EAT MY SHORTS 1.0
31.8.03
 
Forelskelser


En god ven er blevet gift. Jeg var ikke inviteret med, men han skal have et bryllupsfestskrift alligevel.


Kære Busser, tillykke.


Og jeg mener vitterligt til-lykke - for du har valgt lykken til. Og jeg er temmeligt misundelig. Ikke på din kone, for hun ser vitterlig ganske dejligt ud og jeg forstår dig tilfulde. Men misundelig fordi der på en måde går en smule magi af vores venskab. Og når jeg siger misundelig, så er jeg ganske uskyldigt skyldig, for jeg er simpelt hen misundelig på det venskab I to har sammen og er samtidg meget meget glad på jeres vegne. Hvordan kan det nu være?


Det er ikke fordi jeg sidder som pebermø på 20. år, er skitzofrent anlangt eller ikke kan holde rede i min logik. Jeg er en ganske ovenud tilfreds kvinde, når det kommer til kæreste og liv, har ingen nævneværdige sygdomme, der endnu er mig bekendt og kan så vidt jeg ved, kan jeg godt holde rede i 3 liniers skrift. Men med dig Busser har jeg en god langvarig saftig flirt - på det absolut abstrakte plan. En flirt som hverken du eller jeg nogensidne har tillagt en potentiel mulighed, men en af den slags flirter, der gør mig varm i maven og glad for at se dig - hver gang. Kender I det? Der er den der uudsigelige magi, der gør, at man børster lige sit hår en ekstra gang, tjekker tænderne og tager rene underbukser på, fordi du på en eller anden god måde altid får mig til at føle mig ufattelig attraktiv og kvindelig. Tak for det og så går vi over til det alvorlige.


Men det er slut nu. Flirten erstattes umærkelig af noget andet. Fordi du har sagt ja til din kone, har du også sagt ja til at miste den lette flirt der ligger i det overfladiske potentiale - potentiel single mand møder potentiel single kvinde! For med den symbolske ægtering følger der en symbolsk mening. Derfor er jeg misundelig på din kone. Misundelig fordi hun alene besidder potentialet. Men glad fordi dit ja til hende også bringer en anden tygde til mig. Du er nemlig nu en afsat holden mand, en gift mand og for mig betyder det at vores fortsatte møder nu indebærer en anden alvor - et vitterligt ja til vores venskab. Fordi jeg fortsat ønsker at mødes med dig over skrift og over kaffe tillægger jeg fremtidens møder en alvor. En alvor der for alvor betyder jeg nu må titulere dig min ven og ikke længere min uskyldige kaffedateflirt. Jeg har dog en joker i ærmet.


Så før vi tynges ned af denne konstruerede alvor vil jeg skynde mig at understrege, at du skam stadig er en lækker mand med en fejl i øjet. Men jeg er allermest tiltrukket af din hjerne og jeg må tilstå, at jeg skamløst mindfucker dig næsten hver eneste gang vi mødes, så lidt symbolsk flirt må der nødvendigvis være tilbage. Og når jeg er næsten sikker på min kæreste ganske uhomofobisk har det på samme måde. Det er nogen mennesker man simpelthen ikke kan lade være med at mødes med og sådan har jeg det med dig, Busser. Du tiltrækker mig, ganske simpelt, fordi du er det menneske, du er og så er jeg endda ikke så naiv, at jeg ikke tror det må være en pestilens at være din kæreste af og til. Hun er modig og du har fortjent hende og jeg vil glæde mig hver dag over kærlighedens sejr.


Jeg er til tider en sjælden gang forelsket i mennesker uanset køn, og her taler jeg ikke forelsket i det hele menneske, men forelsket i nogen af deres egenskaber. Du er multifunktionel, men jeg er allermest tiltrukket af, at du udfordrer mig, næsten hver gang vi er sammen på et mentalt plan på en måde, der ikke udmatter mig. Det er en pragtfuld egenskab og det betyder også, at jeg nødigt slipper dig i fremtiden. Før du flygter skrigende må jeg dog tilføje:


Jeg er heldigvis forelsket i min kæreste på rigtigt mange planer. Min kæreste har ganske vist sider jeg hader at elske, men langt de fleste er mig en daglig glæde og fornøjelse. Vi følger nok ikke jeres eksempel, men tilbringer da helt sikkert resten af vores liv sammen også.


Men fordi du har valgt det, fordi du har gjort det, fortjener du at få dette korte festskrift og jeg vil slutte med Aristoteles: A friend is a second self. Jeg er fuldstændig klar over, du ikke nødvendigvis føler det på samme måde som jeg.


Busser min ven - TILLYKKE.
 
26.8.03
 
Identitet


Jeg spekulerer for tiden som gal over begrebet identitet - jeg kan nemlig ikke helt finde min. Faktisk føler jeg mig som en kamæleon, der skifter udseende efter mine omgivelser. Hvor er den inderste kerne og er der nogen?


