens aviser - overskrifter er godt og Urban og Metro rulez
Deltage i diverse mystiske arrangementer - glem alt om kulturnat, jeg har børn
Sove bare mere end 5 timer pr. nat - åååh så skidt da, 4 timer bare 4 timer
Og så spørger jeg mig selv. Hvordan når i alle de ting i jeres hverdag? Er min logistik helt ad skoven til eller er det fordi jeg fejlagtigt tror at alle andre, når at være langt mere artsi-fartsi-med-på-noderne end jeg? Kom nu øs ud af jeres visdom. Det kan godt lyde somom jeg af skjulte bagveje forsøger at vise, hvor travl og vigtig jeg er, men ærligt talt, så ville jeg nok have disket op med lidt mere originale ting, jeg bare måtte nå. Jeg forsøger at perspektivere - har jeg seriøst for meget krudt i måsen og kan roligt sætte farten ned, piver jeg over hvad alle I andre bare når uden at klynke eller skal man acceptere at livet bare er så forjaget, mens men er i 30'erne og har børn? Er det mig der ikke kan planlægge, prioritere og fokusere eller forventer jeg blot det umuligt...af mig selv?
Lige nu skal jeg have klargjort 20 CV'er til en HR messe på onsdag og derefter tror jeg jeg vil lide en stille død foran fjernsynet.
Fray Day gik godt - der var min første oplevelse og jeg er med igen til næste år. Hold da op nogle gode historier.
¶ 20:33 0 comments