En af årsagerne er, at kæresten og jeg skal til benhådt at prioritere (adrk) i vores liv, hvis ikke jeg skal være enkefru i en alt for tidlig alder. Og meget vil jeg gene kalde min kæreste, men "død" er ikke med i planen. Derfor skal vi sætte os ned og vitterligt finde ud af hvad vi ønsker os af livet og hvordan vi vil opnå det på den bedste måde. Covey er ikke til den store hjælp her, for det handler ikke om at være effektiv, men mere om at mærke efter, der hvor man ikke helt har lyst til det.


Missioner er til for at blive brudt, men min skal holdes:

Jeg ønsker at lære gennem hele livet og arbejde for en bedre verden. Min familie, børn og glæde vil altid være de vigtigste faktorer og motivation. I den proces skal kærlighed, nysgerrighed og åbenhed være de bærende elementer. Målet må aldrig hellige midlet og selvkritik skal være en evaluerende faktor undervejs. Jeg vil konstant søge motivation, dialog og ny indsigt for at kunne se tilbage uden fortrydelse.



Jeg tænker så det knager imens jeg med smil i øjet læser min venindes nye weblog, velkommen i kredsen af mere eller mindre sindssyge udsagn ;-)
 
21.8.03
 
Suk, vi prøver igen

Denne gang med hjælpeværktøjer!!!


Find Holger






 
19.8.03
 
Find Holger




Find Holger!

 
17.8.03
 
Bibeskæftigelse


Jeg har startet en lille bibeskæftigelse, jeg er nemlig ganske pjattet med at sætte ting på vers. Det er indtil nu gået ud over venner og bekendte ved festlige lejligheder, men grundet manglende flow i pengekassen, springer jeg ud i det og gør det til en betalingsbeskæftigelse - næsten da. For tro ikke at I, mine fine venner, slipper for min hjemmegjorte lyriske åre ved de rette fester. Faktisk regner jeg ikke med at blive særlig rig på dette heller, for det er endnu et af mine små projekter, jeg aldrig bliver færdig med at pusle med.


Første job er i hus, der blev budt hele 100 kr ved magentas auktion, desværre går pengene ikke til mig, men til en nødstedt weblogfælle. Hvad gør man ikke for andre. Nu er jeg ikke så vild med at man bruger nettet til at hive penge ud af folk til obskure formål, som at dække personlig gæld eller få råd til større bryster. Men i dette tilfælde gør jeg en undtagelse, for det var rent faktisk magentas bedste venner, der havde sat det hele i værk og lagt både krop og sjæl til i bogstaveligste forstand. En sådan handling af næstekærlighed kan man jo ikke sidde overhøring, medmindre man har et hjerte af loddetin.


Men tilbage til poesien. Jeg glæder mig til at digte løs - jeg mangler kun at lægge gode eksempler ind og her er der lige det lille problem. Jeg har rent faktisk ikke gemt de ting, jeg har skriblet gennem årene til andre. Nå men det er vel til at overkomme, jeg må sætte mig ned og digte igen.


Jokke var mere værd end min lyriske åre - det kan godt ærgre mig lidt, men hvad, billig svedig sex har altid solgt bedre end den smalle franske kunstfilm ;-) For at der ikke skal herske nogen tvivl så er jeg helt sikker på, at Jokke er alle pengene værd og mere til - og så har jeg endda aldrig testet hans kogekunst - men godt selskab der er han. Ak hvem der havde været en fri fugl med 450 kr. der brændte i lommen.
 
14.8.03
 
Ro på hjemmefronten

Min elskede er vendt hjem og er nu på medicinering og absolut stress fri kur. Alle hans blodprøver viser bedring i den skrøbelig krop og vi kan nu begynde at få hverdagen tilbage igen. Puha.


En MR scanning venter forude, piller skal stadig doseres i 14 dage endnu, men jeg er nu mere rolig og fattet.


Tak til alle der bekymrede sig med mig, man bliver så pokkers skrøbelig, når døden synes at ånde én i nakken - eller også bekymrer jeg mig alt for meget. Selv tog han det gevaldigt roligt og med ordene "ingen åbninger er mig længere hellige" erklærede han principielt, at det var dødsygt at være på morfin og ketogan og at sygepelejerskerne var kønnere i afdelingen overfor.
 
5.8.03
 
At kende sig selv


Min elskede er syg, sådan rigtig akut syg, men ambulance og hospital og det hele og så lærer man i disse situationer noget om sig selv, man ikke ikke vidste før.


Jeg lærte, at jeg bliver ganske kold og stiv når min elskede ligger og vånder sig i smerte, at jeg nøler med at ringe efter ambulancer, fordi det virker så fatalt, at chokeffekten først indtræder dagen efter, at jeg ligefrem bliver irriteret over at det altid sker om natten, at jeg får lyst til at græde hele dagen, at jeg begynder at spekulere i testamente og hvordan jeg dog skal klare mig selv, at syge menneskers spyt og slim giver mig kvalme, at jeg ikke vil leve uden ham, at seperationsangsten hos mig er stor, at jeg ikke kan overskue, hvis han fejler noget alvorligt, at jeg er pædagogisk overfor mine børn i en sådan situation, at jeg savner familie til at hjælpe mig, at hospitaler roder, at morfin ikke tager min elskedes smerter, at udelukkelsesprincippet hersker når man skal diagnosticere, at der er en fin udsigt fra 12. sal, at jeg ikke aner mine levende råd.


Nu ligger han derinde igen for 4. gang og jeg tænker kun på mig selv - det får mig til at føle mig som et usselt menneske.
 
4.8.03
 
Bøger

Bøger jeg fik læst i sommerferien:


Thompson, Levine & Messick: Shared Cognition in Organisations
En sommerhusforfatter jeg ikke kan huske (og nej det er var ikke Kafka, men en ung dansker der ynder at skrive om varulve): Forvandlingen


Bøger på mit skrivebord lige nu:


Susan Hornby & Zoë Clarke: Challenges and Change - In the information Society
Von Krogh & Ichijo Nonaka: Enabling Knowledge Creation
Henrik Stangerup: Løgn over løgn
 
Denne weblog har ingen ambitioner om at blive kendt, elsket eller elsket at hade. Den er udelukkende lavet for min egen lille ekshibitionistiske fornøjelses skyld. Er du ikke tilfreds med det kan jeg kun sige:
Bad luck - eat my shorts!
Navn:
Sted: Denmark

Gå til Gullach.dk

    follow me on Twitter

    ARKIV
    04/01/2003 - 05/01/2003 / 05/01/2003 - 06/01/2003 / 06/01/2003 - 07/01/2003 / 07/01/2003 - 08/01/2003 / 08/01/2003 - 09/01/2003 / 09/01/2003 - 10/01/2003 / 10/01/2003 - 11/01/2003 / 11/01/2003 - 12/01/2003 / 12/01/2003 - 01/01/2004 / 01/01/2004 - 02/01/2004 / 02/01/2004 - 03/01/2004 / 03/01/2004 - 04/01/2004 / 04/01/2004 - 05/01/2004 / 05/01/2004 - 06/01/2004 / 06/01/2004 - 07/01/2004 / 07/01/2004 - 08/01/2004 / 08/01/2004 - 09/01/2004 / 09/01/2004 - 10/01/2004 / 10/01/2004 - 11/01/2004 / 11/01/2004 - 12/01/2004 / 12/01/2004 - 01/01/2005 / 01/01/2005 - 02/01/2005 / 02/01/2005 - 03/01/2005 / 03/01/2005 - 04/01/2005 / 04/01/2005 - 05/01/2005 / 05/01/2005 - 06/01/2005 / 06/01/2005 - 07/01/2005 / 07/01/2005 - 08/01/2005 / 08/01/2005 - 09/01/2005 / 09/01/2005 - 10/01/2005 / 10/01/2005 - 11/01/2005 / 11/01/2005 - 12/01/2005 / 12/01/2005 - 01/01/2006 / 01/01/2006 - 02/01/2006 / 02/01/2006 - 03/01/2006 / 03/01/2006 - 04/01/2006 / 04/01/2006 - 05/01/2006 / 05/01/2006 - 06/01/2006 / 06/01/2006 - 07/01/2006 / 07/01/2006 - 08/01/2006 / 08/01/2006 - 09/01/2006 / 09/01/2006 - 10/01/2006 / 10/01/2006 - 11/01/2006 / 11/01/2006 - 12/01/2006 / 12/01/2006 - 01/01/2007 / 01/01/2007 - 02/01/2007 / 02/01/2007 - 03/01/2007 / 03/01/2007 - 04/01/2007 / 04/01/2007 - 05/01/2007 / 05/01/2007 - 06/01/2007 / 06/01/2007 - 07/01/2007 / 07/01/2007 - 08/01/2007 / 08/01/2007 - 09/01/2007 / 09/01/2007 - 10/01/2007 / 10/01/2007 - 11/01/2007 / 11/01/2007 - 12/01/2007 / 12/01/2007 - 01/01/2008 / 01/01/2008 - 02/01/2008 / 02/01/2008 - 03/01/2008 / 03/01/2008 - 04/01/2008 / 04/01/2008 - 05/01/2008 / 05/01/2008 - 06/01/2008 / 06/01/2008 - 07/01/2008 / 07/01/2008 - 08/01/2008 / 08/01/2008 - 09/01/2008 / 09/01/2008 - 10/01/2008 / 10/01/2008 - 11/01/2008 / 11/01/2008 - 12/01/2008 / 12/01/2008 - 01/01/2009 / 01/01/2009 - 02/01/2009 / 02/01/2009 - 03/01/2009 / 03/01/2009 - 04/01/2009 / 04/01/2009 - 05/01/2009 / 05/01/2009 - 06/01/2009 / 06/01/2009 - 07/01/2009 / 07/01/2009 - 08/01/2009 / 08/01/2009 - 09/01/2009 / 09/01/2009 - 10/01/2009 / 10/01/2009 - 11/01/2009 / 11/01/2009 - 12/01/2009 / 12/01/2009 - 01/01/2010 / 01/01/2010 - 02/01/2010 / 02/01/2010 - 03/01/2010 / 03/01/2010 - 04/01/2010 / 04/01/2010 - 05/01/2010 /